jakobV skrev:For det første så mener jeg ikke vi skal købe Aabech, med mindre vi får solgt andre det er selvfølgelig logisk, og jeg er ligesom dig mest tilhænger af at truppen forbliver som den er.
Hvis Aabechs nykker er grunden til han stadig er i Lyngby, hvad er grunden så til at Gil er i Horsens? Kan ikke se forskel på de to spilleres situation, men Gil er god nok for dig.
Selv med et salg, synes jeg ikke, vi skal have Aabech af årsager, jeg har nævnt. Uanset hvad vil det skabe spillere i overskud på de offensive pladser, og dermed dropper vi en af vore egne.
Du sammenligner Gilberto og Aabech. Det er to forskellige spillere. Hvor vi har masser af alternativer på Aabechs plads, har vi ikke rigtig typer som Gilberto i truppen. Mentalt er der kæmpeforskel på Gilberto og Aabech. Den ene er en hårdtarbejdende enmandshær i Horsens, og den anden spiller fandango i Lyngby. Det siges, at Aabechs attitude har forbedret sig, men jeg vil se mere konsistens over længere tid, før jeg er overbevist om dét. Folk brokker sig nogle gange over Danny Olsens attitude; Aabechs er ikke just bedre.
jakobV skrev:- Så vidt jeg ved var det dig der kaldte(bl.a) mit forslag til en ny spiller for lettere håbløst, så stop da med at have ondt af dig selv
Og det holder jeg fast ved. Jeg siger dog ikke, at du ikke ved noget om det; blot at det er en dårlig idé. Håbløsheden består i, at vi risikerer at stå med en halvgammel spiller, vi ikke kan afhænde.
jakobV skrev:- Igen er jeg enig. Hvis truppen forbliver som den er, skal Aabech ikke hentes! Men hvis ken Ilsø nu røg, synes jeg ikke du finder en anden realistisk spiller, som passer bedre i rollen.
Hvorfor skulle Ilsø ryge efter én sæson i klubben? Hvem skulle købe ham? Men ja, vi kan da godt lege, at Aabech kunne være en form for erstatning, hvis vi mistede 3-4 offensive profiler. Det synes jeg dog ikke, der er belæg for.
jakobV skrev:- Kan godt være vi stadig skal betale hans løn, men find du lige en spiller som vi ikke skal det ved. Min pointe er bare at han IMO er billigere end så mange andre alternativer. Og hvordan kan du dog bare gå ud fra at det er sådan han vil opføre sig? synes det er meget forkert af dig at antage Aabech for at være en uromager, med mindre du selvfølgelig har konkrete eksempler på at det er sådan han er...
Hvis du fulgte Lyngby i deres nedrykkersæson, så ved du, hvad jeg taler om. Aabech er jo ikke klasser over vores offensivfolk, så der skal nok blive rigeligt med bænkevarmertid til ham.
Jeg vil ikke finde en masse spillere, du kan sammenligne med. Min pointe er netop, at vores trup er god nok. Det eneste realistiske salg, jeg kan se komme, er et salg af Thyge på grund af hans kontraktlænge. Hvorfor Ilsø bliver nævnt så ofte, forstår jeg virkelig ikke. Og hvis vi rent hypotetisk sælger Ilsø, vil jeg stadig ikke have Aabech, der både er ældre og mindre sympatisk.
Hvis Ørgaard mod min forventning henter Kim Aabech, vil mit syn på dette transfervindue være noget mindre euforisk.