Jess Thorup.

Om FC Midtjylland og Black Wolves
FCM2000
Indlæg: 2523
Tilmeldt: 13. apr 2014, 09:38

Re: Jess Thorup.

Indlæg af FCM2000 »

pr0j3ct skrev:Jeg er personligt heller ikke fortaler for trænerfyringer generelt og ved ærligt heller ikke om jeg er kommet dertil endnu med Thorup, men jeg ser bare ingen fremgang med Thorup. Jeg var ikke fan af hans ansættelse og til trods for at jeg ville give ham chancen er jeg ikke blevet mere fan, tvært imod.

Der er ingen fremgang, fremskridt eller bevægelse i en rigtig og positiv retning. Thorup har intet bragt holdet, tvært imod ser det ud til at han har svært ved at få holdet til at spille som et hold og bare sætte det op til den enkelte kamp.

Så er der hele situationen med Pusic. Sidste års topscorer, fantastisk form, potentiale for 15+ mål pr. sæson. Hvad fanden sker der lige der, siden Thorup bliver ved med at gå i en lang bue uden om ham. Hvorfor beholdte vi ham så, når han ikke bruges.

Spillere som Sisto, der ser ud til at have det svært under Thorup. Om det er manglende mandskabs behandling i stil med det Glen kunne, eller det er fordi vi ingen offensiv har at spillere som eks. Sisto har svært ved at levere under Thorup, ved jeg ikke, men det er bekymrende at vores bedste spillere ikke spiller på et højere niveau. Poulsen ligeså, hans niveau har vel snart aldrig været lavere.

Er der en plan? Eller er planen virkelig lange bolde efter man har parkeret bussen og prøver at forsvare kampe hjem, når der er gået ca. 20 min. som har været tilfældet i de 3 første kampe i foråret.

Vi har en flok rigtig gode spillere, men fejler totalt som hold og det falder efter min bedste overbevisning tilbage på træneren.
Holdet mangler Andersson, Bak, Poulsen, Dahlin I topform. De tre forste er blevet aeldre og over the hill.

Jeg synes holdet mangler en ung Andersson profil.

Noerum
Indlæg: 442
Tilmeldt: 22. nov 2010, 21:10

Re: Jess Thorup.

Indlæg af Noerum »

Jeg synes ikke vi mangler Dahlin. I mine øjne har han ikke vist noget, som Mikkel Andersen ikke har. Han har, ligesom Royer, været et fejl køb.

Ellers er jeg enig. Desværre tror jeg både Andersson og Bak er færdige i fcm :/

Brugeravatar
Ravnen
Indlæg: 4358
Tilmeldt: 28. feb 2009, 01:04

Re: Jess Thorup.

Indlæg af Ravnen »

Altså havde vi nu bare givet Glen hvad han ønskede.....

Jeg tror ikke Jess Thorup bærer "hele" skylden, langt fra. Det har rystet truppen voldsomt at Glen og Lars Friis blev tvunget ud. Jeg tror dybest set, at det er det vi betaler prisen for. Europa League var tilpas spændende til at holde sammen på resterne i efteråret.

Det tog Glen flere år at bygge mesterholdet op, det hold som er revet i stykker, senest med Jesper Lauridsens afgang. Det er en lang proces at bygge et hold op, men nu har vi penge så det er der ikke tid til...

Brugeravatar
Ravnen
Indlæg: 4358
Tilmeldt: 28. feb 2009, 01:04

Re: Jess Thorup.

Indlæg af Ravnen »

Jeg kan ikke rigtig forlige mig med den her bemærkning fra Jess, måske er det et fejlcitat??
- FCN er gode med bolden, og i undertal blev det svært at holde dem fra chancer. Vi forsøgte at parkere bussen og var ved godt mod i pausen.
http://www.bold.dk/fodbold/nyheder/fcm- ... re-bussen/

Det er da helt skævt hvis vi allerede i første halvleg efter 0-1, vil "parkere bussen".

Men det er jo også den følelse man sidder med, når man ser det, at holdet slet ikke magter andet, at der helt grundlæggende mangler en plan??

Brugeravatar
pr0j3ct
Indlæg: 1402
Tilmeldt: 13. apr 2010, 20:03

Re: Jess Thorup.

Indlæg af pr0j3ct »

Ravnen skrev:Altså havde vi nu bare givet Glen hvad han ønskede.....
Ikke enig. Glen var blevet for selvfed og stor i hans egen lille verden og troede efterhånden at han var guds gave til fodbolden. Jeg er særdeles glad for at han ikke er i klubben i dag. At Thorup så ikke er/var rette mand til at tage over er en anden ting.

Folk ser også ud til at glemme at vi i store dele af mesterskabs sæsonen, under Glen spillede som en sæk kartofler, meget ens med det vi præsterer nu og vi skal være glade for at vi scorede så mange mål på dødbolde som tilfældet var.

Det er måske også en af årsagerne til at Thorup kritiseres for manglende fremgang, da der ikke har været noget fremgang at spore i snart over et år (både Glen tid og Thorup) hvor specielt vores offensiv, har haft sine problemer at kæmpe med og man ikke ha kunnet se nogen form for forbedring.
Ravnen skrev:Jeg tror ikke Jess Thorup bærer "hele" skylden, langt fra. Det har rystet truppen voldsomt at Glen og Lars Friis blev tvunget ud. Jeg tror dybest set, at det er det vi betaler prisen for.


Det er professionelle spillere og størstedelen har prøvet at have indtil flere trænere og spillet i flere klubber og de skulle gerne for længst have kommet over det, hvis der var noget at komme over. Hvis ovenstående er tilfældet er det jo spillerne det er helt galt med og det er måske i virkeligheden dem der skal skiftes ud og ikke Thorup.
Ravnen skrev:Det er da helt skævt hvis vi allerede i første halvleg efter 0-1, vil "parkere bussen".

Men det er jo også den følelse man sidder med, når man ser det, at holdet slet ikke magter andet, at der helt grundlæggende mangler en plan??
Vi har stort set parkereret bussen i forårets 3 kampe indtil videre efter godt 20 min og faldet til lange bolde frem mod Paul.

Glacier
Indlæg: 35
Tilmeldt: 20. okt 2015, 11:33

Re: Jess Thorup.

Indlæg af Glacier »

pr0j3ct skrev:
Ravnen skrev:Altså havde vi nu bare givet Glen hvad han ønskede.....
Ikke enig. Glen var blevet for selvfed og stor i hans egen lille verden og troede efterhånden at han var guds gave til fodbolden. Jeg er særdeles glad for at han ikke er i klubben i dag. At Thorup så ikke er/var rette mand til at tage over er en anden ting.

Folk ser også ud til at glemme at vi i store dele af mesterskabs sæsonen, under Glen spillede som en sæk kartofler, meget ens med det vi præsterer nu og vi skal være glade for at vi scorede så mange mål på dødbolde som tilfældet var.

Det er måske også en af årsagerne til at Thorup kritiseres for manglende fremgang, da der ikke har været noget fremgang at spore i snart over et år (både Glen tid og Thorup) hvor specielt vores offensiv, har haft sine problemer at kæmpe med og man ikke ha kunnet se nogen form for forbedring.
Lige mine ord. Mange glemmer at spillet, i foråret sidste sæson, var fuldstændigt lige så elendigt som det har været i denne. Vi vandt kun mesterskabet pga. det store forspring fra efteråret + dødebolde (begge ting har vi ikke haft ret meget af denne sæson).
Så set ud fra det parameter har Jess ikke gjort det dårligere end Glen.

Problemet med Thorup er at det virker til at han skaber mere splid i truppen end at samle den. Der er ingen gejst, ingen der kæmper for hinanden og ingen overskud.

Taktisk er der heller ikke sket noget som helst under Thorup. Men i modsætning til tiden under Glen, så gør den manglende gejst m.m at vi ikke vinder ellers normalt ville være på vippen. Alle 3 tabte kampe i foråret ville jo kunne sagtens være vundet, hvis bare alle mand på banen kæmpede røven ud af bukserne for at vinde. Et meget godt eksempel var FCK kampen. Novak og JP begyndte allerede at slå ud med armene i frustration efter 10 min.

Sidst men ikke mindst så er Thorups behov for at "genopfinde" opstillingen til hver kamp, dybt frustrerende. Det virker mere som om at man arbejder med et koncept der bygger på at man istedet for at få etableret et spilkoncept, bruger tiden op til kampende på at lave et "modstander-specifikt" koncept, som derved ændre sig hver uge.

dejligeikast
Indlæg: 38
Tilmeldt: 21. sep 2015, 11:44
Geografisk sted: 9280 Storvorde

Re: Jess Thorup.

Indlæg af dejligeikast »

Der er selvfølgelig mange ting, der er årsag til den nuværende krise. Og det er nok ikke så let at ”helbrede” desværre.

Hvis man isoleret kigger på spillet og på resultaterne, så er det med mine øjne, to forskellige billeder man ser.


I forhold til resultaterne, så knækkede kurven jo mellem hjemmekampen mod Randers (16/10-2015) og første Napoli kamp (22/10/2015) – tankevækkende nok samtidig med Rasmus Ankersens offentlige sviner af Glen (17/10/2015).

Hvis man kigger på resultaterne i superligaen før og efter disse kampe, så er det jo et skræmmende billede. Fra tophold til nedrykker. Efter de første 12 kampe ligger vi nummer 1, med et pointgennemsnit på 2,25. Fra kamp 13 til 20 ligger vi på en 11. plads og har 0,63 point i snit. Resultaterne taler sit tydelige sprog.


Men en anden ting er så spillet. Og her mener jeg reelt set ikke vi har spillet godt siden 2014. Der har været nogle enkelte smukke lyspunkter. Guldkampen mod FCK den 17. maj 2015, kampen mod AaB i Aalborg den 10. aug. 2015 og en række en europacup kampene her i efteråret. Men på Superliganiveau, så har det med mine øjne haltet meget siden årsskiftet 2014/2015 – dvs. også under Glen. Vi har levet på dødbolde, held og vilje i hele 2015 – både under Glen og Jess.

Jeg er helt enig med Ravnen og Pr0j3ct, ift. Glen. Der er ingen over og ingen ved siden af klubben. Fint at Glen ikke er her mere.

Men det ser heller ikke ud til at Jess Thorup er løsningen på problemet. Jeg er selv ret vild med brug af statistik og finder det spændende at bruge det i forbindelse med spillerkøb og salg. Benham modellen har muligvis ikke spillet helt fallit endnu. Men jeg synes efterhånden det har vist sig, at der er behov for noget mere. En træner med nogle gode taktiske evner, forståelse af spillet og gode evner indenfor mandskabspleje. Jeg håber FCMs ledelse finder denne træner, inden den nye sæson. Og samtidig kigger lidt indad i forhold til hvad de kan gøre, for at løse den aktuelle krise.

Brugeravatar
b
Indlæg: 73
Tilmeldt: 22. jul 2009, 08:57
Geografisk sted: 7000

Re: Jess Thorup.

Indlæg af b »

Ligesom med Glens akavede afgang, så må Steinlein vel også stå på mål for ansættelsen af Thorup. Det var ham der fik overbevist Benham om det valg, vel og mærke efter at en 3-4 stykker var forsøgt lokket til heden.

Thorup havde på det tidspunkt lige misrøgtet Danmarks måske bedste U21 materiale. Heldig playoff, spillede ikke en eneste god kamp under slutrunden, misbrugte Victor Fischer på det skammeligste, undlod at udtage Lucas Andersen, holdt stædigt fast i Jakob Busk som målmand og fik intet ud af Sisto....

Noerum
Indlæg: 442
Tilmeldt: 22. nov 2010, 21:10

Re: Jess Thorup.

Indlæg af Noerum »

Ligesom med Glens akavede afgang, så må Steinlein vel også stå på mål for ansættelsen af Thorup
Desværre er Steinlein jo åbenbart total fredet i klubben..

mousebreaker
Indlæg: 3679
Tilmeldt: 17. jun 2009, 19:33

Re: Jess Thorup.

Indlæg af mousebreaker »

Bare lige et link der beskriver det hele meget godt

http://www.superstats.dk/stilling/fra-t ... 015%2F2016

Det værste er at jeg ikke lige kan finde en kamp som jeg mener vi fortjente mere i, end det vi fik. En dommerkendelse eller to som direkte fratog os point.
"There is a disconnect in what we know and what we do!
Being able to adapt our behavior to challenges, is as good a definition of intelligence as any I know"
- Neil Degrasse Tyson on climate changes -

mousebreaker
Indlæg: 3679
Tilmeldt: 17. jun 2009, 19:33

Re: Jess Thorup.

Indlæg af mousebreaker »

Noerum skrev:
Ligesom med Glens akavede afgang, så må Steinlein vel også stå på mål for ansættelsen af Thorup
Desværre er Steinlein jo åbenbart total fredet i klubben..

Jeg synes Steinlein har sørget for - hvis ikke optimale - så meget gode betingelser for træneren i form af en rigtig rigtig stærk trup. Ikke alle køb har stået lige stærkt i billedet, men jeg synes ikke der har været et decideret fejlskud - måske lige bortset fra Urena, som ganske afgjort er en rigtig god spiller, men som bare ikke passer ind i vores spillestil. Der hvor Steinlein har fejlet stort er med ansættelsen af Jess Thorup. Og koster det ham hovedet så er det fair nok - jeg tror dog ikke at ansættelsen af JT udelukkende er et Steinlein problem. En træner ansættelse har helt sikkert været igennem bestyrelsen personificeret ved Ankersen. Derfor kan man også frygte at der kommer en trods reaktion/stædighed fra d'Herrers side og Thorup får lov til at sidde for længe.

Jeg vil hellere sluge en 8- plads i denne sæson, som stensikkert vil koste JT jobbet, end at vi lige slæber os i Europa og hænger på JT og alt der følger med, et par sæsoner endnu, hvor slutspillet sandsynligvis vil være usikkert og medaljer en mangelvare. Jeg kan simpelthen ikke holde ud til at se på det fodbold vi præsterer og det påvirker mit humør. Livet er for kort til den slags møgbold. Så hellere tage en lortesæson af de store og få en ny cheftræner ind. En træner med ideer om boldbesiddelse og udnyttelse af truppens store kvaliteter.
"There is a disconnect in what we know and what we do!
Being able to adapt our behavior to challenges, is as good a definition of intelligence as any I know"
- Neil Degrasse Tyson on climate changes -

Brugeravatar
Ravnen
Indlæg: 4358
Tilmeldt: 28. feb 2009, 01:04

Re: Jess Thorup.

Indlæg af Ravnen »

pr0j3ct skrev:
Ravnen skrev:Folk ser også ud til at glemme at vi i store dele af mesterskabs sæsonen, under Glen spillede som en sæk kartofler, meget ens med det vi præsterer nu og vi skal være glade for at vi scorede så mange mål på dødbolde som tilfældet var.
Tjaa... men det store ubestridelige fakta er: Vi vandt mesterskabet!

Vi kan ikke alle spille som Barcelona i hver kamp. Det vigtigste er at der bliver hentet point i land.

Noerum
Indlæg: 442
Tilmeldt: 22. nov 2010, 21:10

Re: Jess Thorup.

Indlæg af Noerum »

Jeg synes vores transfers det sidste år til halvandet, har været dårlige. Der er vel kun Sparv som for alvor er blevet en stor profil. Dog har Mikkel Andersen overrasket rigtig positivt!

Dahlin, Royer, Urena, Pusic, Novak og Kadlec er alle købt til start 11. Der er ingen der er braget igennem.

Jeg vil faktisk mene at Royer, Dahlin og Pusic er deciderede flop. Pusic er helt sikkert et prestige køb, hvor man snupper topscoreren bare fordi man kan. Han har aldrig passet ind på holdet. Royer har kæmpet godt, men det er så også det. Urena har ikke fået så mange chancer, men har ikke grebet muligheden, når han endelig starter. Novak har gjort det OK, men han har jo langt fra været en forstærkning. Dahlin har været skadet hele tiden, og i mine øjne intet bevist når han har spillet. Mikkel Andersen er en bedre keeper.

Til sidst er der Kadlec, klubbens næststørste indkøb, men langt det største navn. Han ikke vist noget som helst indtil videre, men jeg vil nu lige give ham en 10-15 kampe, før jeg bedømmer ham helt.

Min pointe er: Jess Thorup har måske fået stillet en "stærk" trup til rådighed, men han har ikke haft meget indflydelse på spillerhandlerne. Det var jo det samme problem Glen havde, da han var træner. Det kan godt være smartodds har gjort Benham meget rig, men jeg tvivler virkelig på det som scoutingsystem. Steinlein må som sportsdirektør sidde med ansvaret, for de dårlige handler.

Brugeravatar
b
Indlæg: 73
Tilmeldt: 22. jul 2009, 08:57
Geografisk sted: 7000

Re: Jess Thorup.

Indlæg af b »

Man kan vel ikke på en side give smartodds skylden for tvivlsomme transfers og derefter sige det er Steinleins skyld. Meget kan vi bebrejde ham, men lige nøjagtig transfers, der tror jeg Ankersen og Benham er lige så "skyldige".

Smartodds er dog en del af hverdagen i FCM, og det var en af de betingelser Thorup accepterede, så han kan i hvert fald ikke bruge det som undskyldning. Vil nærmere sige, at det er det store problem ved ham, han formår ikke at få en på papiret stærk trup til at fungere.

Brugeravatar
b
Indlæg: 73
Tilmeldt: 22. jul 2009, 08:57
Geografisk sted: 7000

Re: Jess Thorup.

Indlæg af b »

Er i øvrigt ikke imod Smartodds, men alt med måde og det kræver virkelig sin mand at kunne håndtere en trup med så stor udskiftning. Brentford lider vel lidt under det samme i denne sæson.
Diametral modsætning til det Glen og Lars byggede op.

Låst