Urealistisk forhold til værdi = ikke så stort et brand man selv regner med. Men fint vi er enige.
Skulle JBA afskibbe sine aktier, hvad jeg dog ikke tror han gør, så er det for Brøndby fuldstændig ligegyldigt hvem der overtager. Der forskellen kommer til at ligge bliver i de midler der bliver tilført klubben fra JBA's hånd. Hvis ikke den der overtager aktierne er villig til at kaste samme slags beløber efter det, så er det netop at Brøndby bliver nødt til at skrue ned for blusset. Uden JBA, og de nye 80 millioner, vil i være løbet tør for penge indenfor de næste 2 måneder.
At Brøndby har mange fans tror jeg ikke der er nogen der sætter spørgsmålstegn ved.
At der derudover er mange Brøndby fans i nordjylland er jeg også klar over, men nu er nordjylland altså også et ret stort område, rent geografisk. Nørrejyske ø er landets næststørste, kun overgået af Sjælland. Og fra min egen folkeskoletid husker jeg da også langt de fleste som Brøndby, eller FCK, fans. Selvfølgelig fordi FCK og BIF var de to bedste hold på det tidspunkt, men også fordi AaB ganske enkelt var for dårlige til at markedsføre sig udenfor Aalborg (gik i folkeskole et godt stykke udenfor Hjørring). AaB trøjer var eksempelvis umulige at opdrive, i Hjørring, mens det ikke var noget problem mht FCK eller Brøndby trøjer.
Du skal iøvrigt forstå at det ikke kun er "jantelov", "mindreværd" eller hvad nu, der gør folk ikke bryder sig om Brøndby, eller FCM for den sags skyld. Nogle gange er der altså en mulighed for man har været en nar, og folk ganske enkelt synes man er både utiltalende, og usympatisk. Det er hvertfald svært at føle mindreværd overfor en klub der konsekvent klarer sig dårligere end sin egen. Men du kan måske forklare mig hvad det er man skulle føle mindreværd over? Scientology har eksempelvis også mange medlemmer, men det ser jeg også som et usympatisk foretagende uden at der er noget mindreværd i det.
Du har iøvrigt selv forklaret at du synes Ståle er en nar, men at det absolut intet havde med mindreværd at gøre, hvordan kan det være den regel gælder for dig, men ikke for andre?
Jeg er overbevist om at handlingen ifht Oscar er overlagt 100% - JBA har taget en kalkuleret mediestorm og ved at den ligger sig når nu en ny træner bliver ansat og den nødvendige trup-udrensning er gennemført hen over sommeren
Haha. Ok. Vi har to muligheder her. Enten er Jan Bech for dum, da han ikke har kunnet se andre udveje end systematisk at udstille tidligere, som nuværende, medarbejdere, inden han iværksætter sin masterplan omkring at invitere en tilfældig Brøndby fan på kaffe, hvorefter andre Brøndby fans så skal lægge 2 og 2 sammen. Altsammen for at komme af med en træner han alligevel bare kunne have givet sparket. Det er jo ikke ligefrem fordi der ikke har været sat spørgsmålstegn ved Franks situation. Havde man fyret Frank direkte, så havde man undgået en medie-storm, og Jan Bechs ry havde ikke lidt det her knæk.
Sådan helt seriøst, så er der jo intet at vinde her. Det er jo ikke kun Thomas Frank der har fået en snitter, han var vel den der slap "bedst" fra det. Det er altså også spillere (Elmander og de to nordmænd) og tidligere medarbejdere (Per Rud). Per Rud er endda ude af vagten, hvad vinder Jan Bech ved at kalde ham en klovn? Det er jo ikke fordi de to længere har noget at gøre med hinanden længere. Samme med Elmander. Hvad er pointen i at skabe splid i en trup, og få spillerne til at frygte det kan være dem næste gang hvis ikke de præsterer? Jeg har virkelig svært ved at se hvordan noget menneske nogensinde har haft overblik over sådan en plan og tænkt "den er sgu skudsikker, jeg gør det."
Alternativt er du for dum, for at tro Jan Bech har lyst til både at sætte sin formandsstol på spil, sit ry på spil, og i det hele taget blive udstillet som en inkompetent bestyrelsesformand. Altsammen for at komme af med en træner, og en assistent. Jeg er sikker på, hvis du nu tænker igen, at du også godt selv kan se hvorfor det er fjollet, og hvorfor det, såfremt det hele var planlagt, har været alt for risikabelt ift den "gevinst" det kunne give på den anden side.
i flæng kan nævnes Dumic, Szy, Stenderup, Gerht og Elba!
Elba er Rashani går jeg udfra.
Har Dumic og Rashani ikke kun været væk i 2 måneder? Jeg følger ikke norsk fodbold (er ligaen overhovedet startet?), men det er måske noget tidligt at mene de er begyndt at præstere såsnart de er væk. Jeg er dog enig i at luftforandring ser ud til at have været godt for Dumic. Jeg synes dog ikke han var specielt god da han var i Brøndby, dette kunne have noget med spillestilen at gøre, men der var ganske enkelt for mange mangler til det var godt.
Ift Stenderup så er "middel-superligaspiller", vel ikke et succeskriterie? Jeg går udfra man i Brøndby gerne ser bedre spillere end Stenderup der da sikkert er blevet noget bedre siden BIF tiden, men som stadig ikke ville være en type hverken du, eller jeg, ville sukke efter som ny-indkøb til sommer.
Gehrt, og Szymanowski kan der være en pointe i. Jeg synes dog også at Szymanowski var god da han først kom til Brøndby, hvad der gik galt derefter ved jeg dog ikke. Men måske han har fundet nogle af de ting frem igen?
Jeg er derudover enig i at Frank/Brøndby har været for dårlige til at få det optimale ud af indkøbene, men igen, det havde sgu nok været nemmere med en fyring end at Jan bech iværksatte sin "masterplan", den har ikke været helt "masterclass" (sry, stopper nu).