Side 1 af 1
Se ViasatSport 23:30 !
: 4. apr 2005, 22:51
af Ravnen
I aften kl. 23.30 sender vi på Viasat Sport 1 et program om talentudviklingen i Danmark.
Journalisterne Allan Guldberg og Jes Mortensen har besøgt Brøndby og FC Midtjylland, der kører efter hver sin model.
Brøndby har et pensionat, hvor nogle få af de bedste bor - FC Midtjylland har lavet et akademi for alle deres udvalgte.
DBUs ungdomslandstræner Hans Brun Larsen foretrækker Brøndby-modellen, og kalder midtjydernes behandling af de unge for risikofyldt.
Midtjyderne svarer igen ved at hævde, at deres model er vejen frem i udlandet og også herhjemme, og at de andre danske klubber har sovet i timen.
Midt i det hele står de unge spillere og deres forældre, blandt andre den tidligere landsholdsspiller John Sivebæk og hans søn Christian. For dem handler det om drømmen om en karriere på banen - mens klubberne kun har ét sigte.
Claus Steinlein, FCMs akademiansvarlige, siger det ligeud: "Det er 100 procent en forretning for os".
Bag om SAS Ligaen: Talentudvikling i Danmark, sendes første gang mandag den 4. april kl. 23.30 (lige efter Ren fodboldsnak) på Viasat Sport 1.
Re: Se ViasatSport 23:30 !
: 5. apr 2005, 00:01
af YahooSeeker [Bot]
Hvorfor har de så meget imod at 15-årige flytter til Ikast og træner og går på en efterskole og derfor bliver hevet nogle timers kørsel væk fra forældrene?
Hvad så med alle de 15-årige der tager på efterskoler, men bare ikke for at spille fodbold? Skal det også stoppes, de kommer jo eksempelvis fra Sjælland helt til Nordjylland dvs. meget langt fra deres forældre...
Re: Se ViasatSport 23:30 !
: 5. apr 2005, 00:10
af Denis Egebæk
Lige netop det argument har jeg også altid haft svært ved at fatte. Da jeg startede i 8. klasse var jeg 14 år, og så vidt jeg ved er der flere efterskoler der tilbyder eleverne at starte netop i 8. klasse, så hvor er det forskellen er?
Kom igen Hans Brun!
Jeg kan heller ikke rigtig følge Vilfort når han siger at han ikke er tilhænger af at samle 8 store talenter fra samme årgang, fordi de der ikke slår til så måske ikke kan komme til at leve af at spille fodbold. Hvad så med de der ikke slår til i Brøndby? Og hvis de der bliver vraget i FCM alligevel har et talent der rækker til at spille fodbold på et nogenlunde topplan selvom det msåke ikke lige bliver i FCM, skal der nok være andre mindre klubber som vil engagere dem.
Re: Se ViasatSport 23:30 !
: 5. apr 2005, 00:16
af Ravnen
Ja jeg forstår det heller ikke helt. De snakker om at de skal have den hjemlige støtte, men forinden viste de et hus hvor nogle BIF-talenter bor, der er da ikke meget forskel på det, og så det FCM laver.
Tror mangel på seriøsitet i talentudviklingen er en af årsagerne til at vi har store problemer med at finde egnede spillere til landsholdet nu om dage. De største spillere på landsholdet er vel næsten alle spillere som har forladt DK forholdsvist tidligt og fået en meget mere seriøs fodboldopdragelse.
Hvad havde landsholdet været uden Tomasson, Grønkjær, Gravesen, Laursen, Helveg, Niclas Jensen osv. Alle spillere som forholdsvist tidligt drog afsted til udlandet og lærte en helt anden form for professionalisme. Når man hører at en fyr som Absalonsen fravalgte Ajax Amsterdam så ryster man på hovedet, hvis han virkelig ville fodbold, så havde Ajax været et af de bedste steder overhovedet at blive oplært, men kun hvis man vil 100%. Lidt det samme kan man vel sige om vores akademi, der skal spillerne også ville 100%, og med den indstilling når man længere end hvis man hele tiden har fokus flere steder. Det er ikke tilfældigt at netop Holland og Frankrig er europas førende talentudviklere, der har man i høj grad avlet 100% professionelle fodboldspillere.
Det er meget godt at sige det handler om de unge, og skabe hele mennesker osv. Men hvis man vil være læge så nytter det heller ikke at man bruger halvdelen af sin tid på at studere til arkitekt, hvis man skal nå langt indenfor sit fag må man have et 100% fokus, og i fodboldverdenen er slutter karrieren midt i 30erne, så hvis man skal skal nå noget inden, og virkelig vil give det som det kræver, så nytter det ikke noget at man i sin lærlingetid ikke satser 100%
Livet er ikke ovre hvis de unge som 20 årige finder ud af at det ikke skulle være fodbold alligevel, der er masser over tyve som først starter på en uddannelse der.
Bare vent, om 10 år har piben fået en anden lyd, og de BIF, FCK og andre har også oprettet akademier.
Blot mine reflektioner over emnet (-:
Re: Se ViasatSport 23:30 !
: 5. apr 2005, 19:01
af Lars EC
Helt enig i dine iaktagelser Ravnen.
Jeg mener kun de hyler i Kbh, fordi de har fået konkurrence fra Jylland.