jakobV skrev:Har du selv bedre forslag til nye spillere, såfremt vi mister nogen her til sidst? Nu vil jeg selv forholde mig til mit eget forslag. Har du set Kim Aabech spille i den indeværende sæson, eller udtaler du dig om noget du ikke ved noget om?
Ja, jeg har set Aabech spille flere gange, også sidst Lyngby var oppe at vende i Superligaen. Jeg er helt klar over, hvad han står for. Han er en dygtig tekniker, men han er også kendt for at være en notorisk primadonna. I en alder af 27 år kan det jo undre, at en mand med hans kvaliteter ikke er kommet længere end Lyngby. Jeg ser hans nykker som den klare grund til, at han ikke er i en større klub. Og nej, jeg har ikke "bedre forslag til nye spillere", for hvorfor skulle vi dog hente en spiller til en position, vi så rigeligt er dækket ind på? Gilberto-rygtet giver i det mindste mening.
Lad i øvrigt være med at insinuere, at dine meddebattører udtaler sig om ting, de ikke ved noget om. Det har aldrig ført noget godt med sig.
jakobV skrev:Hvis vi gerne vil have en spiller som kan kreere chancer, fungere som spilstation, score mål, lave assists og udover det også har en fin teknik - så kan jeg virkelig ikke se hvem du hellere vil ha lige pt.
Hvad med at arbejde med de spillere, vi har i truppen? Jeg tænker folk som Ken Ilsø, Sylvester Igboun og Jakob Poulsen. De er alle yngre end Kim Aabech og har nogle af de kvaliteter, du nævner. Der er med andre ord ikke noget hul at udfylde.
jakobV skrev:Kim Aabech har så vidt jeg husker kun et ½ år tilbage af sin kontrakt, hvilket vel heller ikke gør ham mindre attraktiv. Og han vil gerne selv væk:
http://www.bold.dk/nyt/Aabech-vil-videre
Det kan meget vel være, men han koster stadig løn, og jeg kan lige se ham begynde at te sig, når Kuhn sætter ham på bænken. Vi har ikke brug for uromagere i en umiddelbart meget homogen trup.
Der er masser af grunde til at holde sig langt væk fra Kim Aabech på trods af hans teknik og umiddelbare optur i Lyngby. Mit råd til Ørgaard er (stadig):
Bevar truppen og forlæng med Frank og Thyge!