Med gruppespillet vel overstået, syntes jeg det er på sin plads at reflektere lidt over hvad turneringen hidtil lært os, ikke mindst i et fremadrettet FCM-perspektiv. Det jeg syntes vi har erfaret på baggrund af de oplysninger som er kommet fra Italien er:
Generelt:
- At bredden er endog rigtig god på holdet. Vi har en rigtig stærk trup afsted hvor vi tilsyneladende kan skifte 2-3 spillere ud, uden det har skabt problemer. Tager man udgangspunkt i den første kamp mod Atalanta, havde vi altså en kanonbænk med spillere som Oliseh, Albæk, Yakubu og Zakaria Hassan i den kamp.
- At skarpheden ikke er i top dernede. Nu har jeg godt nok ikke set sammendraget fra den sidste kamp, men py-føj-da vi har brændt mange chancer i de to første kampe. Forhåbentlig får vi rettet op på det i de kommende kampe.
- At vores måde at spille på i Italien, må være meget svær at spille overfor, modstanderne har ihvertfald haft rigtigt svært ved at skabe målchancer mod os. Tror en stor del af årsagen til dette, skal findes i vores "eksotiske" afrikanske midtbane, som simpelthen stresser modstanderne med deres konstante og vedvarende pres på boldholderen og deres energiske løbevillighed og deres store styrke i duelspillet. Modstanderen tror jeg simpelthen har svært ved at spille sig hen over midtbanen på vores hold.
Spillerne:
- At Reid virker til at være tilbage i det gear som vi så i sensommeren og som vi ved han har. Mig bekendt var 2-1-målet igår mod FCM, det første mål mod FCM overhovedet mens Reid er på banen i 2009 og det gælder talentkampe og det hele. For mig at se, så virker han som et sikkert valg i centerforsvaret igen. Forhåbentlig ser vi kun den seriøse og målrettede Reid fremover og ikke mere den lallende og letsindige knægt som også viste sig en efteråret.
- At vi kan forvente os en hel del af Erik Sviatchenko i fremtiden. Til trods for han kun er fra årgang 91, så har han spillet fuld tid i et midterforsvar som kun har lukket en enkelt kasse ind efter en dødbold og han er tilsyneladende blevet foretrukket fremfor ældre og mere erfarne spillere som Jonas Jacobsen, Zakaria Hassan og vel også Sune Kiilerich. Sviatchenko virker således endegyldigt at være tilbage i det gear han var i inden sin langvarige skade og han bør helt sikkert få chancen når u/18-landsholdet udtages i slutningen af marts. Det lover godt.
- At Kiilerich kan spille back. På en uvant plads har Kiilerich tilsyneladende imponeret stort og spillet rigtigt godt, takket fra sine gode offensive egenskaber. Til trods for hans størrelse, passer backen måske i virkeligheden bedst til Kiilerich som vel egentlig er bedre i det offensive spil end det defensive. Bliver spændende at se om den ikke snart kommer en udmelding om Sune Kiilerich, han er en af de spillere fra årgang 90 hvis fremtid endnu er uafklaret. Forhåbentlig er den skade som man pådrog sig i gårsdagens kamp ikke alvorlig.
- At til trods for en flere afbrændere, har Jude fået stor ros i de italienske medier, som har fremhævet ham flere gange som en central del i FCMs måde at spille på.
- At Sylvester måske kunne været et alternativ til venstre kanten i fremtiden. Sylvester har spillet fast på den position dernede og efter hvad jeg kan se på videoerne så er han venstrebenet. Kan han bestride den position, så giver dem ham bestemt et ekstra fremtidsperspektiv i FCM-trøjen da vi jo ikke har alverden med talenter på den position og da bestemt ikke nogen som er liga-aktuelle.
- At Izunna vurderes til at stå foran Yakubu i kampen om pladserne centralt på banen, han har ihvertfald spillet derinde sammen med Lawal i de vigtigste kamp. Det lover godt for Izunna, men til gengæld knapt så godt for Yakubu, som sandsynligvis blir nødt til at hæve niveauet betydeligt for at have en fremtid i FCM.
Nu venter vi bare på at de internationale storklubber stiller sig i kø for at sikre sig vores talenter for store millionbeløb. Når AGFs talenter, efter storklø og status som turneringens dårligste hold, har vakt interesse fra udenlandske klubber, så tør jeg slet ikke tænke på hvad FCMs har. Bliver spændende at følge interessen den kommende tid, for de talenter som har præsteret dernede, forhåbentlig kommer vi til at læse noget i de forskellige sportsmedier. Lad os da bare sælge Izunna, Sylvester og Kiilerich for 10-15 millioner stykket

Personligt håber jeg vi sælger en afrikaner på baggrund af turneringen.