Nu skal drengene fandeme ha' ros!
For kun anden gang i sæsonen holder vi nullet (igen mod Esbjerg, kuriøst nok), og for første gang kombinerer vi det med en sejr. Det er vigtigt!
Borring var snildt 20 mio. værd i dag, og Ilsø er som angrebsmakker til Frank utrolig bevægelig og boldsikker. Han bandt offensiven sammen, og det er dejligt at se, hvor meget sikkerhed det skaber i vores opspil, når han er involveret - lange bolde behøves simpelthen ikke, når bolden klistrer til Ilsøs støvler. Opstillingen med Thyge på midten og Danny på fløjen kunne jeg godt blive en tilhænger af. Det eneste, jeg var lidt nervøs for, var om Geo "Yellow Card" Florescu skulle blive udvist på et tidspunkt, men arbejdsindsatsen kan der ikke pilles ved; han var supertændt. Franke havde nogle gode vendinger og forlængede målstimen. Leon Jessen viste, hvorfor han er foretrukket på backpladsen med to oplæg. Defensiven afværgede efter bedste evne Esbjergs dødbolde (ham Kevin Conboy sparker altså hjørne- og frispark af en anden verden), og Arek virkede sikker på trods af et par af de obligatoriske udsparkskiksere.
Alt i alt var der altså mange positive ting at tage med. Også fansene i betonhjørnet fortjener ros for god vokal støtte, og de sort-røde flag fungerer - det behøver faktisk ikke at være sværere.
Jeg forlanger ikke, at vi spiller sådan hver gang, og som kommentatoren så rigtigt sagde, så er pokalfodbold noget andet end ligabold. Men altså, vi skal vel tilbage til FCM-Brøndby for at finde en femmålssejr? Det er vildt, drenge, og I må gerne klappe jer selv på skulderen. Dagens detalje: Thyges 2-0-mål.
Når vi vågner, må vi dog ikke hvile på laurbærrene. Vi mangler stadig at indhente mange tabte ligapoint, så lad os snuppe en listig 2-1-sejr i Århus.