Bold: Mikkelsen svarer som ugens profil
: 5. sep 2005, 15:09
Det hele er sakset ind som folk ønsker, fra linket: http://www.bold.dk/nyt/arkiv/visValgte.asp?valgte=48999
Jesper Mikkelsen fra FC Midtjylland er Ugens Profil på bold.dk. Læs hvad den sympatiske og ærlige spiller svarer på læsernes spørgsmål.
Du kan blandt andet finde ud af, hvad Mikkelsen synes om sin træner Erik Rasmussen og sin tidligere holdkammerat Mohamed Zidan. Læs også hvorfor FCM-forsvareren bliver kaldt Niller, og om FC Midtjylland nogensinde har skuffet ham. Brøndbys Morten Skoubo kan også have fordel af at læse interviewet.
Tommy og John spørger:
Hvor mange år bliver du i FC Midtjylland?
Jeg har kontrakt med FC Midtjylland i to et halvt år endnu, så jeg bliver her nok, til kontrakten er udløbet. Men derefter vil jeg da gerne prøve at komme til udlandet. Jeg kan ikke lige se mig selv skifte til en anden dansk klub sådan lige i øjeblikket
Thomas, Erling og Lars spørger:
Har du haft en dansk drømmeklub, som ikke var FC Midtjylland?
Ikke rigtigt. Men hvis jeg fik et sportsligt tilbud fra de to københavnerklubber (Brøndby og FC København, red.), så tror jeg da nok, jeg ville overveje at tage det. Men jeg er samtidig meget tilfreds i FC Midtjylland.
Helge spørger:
I hvilken udenlandsk liga eller klub ser du gerne dig selv?
Jeg har ikke noget ønske om en specifik klub. For mig handler det om at kunne få spilletid, og du ser tit folk, der tager til en alt for stor klub, som ikke kan få en plads på holdet. Jeg kunne godt tænke mig at komme til Belgien, Holland eller Skotland. Spilletid er vigtigst lige nu, hvor jeg stadig er ung. Så kan det være, at det er pengene, der tæller, når man bliver ældre.
Ole spørger:
Var du meget skuffet over FC Midtjylland, da de ikke med det samme ville forlænge din kontrakt omkring nytår 2004?
Ja, det var jeg nok. Jeg synes selv, jeg havde bevist, at jeg kunne spille, men jeg tror lige, de ville se mig lidt an først. De ville vente og se, hvad der skete med Søren Skriver (en anden FC Midtjylland-forsvarer red.), så på en måde kan jeg nu godt forstå dem.
Henrik spørger:
Hvad synes du om Erik Rasmussens evner som Superliga-træner?
De er gode. Han har store menneskelige kvaliteter, som jeg sætter meget pris på. Han er god til at give sine spillere frihed og er dygtig både inde på og uden for banen. Jeg synes, resultaterne taler for sig selv. Han er god til at kombinere frihed med træning.
John spørger:
Hvem er den bedste træner, du har haft?
Som nævnt er Erik Rasmussen nok den bedste, når det handler om menneskekundskab. Når det drejer sig om viden og det rent taktiske, synes jeg, at Ove Pedersen (Esbjergs træner, red.) er god.
Thomas spørger:
Hvem er din bedste medspiller?
Det er Kristian Bak. Jeg synes, vi spiller utroligt godt sammen.
Mette spørger:
Hvem er den værste modspiller?
Det ved jeg ikke helt. Jeg vil nok sige Morten Skoubo. Nu bliver han sikkert glad, men han scorer tit mod os, så det er altid svært mod Brøndby.
Jesper spørger:
Hvordan var det at spille med Mohamed Zidan på holdet?
Han er jo en fantastisk spiller. Den bedste jeg nogensinde har spillet sammen med. Men det afgør det ikke alene, for det krævede også en del af holdet. Nu skal jeg ikke kaste mudder, men det er jo ingen hemmelighed, at han krævede meget plads. Men når det er sagt, så synes jeg også, at han har hørt nok for det. Der har været meget om ham i medierne, så jeg tror, at det indtryk, som andre har af ham, er det samme, som jeg har.
Thomas spørger:
Ville Razak Pimpong efter din mening kunne tilspille sig en plads på det danske landshold, hvis han var dansk statsborger?
Nej, det tror jeg ikke. Jeg synes, at de, der spiller nu, er bedre. Han skulle jo i så fald kæmpe med Martin Jørgensen og Jesper Grønkjær om pladsen, og de er lige et skridt foran ham. Han er fantastisk hurtig, men han kan nok godt blive bedre i sit pasningsspil.
Mogens spørger:
Du har sagt, at I ikke fik et straffespark foræret i kampen mod SønderjyskE. Er det ikke usandt, når billeder viser, at David Nielsen filmer ved jeres andet straffespark?
Jeg synes, billederne viser, at de rent faktisk rammer ham. At David så måske overspiller, det er noget andet. Men han kaster ikke sig selv ned. Der bliver sparket bagud efter ham, så jeg synes, der er straffe.
Alexander spørger:
Hvorfor gør du ikke bare, som du gjorde mod SønderjyskE, i alle kampene?
Ja, det er et godt spørgsmål. Det vil jeg da også gerne gøre. Men det kræver i hvert fald, at vi får nogle flere dødbolde, og jeg er også lige begyndt at skyde straffespark for holdet. Jeg kom først til at sparke straffespark, da Thomas Frandsen tog afsted (til Viborg, red.), og Erik kom til mig og spurgte, om jeg ville tage dem.
Morten spørger:
Hvorfor har I det altid så svært mod AGF?
Ja, hvis jeg vidste det, ville det hjælpe en del. AGF er et hold, der kæmper sindssygt meget. De spiller meget hårdt, og vi har ikke formået at vinde mange af nærkampene imod dem.
Mikkelsen og Lili spørger:
Hvad kan I gøre for at vinde flere kampe?
Ja vi skal først og fremmest lukke færre mål ind. Vi har jo scoret nok mål, så det er bagud, vi skal ændre på noget. Vi har heller ikke kunnet stille med det samme forsvar i en række kampe i træk, men når vi kan det, tror jeg, at vi kommer efter det.
Peter spørger:
Du har lovet, at I besejrer Viborg den 11. september, men er det bare et tomt løfte?
Jeg kan ikke huske, at jeg ligefrem har lovet det, men der er ingen tvivl om, at vi vil gøre alt for at vinde. Men jeg kan ikke komme med nogen garanti. Jeg er klar over, at det betyder meget for vores fans, og at det er ekstra vigtigt for dem, når der er rivalisering mellem klubberne, så vi vil da også kæmpe ekstra for det.
Thomas spørger:
Tror du overhovedet, I har noget at stille op i jeres næste kamp mod Viborg FF, og hvordan vil du stoppe Mota og Steffen Højer?
Jeg tror bestemt, at vi har noget at stille op. Deres angribere passer godt til vores forsvar. De løber ikke så meget rundt, så vi skal ikke hele tiden holde et vågent øje med dem og passe på dem hele tiden. De kan ikke løbe fra os i samme grad som andre hold. De er i stedet gode i boksen. Men jeg tror sagtens, vi kan slå dem. Vi skal bare passe på deres indlæg, hvor Højer er hurtigt på bolden.
Mikkelsen og Tommy spørger:
Hvad er dit eget bud på en slutplacering?
Jeg tror godt, at vi kan gentage vores tredjeplads. Det bliver nok svært at matche de to københavnerhold, men vi har god kontakt til de to andre hold i toppen, så det er meget realistisk. Vi går i hvert fald efter en plads i Top-4, så vi kan være med i Royal League. Mere tror jeg ikke, det bliver de næste tre-fire år, men det kunne da være fedt at kunne drille Brøndby og FCK en gang imellem.
Jan, Jespers tidligere træner i Holstebro Boldklub, spørger:
Du kan spille mange forskellige pladser, men hvis du selv kunne bestemme, hvilken plads ville du så spille?
Jeg er meget glad for at være midterforsvarer. Sidste efterår spillede jeg på midtbanen, men så fik vi en skade, og jeg røg ned i midterforsvaret. Det har jeg været glad for lige siden. For mig handler det mest om, at jeg gerne vil spille den samme plads. Det har været lidt irriterende hele tiden at skulle rykke rundt. Jeg tror, at jeg er bedst centralt, om det så er på den centrale midtbane eller i midterforsvaret. Jeg er ikke så glad for at spille back.
Jan spørger:
Hvad er dine ambitioner med fodbolden?
Jeg vil først og fremmest gerne vinde noget med FC Midtjylland. Vi har fået bronze i nogle sæsoner nu, og jeg synes, det er på tide, at vi vinder. Så er der også Royal League, og på længere sigt vil jeg gerne til udlandet.
Peter spørger:
Hvordan er det, at være "fansenes mand"?
Det vidste jeg faktisk ikke, at jeg var. Men det handler nok om, at når vi spiller på udebane, så er jeg altid ovre og takke fansene hver gang. Det tager ikke mere end to minutter, så jeg synes, det er det mindste, man kan gøre. Jeg er da glad for, at det bliver værdsat. Det handler nok også om, at jeg har spillet i seks år for klubben, så folk kender mig. Men jeg har det da glimrende med at være fansenes mand.
Peter og Jan spørger:
Efter at du havde været på et prøveophold i skotsk fodbold, har det set ud som om, du er kommet styrket tilbage og har erobret en fast plads på holdet. Hvad er årsagen til det?
Jeg tror ikke, at prøveopholdet gjorde det. Jeg tror mere, det havde noget at gøre med, at jeg gav mig selv en opsang, da jeg kom hjem. Jeg syntes ikke, at jeg var bestemt nok i mit spil, og jeg gik lidt i tomgang. Jeg havde brug for, at der skete noget nyt, så jeg besluttede mig for at give den en skalle. Erik havde svært ved at se, hvor jeg skulle spille på holdet, men jeg tror, at jeg vandt hans tillid tilbage.
Allan, Kim og Peter spørger:
Hvorfor går du i klubben under øgenavnene Korpus og Niller?
Jeg vidste faktisk ikke, at jeg gik under navnet Korpus, men Niller er noget, der har hængt ved længe. Det er en lang historie, men det har noget at gøre med, at da jeg kom til klubben, synes de, jeg mindede om Niels Hausgaard på grund af min tørre humor, så jeg blev kaldt Niels, som altså siden er blevet til Niller.
Pierre spørger
Er det ikke langt at rejse til Rusland, når I med al sandsynlighed ryger ud til CSKA Moskva i UEFA Cuppen?
Nej, det synes jeg ikke. Det bliver da svært, men jeg synes ikke, vi er total afskårede. De undervurderer os sikkert, så vi kan overraske. Hvis vi får lavet et eller to mål i Rusland, ser det ikke helt så skidt ud, når vi tager imod dem på hjemmebane. Vi ville da gerne have trukket et af de andre hold, for det er ikke ligefrem drømmemodstanderen, og det er nok et af de sværeste og bedste hold. Men det kunne da være fedt at sige, at vi har slået mestrene ud. Jeg har tidligere vurderet vores muligheder til 70-30 i deres favør, og det er jo også en chance.
anne@bold.dk