Steffen am skrev:Mener CS på tv lovede et "skvulp" fra Midtjylland.
Mener ikke at han vil sige sådan uden der er en eller anden form for aftale på plads allerede.
Jeg hørte CSs udtalelse som om, at han ikke vil afvise et "skulp". Han lovede på ingen måde et "skulp".
Min tolkning af udtalelsen er klart, at hvis der dukker en mulighed op, der er for god at lade gå fra sig, så slår man til.
Vi har i de senere vinduer fået mulighed for at tilknytte spillere, som vi normalt ikke kunne lande enten på lejekontrakt (Bodurov med løntilskud fra Fulham, og Wilkheim og Bruninho bliver forhåbentlig skadesfri i foråret og beviser at samme prædikat bør sættes på dem) eller faste kontrakter (VDV, Singh og ligatopscorer Pusic til hvad er på daværende tidspunkt lignede en spotpris og havde vi fået lukket den aftale med Okore havde jeg også placeret ham her). Jeg tror på ingen måde, at der er en aftale på plads pr. dags dato, men kræmmeren Steinlein vil ikke udelukke muligheden, hvis en fristende mulighed dukker op.
Ift. talenter fra ungdomsholdene så er talentmassen helt enorm i øjeblikket. Vi har allerede skrevet lange kontrakter med en masse U-19 spillere i de seneste år, og flere må være på vej. Jeg tænker bl.a. på Andreas Poulsen og Frank m.fl. Derudover har vi spændende spillere som Mabil og Munksgaard, der er udlejet, og som man forhåbentlig ikke har opgivet. Det betyder også, at vi ikke kan satse på dem allesammen, så derfor giver det god mening, hvis vi kan få 2 mio. euro for f.eks. Thychosen. Undervurderer ikke kommentaren for Mads har bestemt talent (og vist sig flot frem i Youth CL), men vi har masser af talent på de offensive midtbanepositioner med unge spillere som bl.a. Anderson, Duelund og Wilkheim (hvis vi lander en permanent kontrakt med ham til sommer), og det kan blive svært at tilfredsstille dem alle med spillertid.
Er der nogen, der har hørt noget om, hvad planen er ift. Zacharias?
Ift. det kommende transfervindue håber jeg mest af alt, at vi lander en stærk stopper (Det er ved at være tid til at komme videre fra Banggaard, der forhåbentlig kan give lidt mønter i kassen ved et salg, eller vi kan finde en spændende spiller på lån e.l. free transfer). Der er behov for en stærk spiller med fart i stængerne, der giver mere kvalitet i start 11. Vi har som sædvanligt masser af talent til bredden på denne position med Riis, Nicolaisen og hvem ved om f.eks. Murbeck eller måske Damkjær kan blive den næste stopper, der har talent til at blive rykket op som breddespiller indenfor kortere tid.
Det er tydeligt baseret på de seneste kampe, at vi har problemer foran mål. På papiret (desværre ser det anderledes ud i praksis pt.) har vi egentlig masser af kvalitet i front. Pusic startede fantastisk i FCM, men må være og ligner en færdig mand (selvom han har for vane at spille et stærk forår!), og Bruninho har desværre været skadet stort set hele efteråret. Jeg har forhåbning til, at vi kan bruge en lang vinterpause til at få Bruninho (og Wilkheim) op i gear, og lykkedes dette, så burde vi være fornuftigt stillet i front i forårssæsonen med Bruninho som starter og Paul som backup. Dermed får vi et halvt år til at vurderer, om vi skal satse på brasilianeren fremadrettet eller kigge os efter en anden angriber med kvalitet. Jeg antager i øvrigt, at Bruninho får en ganske fin løn, og er købt til at være i start 11. Han blev jo købt som direkte erstatning for Pusic, der baseret på løn, CV og tidligere præstationer må have været udset til at være manden, der skulle spille fra start og scorer kasserne.