Side 1 af 1

de svage led på FCMs hold

: 22. aug 2006, 00:15
af YahooSeeker [Bot]
Hvad skal der til for at gøre FCM konkurrencedygtig over for tophold
som FCK, Brøndby og AAB.

Dennis Sørensen udråbte jo selv FCM som et tophold efter AAB kampen.

Min bedømmelse af FCM efter 6 kampe er, at netop en kamp som
mod Esbjerg viser, at et ungt hold er kendetegnet ved manglende
stabilitet, dertil 2 svage led blandt de lidt ældre spillere, netop
de ældre var jo dem der skulle være de stærke led.


1. svage led)

Ser man kampen mod Esbjerg, så bliver netop Jesper Mikkelsen overspillet
3 gange, der gav 3 mål til Esbjerg.

Jesper Mikkelsen er ikke en rigtig venstre back, ufattelig at man
ikke har investeret i en rigtig venstre back.

EFB kørte på Jesper Mikkelsen, FCMs svage led i venstre side og mon ikke det også skyldtes at Trols bech jo kender FCM godt *-)

Jeg ved godt, at Jesper Mikkelsen scorer på frispark, men det er jo en offensiv kvalitet, der ikke har noget med en back at gøre.


2. svage led)

Jeg synes ikke Anders Pasmussen er en superliga målmand, jeg hæfter mig ved,
at Morten Bruun før sæsonstarten netop udpegede målmandsposten som det svage led
ved FCMs hold.

Anders Rasmussen er ganske enkelt for ustabil og udstråler ikke autoritet på nogen måde, den usikkerhed smitter af på de andre.

Nuvel han står en god kamp mod AAB, men han koster 3 kasser i Esbjerg, han sætter Esbjerg i gang.

Fredefyn


Re: de svage led på FCMs hold

: 22. aug 2006, 00:42
af Altoriso
Super indlæg, som da er temmeligt relevant


De svage led som du nævner er jo nok de mest oplagte lige nu, men for et år siden kunne du jo nævne væsentligt flere spillere end du gør nu
Men sådan er det jo også når det hhv. går godt og skidt :-)

For et år siden var det jo ikke en ubetinget regel at feks Kristian Bak spillede godt, hvor det jo lige i øjeblikket kører godt for ham, og ligeledes for flere af de andre spillere

PT er Jesper jo nok mere eller mindre back up på venstre back pladen, om det så er ham, Ulrik, Leon eller Nikolaj, der skal spille den plads må tiden jo vise, og der er vel også en upcoming spiller som Juelsgaard, der kunne tænkes at banke på til netop den plads

Kolja på højrebacken virker som en klar forstærkning, og det er da klart at et lignende indkøb på venstrebacken kunne være en glædelig nyhed, men pengene vokser jo altså ikke på træerne i FCM, hvilket vi jo også har diskuteret flere gange før herinde


Målmandsposten er også tærsket igennem utallige gange ( bare brug søg- funktionen )

Jeg tror at man kører det som det er nu, og så har man Heinze m.fl., som dem der skal stå indenfor en meget kort årrække ( måske allerede i foråret - alt efter AR´s præstationer.. )


Jeg synes at det er hårdt at dømme AR, som skyldig i 3/4 af målene mod Esbjerg !

1. mål er altså, også i medierne, dømt som et godt placeret hovedstød, og hvor er ham der skal dække op... nej; det var et flot hovedstød

2. mål skal jo også blokeres, men den blev jo bare knaldet ind med kort aftræk, og sådanne mål vil vi da også gerne se en gang imellem - bare ikke imod os :-)

3. mål er jo en win/lose situation mod en meget hurtig spiller som totalt oversprinter resten af forsvaret - den kan altså gå begge veje..

4. mål, hvor forsvaret endnu engang bliver totalt overspillet, får han da trods alt foden på bolden, men den smutter desværre igennem, og mon han ikke lige som resten af holdet var ret så præget af omvæltningen på det tidspunkt

OG så er det lige at vi ikke må glemme at han i resten af kampen havde nogle endog MEGET flotte redninger, som virkelig tegner lovende for fremtiden


Om en måned kan det være at det viser sig at det er fuldstændigt forrykt at vi ikke har nogen ordentlig midterforsvarer (eks.)

Re: de svage led på FCMs hold

: 22. aug 2006, 09:53
af Kent
Fredefyn skrev:
-------------------------------------------------------
> Hvad skal der til for at gøre FCM
> konkurrencedygtig over for tophold
> som FCK, Brøndby og AAB.
>

Newsflash: Vi er ikke en udfordrer til hold som FCK og Brøndby. Hvis vi skal have en chance for at matche dem, skal de underpræstere en hel sæson, mens vi skal overpræstere. Alt andet lige, er de 10-20 point bedre end os over en sæson.

> Dennis Sørensen udråbte jo selv FCM som et tophold
> efter AAB kampen.

Dermed er der nok ment at vi kan spille med om 3.-4. pladsen.

> Min bedømmelse af FCM efter 6 kampe er, at netop
> en kamp som
> mod Esbjerg viser, at et ungt hold er kendetegnet
> ved manglende
> stabilitet

Det er der vel ikke noget nyt i? - Alle har hele sæsonen sagt, at man måtte forvente udsving. Hvis de udsving kun viser sig i 1 halvleg hver 6. kamp, så er jeg sgu godt tilfreds!

>
> 1. svage led)
>
> Ser man kampen mod Esbjerg, så bliver netop Jesper
> Mikkelsen overspillet
> 3 gange, der gav 3 mål til Esbjerg.

Jeg er enig i, at det er i vores venstre side, at de kører igennem tonsvis af gange i 2. halvleg. Men derfra og så til at give JM hele skylden er der et stykke vej. Når de overbefolker vores venstre side, så er der altså spillere, der skal bakke op. Enten Simon eller Bak/Troest. Så vidt jeg kunne bedømme trak de ofte Mikkelsen frem, hvorefter Demba løb ned i hullet bag ham. I sådanne situationer er det altså ikke JM, der kikser.

> Jesper Mikkelsen er ikke en rigtig venstre back,
> ufattelig at man
> ikke har investeret i en rigtig venstre back.

Leon Jessen er vel vores venstre back. Problemet har vel været at Mikkelsen ikke har spillet sig af holdet, og derfor var det svært at skifte Leon fra højre til venstre da Kolja kom. Måske får Leon chancen mod FCN.

> EFB kørte på Jesper Mikkelsen, FCMs svage led i
> venstre side og mon ikke det også skyldtes at
> Trols bech jo kender FCM godt *-)

Hvis du ser på den trup, som Bech havde i FCM, og den nuværende er det vel lige før at Mikkelsen og Bak er de eneste tilbageblevne. Så jeg tror ikke han kender dem så godt længere.

> 2. svage led)
>
> Jeg synes ikke Anders Pasmussen er en superliga
> målmand, jeg hæfter mig ved,
> at Morten Bruun før sæsonstarten netop udpegede
> målmandsposten som det svage led
> ved FCMs hold.
>

Jeg tror alle er enige om at AR ikke ligefrem er en af ligaens bedste målmænd. Han har dog forbedret sig markant over det sidste år. Men helt klart den position, hvor vi er svagest besat.

Kent

Re: de svage led på FCMs hold

: 22. aug 2006, 10:33
af M. Lissau
Altoriso skrev:
-------------------------------------------------------
>>
>
> Jeg synes at det er hårdt at dømme AR, som skyldig
> i 3/4 af målene mod Esbjerg !


JAn, det er efterhånden tydeligt at 90 % af BW's folk har set sit sur på AR og ved den mindste chance skal han have skylden for et mål eller nederlag og argumenteres ud...

Mindes i hvertfald ikke de store ros fra særlig mange efter Aab kampen...

Ser stadig væk Anders som 1. keeper og han fik jo sin kontrakt forlænget (kan ikk huske hvor langt men kan jo findes)... Men det er vel ikke den store hemmelighed at utrolig mange stadig har Ola som en bedre keeper pba. de 2-3 tv kampe han har haft hvor han stod godt...


Re: de svage led på FCMs hold

: 22. aug 2006, 11:01
af seerup
skæg nok! eftersom jeg talte med en ven som har egenskaber omkring fodbold.

og jeg fortalte ham at jeg er mest mest utryg ved FCM er to steder ...

1) en venstre back!!

2) målmandspost...de jeg mest utryg ved..men resten af hold synes jeg ærligt talt at de har gode tegnet for fremtid også for fcm at det bliver velrustet efter at håbet på kunne sælger de store talenter som FCM er kendt for at samle ind til AMD (fodboldskolen i ikast) men jeg håber også at ulvefar ikke laver samme fejl som han ikke have får konkakter med razak som er stor tabt for os uden at får en pindslik med hjem.

det er bare det jeg vil siger om min mening... det er på tid at finder de rigtige kvalitet for de område vi mangler at styrke på.

NB: undskyld på dårlige sprog... pga jeg er døv.

Henker

Re: de svage led på FCMs hold

: 22. aug 2006, 11:20
af Elmer Kanando
Hej.

Jeg er helt enig i begge punkter. Men hvad er "Pindslik" for en størrelse?

Re: de svage led på FCMs hold

: 22. aug 2006, 11:56
af fadlaa


Jeg er ik sikker men tror han med pindslik mener penge

Re: de svage led på FCMs hold

: 22. aug 2006, 17:31
af Elmer Kanando
det fatter jeg briller af...

Re: de svage led på FCMs hold

: 22. aug 2006, 18:57
af Aaes
Tror han mener at Ørgaard skal passe på med at lade spillere gå uden at vi får en "slik" for det.

"Slik" kommer vel fra udtrykket: "Du kan få den for en slik" betydende ingeting.

Seerup mener vel bare pindslik=slikkepind=slik ? :)