HKP skrev:Spillerne i FCM må være ligeså ringe og opføre sig så usportsligt som de vil... Der er ikke ÉN der tager fat i dem eller straffer dem, hvis de ikke præsterer som en prof... Heller ikke træneren er der et kritisk øje på...
Jeg tror det er hele indstillingen den er gal med!!! Al den der "det skal nok gå, table of justice etc..." Det er SÅ ødelæggende!!
Det er curlingdrenge hele bundtet!
Jeg tror du rammer hovedet på sømmet her! Lige pt. ser det nærmere ud til at vi spiller for at være med, i stedet for at spille for at vinde.
Der er for mange forbandede prinsesser som skaber sig, når tingene ikke lige går deres, eller holdets vej - her tænker jeg på folk som Duelund, Rafa, Olsson (da han var her) osv. Så snart vi møder det mindste modstand slår alt for mange spillere op i banen og forfalder til at spille individuelt, fremfor at tage arbejdshandskerne på og spille som et hold. Hvem var lederen(e) i går da lokummet begyndte at brænde? Der var absolut ingen - det var 11 individualister fremfor ét hold.
Så kan man begynde at analysere på det, og hvad det skyldes. Som jeg ser det - og her ved jeg godt, at jeg bliver upopulær blandt mange - så har man fejlet big time ved at ansætte Bak som assistenttræner. Man var godt klar over at han trænermæssigt kom med en tom værktøjskasse, og det var måske kalkuleret. Det betyder, at man ansatte ham for at bidrage med noget andet. Det man sagde dengang var at han skulle videreføre kulturen og sørge for at FCM dna'en blev videreført - altså, han skulle være en stor faktor i at få holdet til at fremstå på den rette måde, og her har både FCM og Bak fejlet, for det er tydeligt at vi ikke har det ønskede udtryk længere.
Men ift. dit indlæg HKP, så er jeg enig - der er ingen direkte konsekvenser ved at levere så ligegyldig en indsats som spillerne gjorde mod Brøndby. Jeg savner at man i pressen kalder det, hvad det var - en ordentlig omgang lort, og siger at spillerne måske skal kigge sig efter et nyt job, hvis det er sådan de har tænkt sig at spille. Der skal stilles strenge krav, og det gælder både i kamp og træning - lever man ikke op til de krav er der plads på tribunen. Jeg er træt af halvhjertet alibi fodbold, fra spillere som virker oprigtig ligeglade, og håber snart det får konsekvenser!
Jeg fratager ikke Jess fra sit ansvar, for i sidste ende er det hans ansvar at holdet vinder, hvilket vi bestemt ikke gør nok - mit spørgsmål er bare om man har givet Jess og truppen de rette forudsætninger?
Sent from my iPhone using Tapatalk