Dondinho skrev: ↑7. jun 2020, 19:52
Kaba får 7 ud af 10 i BT, og kun Scholz får bedre karakter.
Jeg tror folk er blevet lidt farvede omkring Kaba - idag synes jeg var en dag med pil op.
Jeg skriver, at han er "frustrerende", og det står jeg ved.
Han kommer i gode situationer, han kan dominere fysisk. - Det er kendt stof.
Det frustrerende er - og mit bud på hvorfor folk kritiserer er - at han ligner en spiller, der har værktøjer til at gøre det bedre. Koldblodighed og mål instinkt har vi ikke set, men det har vi snakket om før. Trods fysisk og evner i duelspil, så savner jeg, at han vinder mere som targetman. Jeg savner særligt noget - givet hans tekniske kunnen - på tæmninger. Når han får bolden udenfor feltet, så skiller han sig ikke optimalt af med bolden. Han mangler fart, og det mærkelige er, at han virker overrasket over, at han ikke kan løbe fra sin direkte oppasser i en sprint (hvilket også gør, at han ikke får sig skilt af med bolden, men taber bolden i løbedueller).
Iø.
Noget der bekymrer mig - midt i vores ros af Jens - er, at en midtbane med Jens og Evander kan få problemer med modenhed/tænding. Situationer med Evander er nærmest legio.
Men Jens har også i flere af sine indhop taget dumme kort, hvilket leder mig til situationen i dag, hvor han umotiveret sparker bolden væk, hvor fcn skal tage frispark.
Lille og enkelt situation, men det er dumt. Jeg tror, det er noget, som vi kommer til at snakke om.