4904 skrev:
Tja - FCM ledelsen er dumpet med et bragt til finanskrisen det er der ingen tvivl om, men tilpasse det kan man altid ..... Og man kan jo så spørge om alvoren er gået op for FCM's ledelsen når de kan signe en Anderson, Duncan osv. uden penge i kassen....
At være fodboldfan er verdens nemmeste tjans. Man kan nemlig sidde på sin flade røv og kritisere alt og alle i stykker. Et er, at man sagtens kunne ønske sig ledelser, hvis vigtigste punkt på CV'et, er mere end en plads på højre back i 80'erne. Noget andet er: Hvis det var så indlysende nemt at drive en fodboldklub, hvorfor sejler det så (næsten) alle steder? Tjek selv, rundt omkring i DK sidder fans og forsikrer hinanden om, at lige netop DERES ledelse er den ultimativt mest ringe og amatøragtige (kun i Ålborg har de ret

). Virkeligheden er, at det ikke er det samme som at drive en købmandsbutik. Der er flere veje at gå: Spørgsmålet er f.eks. om man har råd til IKKE at signe nye løntunge spillere, hvis alternativet er ringere sportslig succes, og dermed markant færre indtægter (tv, matchday-indtægter, sponsorer osv.). Klubberne kan være nødt til at lægge offensive budgetter for at være konkurrencedygtige, og dermed tager man naturligvis også nogle chancer.
Lad os vende den om: Hvis vi nu havde overpræsteret som ÅB eller FCN, hvordan havde situationen så set ud? Vi havde haft fuldt stadion, en positiv hype, gode salgsemner - og måske markant nemmere ved at sælge en emission både internt og eksternt som vi oplevede det sidst. Den positive hype har faktisk historisk hængt ved klubben, og klubben har levet godt af det.
Når det er sagt: Har ledelsen så gjort det godt? Nej, naturligvis ikke. Sponsorindtægterne var budgetteret alt for højt. Man mistede jordforbindelsen med de store salg, den indledende succes med akademiet, og troede det kunne fortsætte. Winstonsalget bekræftede desværre den vildfarelse, og man signede f.eks. Bak alt for dyrt. Nu hvor man står i lort til halsen, er det ikke sikkert, at svarene er så lige til.
Det er selvfølgelig fair at diskutere ledelsen, så længe man også kigger på forudsætningerne. Jeg køber ikke den med at FCM-ledelsen skulle være markant ringere end alle andre steder. Der er klovne hele vejen rundt, som tager meget dårlige beslutninger (nogen der kan huske VFF og SIF, storklubberne i området?). Vi kan bare se nu, at vores klovne tog deres dårlige beslutninger på nogle meget dårlige tidspunkter.