Det var godt nok en sindssyg kamp vi var vidne til i dag. Vi bliver udspillet i den første time, og Vejle fører 2-0 på to fremragende langskud som Heinze ikke havde nogle chancer for at nappe.
Så satte vi Siv på banen og vi begyndte at spille en smule bold. Jimmy og resten af Vejle-forsvaret synes så lige pludselig at vi skulle have lidt spænding, da de i fællesskab spiller Danny fri til 2-1.
Derefter tager Siv sagen i egen hånd og er kreatøren bag de 2 hovedstødsmål fra Frank og Borring, som vender kampen til vores fordel. Vejle rammer overliggeren via en fin Heinze-redning.
Til slut er det igen lige ved 3-3 via en Vejle-arm (ville nødig have set Riddersholm i pressen efterfølgende hvis den var gået ind...), men i stedet bliver det stort set 2-4 ved Borring.... Hvis det altså ikke lige havde været for en hjerneblødning fra Allan Olesen, som vælger at flæske ham.
Det negative:
Det er utrolig skidt at vi, efter en udemærket start, holder op med at spille i de sidste 20 minutter af 1. halvleg og de første 15 minutter af 2. halvleg. Jeg tvivler ærlig talt på vi var kommet igen, hvis ikke Vejle havde foræret os 1-2 målet.
Vores backer er utrolig skidt spillende i dag, med Marcic i "front".
Det positive:
Moralen: Vi lægger os trods alt ikke ned selvom vi er bagud 2-0. Vi har heldet med os og får reduceret til 1-2. Og efterfølgende kører vi på og får 2-2 og 2-3 målene. Set over hele kampen en ufortjent sejr, men Vejle holder op med at spille ved 2-1, og det koster.
Sivebæk: Fremragende indhop. Han er hovedmanden bag vores sindssyge comeback.
Hovedspillet: Vi får igen-igen scoret på hovedstød. Det er et af vores stærke våben, og nu er vi også begyndt at benytte det på dødboldene.
Baba: Glæder mig til han kommer hjem!!
Individueller vurderinger efter 13-skalaen:
Heinze - 9
Prisgivet ved de 2 kasser. Redder en friløber ved 2-1 og et kanonspark ved 2-3. Stærk præstation
Marcic - 03
Puha en jammerlig indsats. Synes egentlig han slipper rimelig hæderligt fra 1. halvleg, uden det dog var en stærk indsats. I 2. halvleg er han helt væk. Får gult kort. Spiller Salou fri da vi lige er kommet på 2-1. Heinze redder heldigvis hans røv.
CP - 6
Er det den samme CP som var på landsholdet i efteråret? Han har 2 elendige clearinger i første halvleg, som er ved at koste. Kommer dog enkelte gange godt med frem. Er dog alt for svag defensiv. Så hellere Juelsgaard på backen på baggrund af dagens præstation.
Califf - 7
Stærk i luftspillet. Bl.a. er det ham der redder bolden på stregen til sidst. Har dog sit hyr med både Collins og Salou, Er derudover ved at give Vejle en friløber i 2. halvleg. Er ikke helt oppe i niveau endnu. Håber og tror nok det skal komme.
Reid - 8
Den bedste forsvarer i dag. Gør det ganske fornuftigt uden dog at være prangende. Har også sine problemer med især Collins. Dog slipper han lidt bedre fra det end Califf.
Danny - 8
Fulstændig anonym indtil han bliver rykket på top og får gaven fra Jimmy og co. Derefter er han sprudlende og er lige ved at score til 2-2, men bliver forhindret af en pragtredning af Jimmy. Herefter er han kort tid senere oplægger til 2-2 målet.
Borring - 9
Svag første time. Rigtig stærk sidste halve time. Tæt på oplæg til Danny ved 2-1, målscorer til 2-3, og burde have scoret til 2-4, hvis ikke Allan Olesen havde flæsket ham.
Albæk - 7
Domineret af Vejle-midtbanen med Würtz i den første time. Spiller sig dog nogenlunde op i den sidste halve. Jeg savner dog, logisk nok, Salami og Florescu på midten.
Thyge - 7
Samme som Albæk + han har et udemærket forsøg ved 0-0.
Frank - 8
Vinder utrolig mange hovedstødsdueller og er sikkerheden selv ved 2-2 målet. Ikke nogen prangende indsats. Dog får han scoret, og det er svært at kritisere ham for det
Jude - 6
Starter opportunistisk og har stort set en friløber lige i starten. Derefter ser vi ikke meget til ham, og han bliver dækket ned af et fysisk stærkt Vejle-forsvar. Får ikke udnyttet hans hurtighed til nogle giftige dybdeløb på Franks vundne hovedstødsdueller. Får ikke på nogen måde bevist at han skal satses på i front sammen med Frank. Udgår før vores comeback.
Sivebæk - 10
Eminent indhop. Kreatøren bag 2-2 målet samt oplægger til 2-3. Konstant udfordrende og hvis man kigger godt efter, tror jeg fortsat man kan se Priske løbe forvirret rundt i Nørreskoven

. Er om nogen manden bag vores comeback.
Ipsa - 7
Kommer ind på backen i stedet for Marcic, og gør det bedre end hans landsmand. Savner dog stadig Kolja.