Re: SL R1: FC Midtjylland - Aarhus Gymnastikforening
: 15. jul 2018, 10:46
Selv efter at have fordøjet kampen er jeg enig i den her ret hårde dom. Det bliver ret hurtigt konceptløst, fordi man ikke helt overgiver sig til det direkte spil, da det viser sig, at AGF har læst midtbanen og WB's fornuftigt.
Offensivt:
Særligt i første halvleg viser den manglende plan sig, da midtbanen med Sparv og Polle bliver lukket helt ned. De bagerste tre viser egentlig ok villighed til at tage bolden til sig, men der er gennem stort set hele kampen få eller ingen muligheder i midtbanen. Jeg synes, at potentialet med en venstrebenet spiller i tre back kæden var tydeligt allerede i går.
De tre forreste har ingen eller meget ringe succes med deres bold omgang, og løbene omkring dem viser sig at være forkerte, eller også kan de ikke ramme dem. - Det var mit indtryk, at det lykkedes at isolere de tre forreste ved at tvinge Dal Hende og Munksgaard tilbage med deres kanter.
I anden halvleg ser vi flere af tegningerne vi ønsker. Men det fremstår stadigvæk som en off-day. Det er nemt at sige, men jeg kaldte at Polle brændte straffesparket - dels fordi jeg er pessismist, men det var altså også sådan en dag, hvor et hold med selvtillid havde scoret på en af chancerne (udover straffesparket).
Defensivt:
Der er egentlig relativt godt styr på AGF, men det er svækket mandskab man møder, som ikke bør give store problemer. Der er et par situationer, hvor nogle aftaler fejler, hvilket fører til chancer. Det var mit indtryk at Svia og Nico var de største syndere, og at Sanneh rent faktik gjorde meget lidt galt.
Kampen viste også, at _alle_ har luret, hvor problemerne med dette system ligger. Rummet på siderne af CB's vil være stort, og når man gerne vil spille nye spiller ind, så opstår der muligheder for modstanderen.
Individuelt:
Var denne kamp et tegn på at Sparv ikke er der længere? Hans boldomgang og afleveringer er det vanlige ukomplicerede og lidt trægt, men det er da bekymrende, at vi i denne kamp led under ikke at have overtaget centralt. Ser jeg fejl her? - Jeg synes egentlig mange dueller blev vundet, men så var det anden bolden man ikke fik med.
Jeg skal nok lige justere min forventninger til Polle denne sæson. Han spiller egentlig sig selv bedre op i anden halvleg. Han misser et straffe, det er ærgerligt. Selv hvis han spiller en rigtig god sæson, så når han næppe op på sidste sæson, og jeg tror, at vi skal minde hinanden om, at sidste sæson nok var en outliner.
Duelund spiller ikke en god kamp. Han trives når relationerne er der, men han har ikke pt. formatet til at skabe noget på egen hånd. I min optik er det tvivlsomt, om han bør spille, når Paul starter.
Det leder mig til, at Dovbryk gjorde et godt indtryk på mig. Jeg vil gerne se en frontline, hvor han erstatter Paul fra start. - Det var svært for mig at lure, om han nyder godt af, at Paul skaber plads, men han virker bedre i relationerne. Og for at dække Paul, ja, hvad skal mange sige? - Den farligste, laver gode ting, men han dræber også mange ting, fordi han er så inkonsekvent i boldomgangen.
Sanneh er - i et svagt felt - min MOM. Det er ham, der går foran, da forsvaret i første halvleg er kommet skævt i gang. Han er hurtig og stærk, han timer (oftest) tingene godt. Jeg synes også, at han allerede er vokset meget, når han er på bolden - det kan blive langt bedre, men en hel sæson centralt i forsvaret kan gøre underværker.
Jesper Hansen spiller også en fin kamp.