Thomasberg fyret?

Om FC Midtjylland og Black Wolves
Kejle
Indlæg: 184
Tilmeldt: 13. apr 2024, 19:53

Re: Thomasberg fyret?

Indlæg af Kejle »

Danand123 skrev:
29. aug 2025, 21:14
Er jeg den eneste, der tænker:

Historien om, at TT har vidst det siden onsdag, er en and. Det har hele tiden været planen, at han skulle have kampen i går og på søndag, men han har ikke vidst det før i dag?

Tænker bare hvorfor skulle der gå så lang tid før den officielle melding kom fra FCM efter det blev lækket i Tipsbladet.

De må have været samlet i dag pga dagens lodtrækning, så der burde være nogen klar til at svare. Skulle historien lige brygges? Måske finder vi ud af det på sigt.
De ville have ro på bagsmækken til de 2 sidste kampe.

Brugeravatar
Ravnen
Indlæg: 4358
Tilmeldt: 28. feb 2009, 01:04

Re: Thomasberg fyret?

Indlæg af Ravnen »

Jeg synes det her er trist. Thomas Thomasberg er ren FCM DNA, som tidl. anfører, assistent og to gange cheftræner kender han "klubben" og er en del af den. Hukommelsen er kort, han reddede os op af et gigantisk sort hul, det begyndte at ligne at FCM skulle stagnere totalt og så vendte han det hele og sikrede et mesterskab i første forsøg. Det var faktisk lidt et mirakel, med tanke på hvor dybt vi var nede lige inden.

Siden da har han stille og roligt skaffet resultater. Senest med Europa League kvalifikationen, ikke nogen nem opgave, spørg bare i Brøndby.

Så nu skal vi have et helt uprøvet kort (ser det ud til). Så skal han gøre sine lærepenge, i mens jeg frygter vi taber terræn. Det lyder da måske frisk nok med Mike Tullberg, var det fire kampe han havde som vikar i Dortmund? Jow jow. Det er som om vores klub har en notorisk frygt for cheftrænere som har noget pondus, som vil have indflydelse på indkøb og måske andet? Så er det da også nemmere at hente en ung fyr i hans første chef job.

Jeg havde gerne set Thomasberg stille og rolig køre stabiliteten videre. Jeg tror faktisk der var noget godt på vej, vi var ihvertfald inde i en god stime og det er et ejendommeligt tidspunkt at fyre en cheftræner, uanset hvad.

Hvad jeg virkelig krummer mine tæer over, er hvordan det hele kom frem i dag. Totalt uværdigt forløb. Hold nu for en gang skyld tæt FCM, vi har en perlerække af historier bag os med lækkede historier, der må være nogle svage led, eller måske for mange?

Brugeravatar
ABT
Indlæg: 1222
Tilmeldt: 6. jul 2019, 18:55

Re: Thomasberg fyret?

Indlæg af ABT »

Det kan næppe komme som nogen overraskelse, at TT ville ryge før eller siden. Han består ganske enkelt ikke øjetesten med det der bliver smidt på banen kamp efter kamp. De underliggende data vil formentlig fortælle samme historie. Timingen kan man så diskutere, da det er sjældent, at man ryger ovenpå 17 kampe som ubesejret. Men hold nu op hvor har det til tider set horribelt ud i forhold til materialet, der har rendt rundt derude. Netop spillermaterialet tilskriver jeg størstedelen af TTs succes snarere end det er hans taktiske kunnen mv. Tror simpelthen ikke han er dygtig nok. Vi har set nul udvikling henover sommeren, selvom holdet har været identisk. Vi har haft et favorabelt startprogram, hvor vi alligevel har skredet i et par bananskræller. Haft verdens nemmeste Europa program. Hans sidste tid er altså ikke så imponerende som resultattavlen måske ville antyde. Selv blind høne finder korn - især når man i 9 ud af 10 kampe er en fuldvoksen hane mod en flok modstandere bestående af spæde kyllinger.

TT blev hentet ind som brandslukker i sin tid. Den opgave bestod han, og nok også mere til, men i sidste ende er og forbliver han leverpostej og noget der ikke rimer på de ambitioner, som klubben fremture med.

Mike Tullberg er et interessant navn. Men hvad ved vi om ham? Hvad kommer han til at praktisere? Hans CV er ikke ligefrem fyldt op med diverse meritter. Det må siges at være et sats, men forhåbentlig har det været en proces, som har været lang tid undervejs. Man må håbe, at man også opfylder et par af de transferønsker, som han måske ville have, for at give bedst mulige forudsætninger for succes på tværs af turneringerne.

Tak til Thomasberg for indsatsen og dansen. Hans tid var forbi for en god rum tid siden, og nu mente ledelsen altså også, at tiden var inde (omend det virker ret random og med en ‘afskedskamp’ oveni hatten). I forhold til gennemsnittet, har han haft trænersædet i en god lang periode, så ingen skam i det for hverken ham eller klubben.
/ ABT

Billede

Brugeravatar
ABT
Indlæg: 1222
Tilmeldt: 6. jul 2019, 18:55

Re: Thomasberg fyret?

Indlæg af ABT »

Hvem ville ellers være kandidater til trænerposten, nu hvor klubben har valgt at TT skulle være fortid?

Bo Svensson? Jess eller Glen retur? Der er vel ret beset ikke ret mange relevante kandidater, hvis det skal være en dansker/skandinav som samtidig skal have et hvis CV og europæisk erfaring.

Tullberg er et sats, men hvilke andre muligheder var/er der lige (udover at køre videre med TT)?
/ ABT

Billede

Sahl
Indlæg: 938
Tilmeldt: 18. feb 2016, 23:02

Re: Thomasberg fyret?

Indlæg af Sahl »

ABT

Man har nok valgt Tullberg i forhold til han er mere karismatisk og bedre til at motiverer. Han vil også gerne spille fodbold der passer til FCM. Men man overvurdere nogen gange hvor meget træneren betyder, i sær hvis man skal tro på hvad Ankersen sagde i sin tid.
Det virker måske som et sats, men det er alle ansættelser. Jeg tænker man har valgt noget der giver mening i forhold til hvad man har oplyst man gerne vil for Tullberg passer da super godt indtil alt det.

Jeg er en smule farvet, da jeg aldrig har været fan af TT som træner eller hans tilgang til fodbold.

Danand123
Indlæg: 978
Tilmeldt: 3. jun 2018, 22:10

Re: Thomasberg fyret?

Indlæg af Danand123 »

En god analyse og sandsynlig konklusion:

https://www.tvmidtvest.dk/ikast-brande/ ... berg-4d774

Brugeravatar
Ravnen
Indlæg: 4358
Tilmeldt: 28. feb 2009, 01:04

Re: Thomasberg fyret?

Indlæg af Ravnen »

Det er et paradoks at resultater ikke er nok! Det kommer til at forfølge både Steinlein og den næste cheftræner. For i fodbold er resultater normalt alt. Hvad så hvis vi begynder at spille flot, men resultaterne udebliver. Er det så bedre?

Hvis Tullberg både kan levere resultater og "rating" så tager jeg hatten af. Baren er sat himmelhøjt for vores næste træner, presset vil være enormt.

Kejle
Indlæg: 184
Tilmeldt: 13. apr 2024, 19:53

Re: Thomasberg fyret?

Indlæg af Kejle »

Jamen dette har klubben da praktiseret længe. Thorup var resultatmæssigt lang tid om at komme i gang, men stats sagde noget andet. Derfor blev han ved roret.

Jeg kan faktisk godt lide den tilgang, så man ikke pludselig pisser i bukserne når man taber en håndfuld kampe. Denne gang har de bare udøvet mere tålmodighed, netop fordi resultaterne var gode.

Men jeg er ikke fortaler for trænerfyringer hvis de skal bruges som quick fixes. Hvis det er fordi de vil trække spillet i en anden retning, så er det lidt noget andet.

JBT
Indlæg: 2290
Tilmeldt: 15. jul 2015, 11:08

Re: Thomasberg fyret?

Indlæg af JBT »

Stein har sgu bare set det vi andre har set længe.. spillet fylder ikke og udviklingen af holdet gået i stå. De bedste to sammenhængende halvlege med TT ved roret er pudsigt nok i går (70 min i total dominans), hvor hele holdet spiller for ham

At man så går så latterligt sukkerkolde til sidste i kampen er det Tullberg bliver ansat for, for det må ikk ske. Tag FCK mod Basel. De var kolde som is og får den kørt hjem

Glæder mig til at se tulle han må have fået en del med sig igennem den tyske skole. Han kommer til at køre dem hårdt og tror han kan give mentaliteten og selvtilliden et løft så man spiller som en samlet enhed

Besvar