charlie skrev:Hold da op for en "gang pladder". Der blev netop stillet spørgsmålstegn ved Jonas Lössl i forbindelse med U21 p.g.a. at han havde siddet på bænken de sidste 2 kampe. En skandale for både Jonas Lössl og FCM. Det kunne have været en fantastisk mulighed for at profilere FCM.
Du leverer altså selv en ordentlig omgang pladder! Det er som om, at der efterhånden er opstået et billede af, at det var fordi Jonas blev sat af i FCM, at han også blev sat af på landsholdet. Det er simpelthen ævl, og det er rimeligt let at gennemskue, med mindre du mener, at det er Glen, der er U21-landsholdstræner og dermed bestemmer hvem, der skal spille der.
Jonas blev sat af i FCM, fordi han havde et formdyk. Fordi
Glen vurderede at Kasper var bedre.
Jonas blev sat af U21 fordi
Keld Bordinggaard vurderede at Mikkel Andersen var bedre.
Så simpelt er det. Den eneste fællesnævner for de to ting, er Jonas' præstation.
Keld Bordinggaards beslutning har INTET med Glens at gøre. Keld tænkte ikke: "Hov, Glen har sat Jonas af i FCM - så må jeg hellere gøre det samme, selvom han er den bedste målmand jeg har. Jeg svækker godt nok holdet, men jeg kan ikke spille med Jonas, når han ikke spiller i FCM". Det er hverken Glen, Jonas, pressen eller nogen andre, der bestemmer, hvem der skal stå for U21-landsholdet. Det er (var) Keld Bordinggaard.
Keld vurderede, hvem der skulle stå ud fra træningslejren og træningskampene - ikke ud fra hvem der var førstemålmand i FCM. Det er altså rimelig logisk. Hvis du vil placere årsagen andre steder end hos Keld, så er det hos Jonas selv, fordi hans præstationer ikke var så gode i foråret. Det kostede ham pladsen hos både FCM og på U21. Men han mistede ikke pladsen på U21
fordi han mistede pladsen i FCM. Han mistede både pladsen for FCM og på U21
fordi trænerne uafhængigt af hinanden vurderede, at han ikke var den bedste målmand i truppen.
Jeg vil dog godt slå fast, at min egen holdning er, at vi snart bør se Jonas i FCM-målet igen. Jeg synes ikke Kasper har overbevist om, at han er stærkere end Jonas, selvom det er fair nok, at han for en håndfuld kampe, for at blive spillet sammen med forsvaret. I næste uge starter reserveholdsturneringen og så har Jonas mulighed for at levere præstationer, der viser at han bør have pladsen tilbage.