Blandede følelser
: 15. sep 2005, 19:19
Efter kampen mod Moskva sidder man tilbage med samme mærkelige følelse som efter Viborg kampen i Søndags. Et FC Midtjylland hold der efter min beskedne mening spiller bedre end nogensinde.
Vores målmand kan vi intet klandre for idag. Han lukker tre mål ind som han stort set intet kan gøre ved. Samtidig får han i løbet af kampen også et par muligheder for at vise sin klasse, hvilket han selvfølgelig klarer i meget flot stil.
Samtidig ser vi et forsvar der spiller rigtig godt sammen. De kombinerer sig flot ud af mange farlige situationer, men bliver til sidst i kampen trætte, og laver nogle småfejl, som UEFA Cup mestre selvfølgelig udnytter. Men alt i alt synes jeg at de spiller rigtig, rigtig flot idag og ethvert superliga hold, måske med undtagelse af Brøndby og FCK, ville ikke have fået en eneste kasse, når vi spiller med den diciplin.
Midtbanen fungerer eminent og suplerer lige såvel forsvar som angreb, når tiden er inde til det. Vi ser en farlig Pimpong der scorer det eneste mål for FCM idag, og samtidig er med til hele tiden at gøre livet farligt for russerne. Med tanken om at han snart ryger til FCK, kunne man godt blive bekymret. Men hvorfor skulle vi dog det, når Simon Poulsen spiller med en fantastisk diciplin og angrebsforståelse? Han har et stort talent, og det vil vi få at se de næste par år.
Angrebet. Ja... Ligesom mod Viborg spiller de med en ineffiktivitet der ikke rækker bare en milimeter hvis man gerne vil spille gruppe spil i UEFA cuppen. Med de chancer vi får idag skal vi aller, aller mindst score to mål. Tre havde været bestået.
Vi får alle muligheder for det idag. Til dels fordi Moskva ikke spiller konsekvent nok, men også fordi vores forsvar og midtbane fungerer så godt sammen. Så skal der altså kasser ind. Da den stod 1-1 havde vi mindst 2 muligheder for at sætte Moskva voldsomt under pres. Hvis vi havde grebet den, var de nødsaget til at spille mere aggresivt, og så kunne vi næsten give dem dødsstødet med et mål til. Jeg foreslår at både Frank og David bliver en time efter hver træning, og sparker bolden ind i et tomt mål. Målfølelsen skal være på plads hvis vi skal have nogen som helst mulighed for at komme videre mod Moskva.
Alt i alt en kamp med rigtig flot spil af FC Midtjylland samt alle muligheder for at banke nogle flere kasser ind. Dem griber vores to angribere ikke, og så kan vi kun se frem til en meget svær hjemmekamp.
Jeg kommer, kommer du?
Vores målmand kan vi intet klandre for idag. Han lukker tre mål ind som han stort set intet kan gøre ved. Samtidig får han i løbet af kampen også et par muligheder for at vise sin klasse, hvilket han selvfølgelig klarer i meget flot stil.
Samtidig ser vi et forsvar der spiller rigtig godt sammen. De kombinerer sig flot ud af mange farlige situationer, men bliver til sidst i kampen trætte, og laver nogle småfejl, som UEFA Cup mestre selvfølgelig udnytter. Men alt i alt synes jeg at de spiller rigtig, rigtig flot idag og ethvert superliga hold, måske med undtagelse af Brøndby og FCK, ville ikke have fået en eneste kasse, når vi spiller med den diciplin.
Midtbanen fungerer eminent og suplerer lige såvel forsvar som angreb, når tiden er inde til det. Vi ser en farlig Pimpong der scorer det eneste mål for FCM idag, og samtidig er med til hele tiden at gøre livet farligt for russerne. Med tanken om at han snart ryger til FCK, kunne man godt blive bekymret. Men hvorfor skulle vi dog det, når Simon Poulsen spiller med en fantastisk diciplin og angrebsforståelse? Han har et stort talent, og det vil vi få at se de næste par år.
Angrebet. Ja... Ligesom mod Viborg spiller de med en ineffiktivitet der ikke rækker bare en milimeter hvis man gerne vil spille gruppe spil i UEFA cuppen. Med de chancer vi får idag skal vi aller, aller mindst score to mål. Tre havde været bestået.
Vi får alle muligheder for det idag. Til dels fordi Moskva ikke spiller konsekvent nok, men også fordi vores forsvar og midtbane fungerer så godt sammen. Så skal der altså kasser ind. Da den stod 1-1 havde vi mindst 2 muligheder for at sætte Moskva voldsomt under pres. Hvis vi havde grebet den, var de nødsaget til at spille mere aggresivt, og så kunne vi næsten give dem dødsstødet med et mål til. Jeg foreslår at både Frank og David bliver en time efter hver træning, og sparker bolden ind i et tomt mål. Målfølelsen skal være på plads hvis vi skal have nogen som helst mulighed for at komme videre mod Moskva.
Alt i alt en kamp med rigtig flot spil af FC Midtjylland samt alle muligheder for at banke nogle flere kasser ind. Dem griber vores to angribere ikke, og så kan vi kun se frem til en meget svær hjemmekamp.
Jeg kommer, kommer du?