Steffen am skrev:FFP reglerne er i spil, så uanset kan han ikke bare lemfældigt smide penge i klubben.
BIF er nødt til at skrue voldsomt ned for blusset hvis Jan Bech skulle gå sin vej. Man kan kun være med på det niveau man er pga. ham.
Jeg ved ikke hvordan det præcist forholder sig mht FFP, men jeg kan da se flere klubber rundt omkring i verden får tilført store beløber udefra (fra enkeltpersoner) uden der sker noget ved det. Det gemmes sikkert ofte bag teknikailteter, såsom lån der senere bliver eftergivet, eller hvad ved jeg.
Klubben Brøndby IF ville nok leve videre, ligesom klubben AaB også lever videre selvom den professionelle del skulle gå nedenom og hjem. Det vil dog langt fra blive i samme form. Enten skulle man ud og finde en ny "sponsor" med en røvfuld penge i ryggen, ellers skal man bare acceptere at man ikke kan lege med i toppen de næste mange år mens man får vendt skuden ligesom vi også var tvunget til i Aalborg. Jeg har dog svært ved at se Brøndby lave sådan en manøvre ligeså smertefrit.
Det bliver dog næppe aktuelt. London Jan er tilgivet, og det hele fortsætter vel bare som før, dog med ny træner.
Jeg forstår dog ikke helt hvorfor Jan Bech som det første, efter sagen, rykker tættere på den daglige ledelse. Han sagde, da han trådte til, at han ikke ville blive en af de ejere der blandede sig helt vildt i indkøb og generel ledelse. Det har han så været alligevel, og fred være med det iøvrigt, jeg forstår bare ikke hvorfor man annoncerer at man arbejder tættere på klubben nu hvor han er hovedpersonen i en sag der om noget giver et alvorligt knæk på troværdigheden og professionalismen i klubben.