Re: Dobbeltmoral DBU !! husk Lerby og Arnesen og andre
: 10. mar 2007, 10:04
Du laver altså et par fejlslutninge. Fx konkluderer du fra hvad FIFpro siger, til hvad FIFAs regler er. Det kan du ikke.
Det er i den sammenhæng meget vigtigt at pointere, hvem FIFpro er. De er IKKE en del af FIFA. De har sådan set INTET med FIFA at gøre. De er en international fagforening for spillere - og det er dem, der er modparten i denne sag.
I medierne er de mange gange blevet fremstillet som uafhængige eksperter, men faktum er, at det er dem, der har startet denne sag, og at de er part i den.
Derfor kan du ikke fremdrage FIFpros generalsekretærs udtalelser som noget sandhedsvidne. Hans ord har ikke mere vægt i denne sag end Jens Ørgaards. Han udtaler sig om hvordan han og FIFpro fortolker FIFAs regler, ligesom Ørgaard udtaler sig om hvordan han og FCM fortolker reglerne.
Desuden har både FIFpro og den danske spillerforening allerede vist en manglende forståelse for jura i denne sag, da de fremhævede en sag om en ung spiller, der var kommet på kontrakt i en europæisk klub, hvor man havde flyttet familien med over, som et fortilfælde. Den sag har stort set INTET med den nuværende at gøre. Det er helt andre præmisser der ligger til grund for den sag (på kontrakt, flytning af familien) end den nuværende (ingen kontrakt, ingen familie, studerende). Den sag omhandler hvorvidt en ung spiller fra andet kontinent må komme på kontrakt og spille professionel fodbold, hvis man flytter forældrene med - det må han naturligvis ikke, da det er en klar overtrædelse af paragraf 19. Vores sag handler om hvorvidt unge fra et andet kontinent, der opholder sig lovligt i et land, må spille fodbold som amatører. Det er noget helt andet. Det drejer sig om, hvorvidt paragraf 19, og måske endda generelt FIFAs regler gælder for amatører.
Vi kan sagtens blive enige om, at FCM omgår reglerne. Men spørgsmålet er, om de omgår intentionen med paragraf 19. Jeg tvivler meget på, at intentionen med paragraf 19 var at forbude alle fra et andet kontinent at spille organiseret fodbold (hvilket er FIFpros tolkning - illustrert ved det citat du selv fremhæver). Det tror jeg simpelthen ikke FIFA har ret til at bestemme - og jeg tror heller ikke de er interesserede i det.
Derimod er jeg sikker på at intentionen var, at forhindre trafficking, hvor en række bagmænd tjente penge på at sende en masse unge afrikanere op til europa uden at tage hensyn til spillernes ve og vel. Det er der med paragraf 19 sat en effektiv stopper for, da man ikke længere må købe og sælge unge spillere - dvs de ikke længere er en vare. Dermed er der heller ikke længere nogen kyniske bagmænd/agenter, der kan tjene penge på dem.
Vedr. DBUs rolle i sagen, så er jeg meget enig med dig. DBU er i den grad i gang med at vaske hænder i denne sag, og tørre det hele af på FCM. Det er ikke andet end et par måneder siden, at Allan Hansen var citeret i Tipsbladet for at sige, at han havde fået det svar fra FIFA, at paragraf 19 ikke omhandlede amatører, og der derfor ikke var noget forkert i at udstede spillerlicenser. 1 måned senere, er FCM hovedpunktet på DBU-årsmødet, hvor de tager dyb afstand fra det etiske og moralske i det, som FCM gør. Det er fandme en kovending, der vil noget. Hvad det er, der har forårsaget den ved jeg ikke. Men det lugter langt væk af, at FCM skal gøres til syndebuk.
Kent