Side 4 af 4

Re: U 21 landshold og FCM

: 25. maj 2009, 15:54
af Hausser
5 (6) mand med i U/21 landsholdtruppen og endelig fandt Bordinggaard også plads til unge Albæk, han skulle have været med tidligere i foråret. http://www.bold.dk/nyt/Randrup-og-Lumb- ... andsholdet

Lössl

xxxxx - Reid - (Kjær) - Juelsgaard

Sivebæk - Albæk - xxxxx - xxxxxx

xxxxx - xxxxxx

Re: U 21 landshold og FCM

: 25. maj 2009, 16:11
af Acebone
Det er sgu godt at se, at der kommer flere ulve til. Når man ser på navnene, er det jo absolut kompetente unge spillere, så det er helt fortjent.

U21-landsholdet bliver efterhånden vores egen lille rugekasse.

Re: U landshold og FCM

: 5. jun 2009, 17:50
af Staropramen
Var ude og se U21 i venskabskampen mod Island, hvor Lössl, Reid og Juelsgaard alle var i aktion.

Det var en lidt mærkelig kamp, hvor Danmark sad endog meget tungt på islændingene i første halvleg og også kom foran 2-0, først ved Nikolai Agger, der flot sendte bolden op i krogen, da han fik lov at stå udækket en 5 meters penge uden for feltet, og siden ved Mike Jensen, der fik et skud rettet af, så det snød den islandske keeper.

På dette tidspunkt lignede det bare et spørgsmål om hvor stor sejren ville blive, men umiddelbart inden halvleg bliver der dømt et lidt tyndt straffe mod Randrup, som islændingene sikkert udnytter. I anden halvleg falder Danmark tydeligt i kadence, og efter ca. 10 minutter får man ikke clearet et hjørnespark ordentligt, og efter lidt klumpspil, kan en af de islandske spillere sparke bolden i nettet tæt inde under mål.

Så var det pludselig op ad bakke, og Islændingene forsvarede det uafgjorte resultat med næb og kløer, og man sad faktisk med en følelse af, at kampen godt kunne ende uafgjort. 10 minutter før tid får Mike Jensen imidlertid scoret et lidt uskønt sejrsmål, da bolden havner hos ham, efter at Agger sparker forbi bolden i helt blank position i det lille felt. Trods alt en fortjent sejr, efter en overbevisende første halvleg, og en so-so anden halvleg. Anyway, et lille skudsmål af vores spilleres indsats:

Lössl Stod første halvleg, og blev reelt ikke sat på prøve en eneste gang. Han kommer godt ud af sit mål og får demonteret en potentielt farlig situation, hvor islændingene forsøger sig med en stikning i dybden. Fortjener også lidt ros for en rigtig god igangsætning, hvor han skyndsomt sparker en præcis medløbs-aflevering op til Daniel Wass på modstanderens banehalvdel. Var chanceløs ved straffesparket, og blev i pausen afløst af Frederik Vang Larsen fra FCK.

Reid Spillede hele kampen i centerforsvaret, og stod stærkt i billedet. Havde helt styr på de (sparsomme) defensive opgaver, og er farlig, når han går med frem ved dødbolde, bl.a. var han to gange i første halvleg tæt på at score efter hjørnespark. Derudover gjorde han en god figur ved at tage del i det opbyggende spil, og generelt skille sig godt af med bolden - hans makker i centerforsvaret, Lasse Nielsen, overlod ofte bolden til ham, så han kunne føre den frem.

Juelsgaard Spillede første halvleg som venstre back, og blev efter pausen skubbet frem som kantspiller - udskiftet efter 71 minutter, da der skulle satses med en ekstra angriber. Havde ikke meget at se til defensivt, men løste sine opgaver fint. Jeg savnede dog, at han kom i nogle flere overlaps mod et islandsk hold, der især i første halvleg havde rigeligt at gøre med at forsvare sig. Til gengæld skal han roses for at slå 3-4 giftige hjørnespark, som bl.a. Reid var tæt på at udnytte. Umiddelbart efter anden halvleg er gået i gang fremtvinger han et gult kort, da han bryder islændingenes spil og må bremses med ulovlige midler. Han er meget tæt på at score kort før udskiftningen, da Agger lægger bolden til rette for ham udenfor feltet, men hans skud skruer snert uden om den fjerneste stolpe.

Derudover var Siv med på bænken, men kom ikke i aktion, hvilket givetvis hænger sammen med den skade han har pådraget sig. MoM var - lidt overraskende for mig - Mike Jensen. Ikke så meget på grund af de to scoringer, men på en meget stærk arbejdsindsats, hvor han både formåede at være en offensiv trussel, men også konstant erobrede bolde og sørgede for at vores presspil fungerede. I den anden ende af skalaen finder man en Matti Lund Nielsen, der ikke lykkedes med nogetsomhelst på kanten, hvad enten han spillede i venstre eller højre side.