Vi nærmer os så småt lukningen af transfervinduet, så hvor står vi, ift. det hold vi skal spille med, ind til transfervinduet åbner igen ved nytår?
Jeg har nedenfor forsøgt at lave en oversigt over det hold vi står med i dag – Med enkelte modifikationer.
Først og fremmest har jeg udeladt flere af de spillere, som vi med sikkerhed ved, ikke har en fremtid i klubben:
Jens-Lys Cajuste – Det er et spørgsmål om tid, før han bliver skudt af for et større beløb:
https://www.bold.dk/fodbold/nyheder/avi ... r-cajuste/
Sory Kaba – Det står klart, at man prøver at finde noget andet til Kaba:
https://www.tv3sport.dk/sport/fodbold/n ... af-truppen
Rasmus Nicolaisen – Nicolaisen skulle være på vej til fransk fodbold i jagten på fast spilletid:
https://www.bold.dk/fodbold/nyheder/avi ... -toulouse/
Bozhidar Kraev & Søren Reese – Kraev og Reese skal have fundet nye permanente destinationer efter et par omgange af udlejning:
https://www.tipsbladet.dk/nyhed/superli ... ldsspiller
Foruden ovenstående fem spillere har jeg ydermere set bort fra spillere, som der har været stille omkring ind til nu, men som jeg mener bør være fortid, inden vinduet smækker i:
Victor Torp – Virker ikke til at indgå i planerne og være i korthuset hos Bo. Senest blev en 17-årig Fraulo skiftet ind mod slutningen af CL-kvalkampen mod PSV over ham. Han må være fortid enten gennem endnu en udlejning eller et salg.
Awer Mabil – Mabil har efterhånden udtjent sin værnepligt. Dertil har han kontraktudløb i sommeren 2022, hvorfor man skal cashe in nu, hvis han ikke skal gå gratis om få måneder.
Så hvor efterlader det os? Som jeg ser det, bør holdet og hierarkiet se nogenlunde ud som nedenfor:
Målmænd:
På målmandspositionen har vi de folk vi skal bruge. Lössl det klare førstevalg, Olafsson det unge kort som skal suge til sig og gribe chancen når den byder sig og til sidst en lappeløsning i Thompson som 3. valget.
Forsvaret:
Starterne i treback-kæden synes at være relativt sikre. Eneste ubekendte skulle være et pludseligt salg af Erik. Men det tvivler jeg ganske enkelt på, når vi allerede har sagt farvel til både Scholz og Nicolaisen i samme vindue. Det at spille med en treback-kæde gør os også mere sårbare ift. vores numeriske personel til positionerne. Den seneste tids corona-kaos har dog vist, at vi har kunnet agere succesfuldt med fleksible spillere, der har vist sig som fuldgode erstatninger i de bagerste geledder. Jeg ser det dog stadig som et must, at man henter endnu et kort ind til bagkæden, så man ikke kun har tre oprindeligt fuldblods CB’s i førsteholdstruppen. Ydermere skal vi være på forkant med eventuelle fremtidige transfers fra bagkæden i de kommende transfervinduer. Rodrigues fra Gremio har været rygtet flere gange, og kunne være en oplagt løsning til den åbne plads bagved vores startere.
Wingbacks:
Her er vi i min optik godt besat i begge sider. Ingen grund til at agere på disse positioner.
Midtbane:
Det tyder på, at Evander og Onyedika har sat sig tungt på de to centrale midtbanepladser. Steinlein udtalte i Mediano, at de heller ikke havde regnet med, at Onyedika ville være så langt fremme som tilfældet er. Som konsekvens, må Charles ryge ind som 1. backup på den centrale midtbane, når han engang bliver bedre integreret på holdet – Både han selv og FCM havde nok regnet med, at han skulle indgå i en ideel start XI, men det virker usandsynligt, hvis Onyedika fortsætter hans niveau. Som udgangspunkt mener jeg, at vi er brede nok på den centrale midtbane med de egen avlede spillere i form af Nicolas Madsen og Mikael Anderson.
Kanter:
Jeg ser Marrony som primært værende kant hos os (når handlen forhåbentlig snart bliver officiel). Mest fordi han ikke umiddelbart ligner prototypen på vores ellers foretrukne 9’er (selvom han skulle være fornuftig på låget). Så vil nogle nok sige, at den eneste grund til at han har gjort sig som kant senest i Brasilien, er fordi, at Hulk er kommet til, og dermed ”forceret” ham derud. Jeg har bare svært ved at se Marrony ligge på toppen alene som vi ser det med Brumado i dag – I såfald skal vi ændre vores måde at spille på en smule IMO.
Med Marrony som en del af kant-rotationen, er vi særdeles stærkt besat i begge sider – 4 ”etablerede” navne samt to talenter. Det er i den grad tilstrækkeligt!
Angriber:
Junior sidder tungt på pladsen i dag. Mest fordi der er sådan ca. 0 konkurrence om positionen pt. Jeg må sige, at jeg ser det som et must, at vi får en ekstra mand ind her – Også selvom at Marrony måske kan aflaste. Det ville være ideelt med et par fuldblods angribere, som vil kunne rotere og presse hinanden til dagligt. Hvem det konkret skulle være, har jeg ingen idé om, men jeg mener, at vi burde være på markedet efter en spiller. Til at supplere angriberpositionen har vi Mads Hansen.
Konklusion:
Vi har stadig en del spillere, som vi skal have afsat. Det har vi heldigvis stadig nogle uger til at få gjort. Derudover skal vi have fundet ud af, hvad der skal ske med de ubekendte der stadig render rundt i truppen (Fx Mabil og Torp).
På ind-siden mangler vi IMO, ideelt set, at få hentet to nye spillere ind; en CB og en angriber.
Hvad tænker folket om de resterende ugers transfervindue? Er folk enige i, at vi stadig mangler at få en angriber ind på trods af Marrony’s snarlige ankomst?