Side 1 af 1

bt om vores sæson???

: 19. jul 2005, 16:20
af Syrensen
der er en forventet sluttabel i bt i dag. de første fem ser således ud:
1:brøndby (rimelig enig)
2: fck (når ja, det er der jo ingen der ved)
3:aab (farlig outsider)
4:esbjerg (hvad???)
5:fcm (HVAD SKER DER???)

synes jeg godt nok er lift nærigt. selvfølgelig er der ingen der ved noget om fck, men at esbjerg ender højere end os, tror jeg vist ikke lige!!

jeg tror aab får et godt efterår før de sælger ericsson og würtz og så går det helt galt i foråret.

men hvad synes i andre om den sluttabel? for de er vel helt galt i skoven, i hvert fald med vores placering

Re: bt om vores sæson???

: 19. jul 2005, 16:37
af Halkjær
Jeg kan heller ikke se hvad de mener skulle gøre at Esbjerg er blevet stærkere end Fcm siden sidste sæson.
På papiret er vi blevet stærkere siden sidste, hvorimod der i Esbjerg ikke er sket store udover at de har solgt Jess thorup, som vel var en vigtig og rutineret herre for holdet.

Måske er det på baggrund af Esbjergs gode forår, men vores forår fejlede da bestemt heller ikke noget efter at vi havde rystet tabet af Skov og Zidan af os.

Så jeg ved ikke hvad deres begrundelse er.

Re: bt om vores sæson???

: 19. jul 2005, 17:37
af Altoriso
Nu forklarede Peter Brüchmann for ikke så længe siden, at når de gav karakterer til spillerne efter kampene, så var det helt klart en SUBJEKTIV mening, og det tror jeg altså heller ikke vi kan undgå i dette tilfælde !

Det er jo ikke sådan at samtlige BT´s sportsjournalister sætter sig ned og laver en fælles BT-vurdering...

Så lad være med at lægge så meget i det :-)

Det vigtige er jo også bare at DU bliver ved med at tro på det...

Re: bt om vores sæson???

: 19. jul 2005, 17:54
af Jesper BW1100
Fuldstændig enig... Personligt kan jeg kun grine af BT... Sidste sæson blev de konstant ved med at give Dennis Sørensen et 6-tal.. Tror kun lige det var i TV-kampen mod Brøndby (hvor han jo scorede 2 kasser) de lige kunne snige sig op på et 9 tal... Det endte med at han næsten kom ind på deres flop 10 liste, hvilket er fuldkomment til grin med det forår han leverede... Så læg ikke ret meget i hvad BT siger... Det vigtigste er hvad gutterne leverer..

Jesper BW1100 - Der tror Frank kan blive topscorer i ligaen i år. Han kunne da passende starte ud med at garne et par stykker i morgen :)

Re: bt om vores sæson???

: 19. jul 2005, 18:10
af jj
Det skal dog nævnes, at BT i papirudgaven skrev om FCM, at de kunne ende alt fra 1-5 plads.

Nu skal man også bære over med Peter Bruchmann, han er jo ansat på en formiddagsavis, hvor argumenter ikke bliver vejet så tungt, når der kigges på journalistiske færdigheder, derimod er overskrifterne i fokus. Specielt galt er det her i agurketiden, hvor de ikke kan finde disse nemt. Deres dækning af Jon Dahls skifter til Benfica, ups Stuttgart... siger vel resten.

Der kan være noget om det.....

: 19. jul 2005, 19:52
af ulv865


Hvor nødig jeg vil indrømme det, så er jeg tilbøjelig til at give bt (journalisten) ret i hans forudtagelse af den kommende sæson.

Det hele kommer selvfølgelig an på hvordan det går i starten af de andre turneringer vi er med i.

Vi kan få en god start på Suppen og det kan så være med til at få masser af selvtillid til de første par kampe i UEFA. Kommer vi så videre der, bliver det helt afgørende om der kommer alvorlige skader el. karantæner, så vi ikke kan stille med et godt nok hold til de forskellige kampe. For så begynder også pokalen og RL. Kommer vi ud af dem på den ene eller den anden måde, kan vi godt nå vores målsætning (top 4), men er vi gode og heldige nok til at gå lidt videre dér, så kan det blive svært at holde fast i den absolutte top, men lad os nu se.

FORZA FCM

ulv865 / som tror på top 4, min. pokal-semi, UEFA-gruppespil og min. RL hjemmesejre.

Re: bt om vores sæson???

: 19. jul 2005, 22:08
af Denis Egebæk
Jeg er enig i at Brøndby nok genvinder mesterskabet. Jeg er også enig i at de fire næste hold bliver FCK, AaB, Esbjerg og os, men rækkefølgen er jeg ikke helt enig i, men jeg tror det bliver meget små marginaler der afgør om man ender på 2. eller 5. pladsen (er det ikke også det alle "eksperter" siger?)

Mit bud på slutstillingen 2005/2006:

Brøndby
AaB
FC København
FC Midtjylland
Esbjerg
OB
AGF
FC Nordsjælland
Silkeborg
Viborg
SønderjyskE
Horsens

Som sædvanligt kommer det an på så meget; mange kampe, bredden i truppen, skader, karantæner (David!), og spillerafgang i vinterpausen. Jeg tror dog under alle omstændigheder at Brøndby er en klasse bedre end alle andre.
AaB tror jeg starter meget stærkt, og det afhænger for mig at se om de kan holde på Würtz, Ericsson og Lindström om de kan holde i foråret.
FCK starter sikkert lidt ustabilt men jeg tror de kommer stærkt i foråret igen. Den primære årsag til at jeg placerer FCM på 4. pladsen er min evige pessimisme der gør at jeg ikke tør tro på mere en Royal League.
Esbjerg og OB kommer til at have en svingende sæson igen hvor de ind imellem spiller som et muligt tophold, men så heller ikke mere.
De seks nederste placeringer kan gå til hvem som helst - dog tror jeg lidt klicheagtigt at de to oprykkere ryger ned igen. Viborg og AGF er sejlivede og overlever altid.

Re: bt om vores sæson???

: 20. jul 2005, 01:17
af tgjensen
Jeg forstår ikke hvorfor alle placerer Aab så højt. Det sidste jeg hørte var at de har skilt sig af med halvdelen af truppen (mestendels reserver ganske vist) og nu har en ret smal trup såvel som en gæld der kræver salg af en stor profil. Hvordan skulle de så kunne vippe FCK af pinden?

Re: bt om vores sæson???

: 20. jul 2005, 14:06
af Glen
tgjensen skrev:
-------------------------------------------------------
> Jeg forstår ikke hvorfor alle placerer Aab så
> højt. Det sidste jeg hørte var at de har skilt sig
> af med halvdelen af truppen (mestendels reserver
> ganske vist) og nu har en ret smal trup såvel som
> en gæld der kræver salg af en stor profil. Hvordan
> skulle de så kunne vippe FCK af pinden?

Så vidt jeg ved er det kun Allan Garden(af stamspillerne)der har forladt holdet.
De er et godt sammenspillet hold der spillede et rigtig godt forår undtagen til sidst i kampen mod FCK hvor de var uheldige og så kampen på SASArena, den behøver jeg vist ikke fortælle dig hvordan den endte :o) Men jo jeg tror også på en topplacerings til AaB med på ligefod med FCM.


Mit bud på sæsonen

: 20. jul 2005, 18:07
af Mose
Brøndby - Klart de bedste med en dejlig seværdig spillestil
FCK - Vi ønsker dem al mulig ulykke for denne sæson
Esbjerg - Har en stærk og bred trup. Spiller stærkt hjemme. God træner.
FCM - En god spillemæssig afslutning på sæsonen giver forhåbninger.
Aab - De er for svingende. Men de første 11 er stærke.
OB - Ikke meget nyt. Et svingende hold.
Nordsjælland - Må komme bedre fra land denne gang. God offensiv.
Viborg - Klart svækket efter ombytningen af de mange spillere.
SIF - Red på en bølge sidste år. Olsen har toppet. Røll m.fl. væk
AGF - Den kroniske 10 plads bliver ikke forbedret i år.
Sønderjylland - Det bedste hold af oprykkerne men ikke gode nok.
Horsens - For ringe. Ingen chance.

Re: Mit bud på sæsonen

: 20. jul 2005, 18:34
af BW # 163

FCM - Er ikke blevet ringere over sommeren. Endelig snupper vi skabet !
Aab - Et stærkt hold med mange strenge at spille på .
OB - Uden Troels Bech blomstrer holdet op. Ligesom FCM gjorde.
Brøndby - Bliver i år læst af de øvrige hold. Er opreklameret.
FCK - Får en elendig sæson, da man ikke ustraffet kan skifte et helt hold ud.
Esbjerg - Spiller på for mange heste i denne sæson.
Nordsjælland - Ender flot pga. deres angreb, og nyvundne selvtillid
Sønderjylland - Vil overraske postivit og gør det, superligarutinen i truppen
Viborg - Er væsentligt svækket. Mangler en målscorer.
SIF - Får det svært. Skal kæmpe om nedrykning med AGF.
AGF - Endelig rykker de ned. Det bedste der kan ske for klubben. Så kan de bygge op forfra og få nogle sejre. Vender tilbage om 2 år i meget stærkere udgave
Horsens - Har simpelthen ikke niveauet. For smal en trup.

BW # 163

Re: Mit bud på sæsonen

: 20. jul 2005, 23:36
af Ravnen
BW # 163 skrev:
-------------------------------------------------------
> Viborg - Er væsentligt svækket. Mangler en
> målscorer.

Mener du virkelig at de mangler en målscorer? Med Mota og Højer synes jeg umiddelbart de har en mere træfsikker front end os.

Vi har Frank som burde kunne score en masse, men det er snart længe siden han har gjort det en hel sæson, og David er mere fighter end målkonge. Kærgaard ved jeg ikke rigtig hvad jeg skal tro om endnu, han ville pt. ikke engang kunne være kommet på hold i VFF.
Næh lad os få Jungbloot op på toppen når David er ude, Dennis er klart bedst på fløjen :-)

Re: Mit bud på sæsonen

: 20. jul 2005, 23:40
af BW # 163
Steffen "glasben" Højer regner jeg snart med bliver skadet. Mota er vist også blevet skadet, og han var ikke det store lys sidste 1/2-år.

Men ja, pt. scorer de lidt mere end os. Men husk at de mødte AC Horsens, mens vi mødte BIF.

BW # 163

Re: Mit bud på sæsonen

: 21. jul 2005, 00:43
af Knudsen
Mit bud:

1. Brøndby IF - En klasse over os andre pt. Måske CL-gruppespil? Rygterne går også om et eventuelt køb af Martin Ericsson fra AaB eller Thomas Rasmussen fra Hansa Rostock.

2. FC København - Udskiftningen vil kunne mærkes, men det burde stadig række til en andenplads. Jeg glæder mig til at se, hvad denne Peter Ijeh kan byde på.

3. Esbjerg fB - Ove Pedersen fører Esbjerg til den absolutte top igen. Murcy begynder at røre mere på sig, og Berglund kender vi jo. Men Jan Kristiansen skal blive, hvis holdet ikke skal falde fra hinanden på midten.

4. FC Midtjylland - Sæt lige Ola Tidman på kassen, så AR kan se, at han virkelig skal yde ALT for at stå på mål i SAS-ligaen. Vi må holde høj standard nede bagved. Ellers mener jeg også, at vi har en af de klogeste trænere i ligaen. Han bliver kritiseret en gang i mellem, men det er oftest ren misundelse. ER er ganske enkelt en fantastisk træner, der ved, hvad han gør. Det gør, at vi tager en Royal League-plads igen, men jeg ser gerne, at vi ender endnu højere end bare en fjerdeplads.

5. AaB - Same procedure as last year? Beholder de stammen af holdet kan de drive det til mere; men det virker usandsynligt, da bl. a. Ericsson er en ombejlet herre.

6. OB - Det er lidt svært at vide, hvor OB står, men begynder de at swinge kan de true holdene lige under toppen. Medaljer tror jeg dog ikke helt på.

7. Viborg FF - Jeg kan ikke rigtig lide det, men VFF har altså en meget skarp duo oppe i front. Al den snak om Højers glasben virker lidt som ønsketænkning - han er ikke topscorer for ingenting. Mota ser bare ud til at blive bedre og bedre. Men bagude har viborgenserne formentlig store problemer efter afgangen af Jesper Christiansen og Michael Gravgaard.

8. Silkeborg IF - Det er svært at sige. De holder vel omtrent samme niveau som sidste år. Hvis bare Kim O og Peter Degn netter nu og da, skulle SIF kunne klare sig.

9. FC Nordsjælland - Junker og Olsen er mægtig farlige, og Johnny Petersen skal sikkert nok sørge for, at FCN holder sig oppe. Det bør ikke kunne gå galt, men man kan aldrig vide sig helt sikker.

10. AGF - De kommer nok i problemer i år. Ledelsens strategi om at købe gamle, afdankede skandinavere holder bare ikke rigtig i længden. Lidt synd for AGF, der har meget mere potentiale, end de undertiden viser.

11. SønderjyskE - Oprykkerne har det traditionelt svært. Dét bliver ingen undtagelse for sønderjyderne. Jeg tror kun, det bliver til et enkelt år i suppen for oprykkerne denne gang. Men jeg skal blive glædeligt overrasket, hvis de kan bevise det modsatte.

12. AC Horsens - Njaa. De har da Lodberg. Og Rieper. Og Simon Elbæk er en god tekniker. Det kan være meget godt, det Horsens forsøger, men er det nok til at overleve i landets bedste række? Næppe.

Jeg har ikke lavet denne liste for at ramme nogen, men det er altså min mening. Er der noget vigtigt, jeg mangler, så skriv endelig.

/Knudsen

Re: Mit bud på sæsonen

: 21. jul 2005, 01:19
af YahooSeeker [Bot]
Højer kan jo ikke score når han spiller i Viborg.

Øv, for en start :(