Flot debut af vores nye sydkoreanske angriber! Det ligner allerede en kæmpe gevinst med det løbearbejde, løb i boksen og ikke mindst det kompetente hovedspil. Og sparket med begge ben fejler vist heller ingenting

Paulinho lignede den Paulinho, vi har set tidligere. Det var skønt at se det, vi ved, han kan. Han skal selvfølgelig ikke udlejes, når han på dagen er den klart bedste og komplette venstreback vi har.
Oliver Sørensen tænker jeg efterhånden er én af de første navne på holdkortet. Det arbejde han leverer gang på gang er så vigtigt. Og så han har altså et fremragende venstreben. Så fedt at se.
Martinez skuffer mig lidt igen og sløser specielt i starten. De der boldtab, hvor han er i gang med med at drible tilbage mod mål... Han har lidt en tendens til at holde alt for meget på bolden. Der savner jeg sgu lidt en mere no bullshit-type ala Sparv, der bare får erobret og så videre med kuglen.
Martinez er vild, når han er bedst, men han virkede lidt 'off' - igen. Måske et skifte lurer, og der tror jeg, at Rømers tilbagevenden er en rigtig fornuftig tilgang.
Isaksen var usynlig. Superflot sidste sæson, og nu er jeg måske hård, men forstår faktisk ikke, hvorfor han skal være på dødbolde. Synes ikke, at hans indlægningsfod er specielt god.
Lidt sjove udtalelser han kommer med mht. evt. skifte. Jeg forstår, han vil skifte, og jeg håber også, at det sker.
Kan også godt forstå, hvorfor vi angiveligt også skulle jagte en CB som Lucas Hey, der ligner en stopper, der kan sætte spillet og også har fysikken. Tror det ville være en kæmpe gevinst ved siden af Ingason, som forresten gjorde det ganske fint. Juninhos omgang med bold bliver aldrig noget at skrive hjem om, og det kunne være måske være en idé med en anden type end to næsten ens typer dernede.
Victor Bak som (venstre) stopper gad jeg faktisk også godt at se igen (som mod GF i testkampen).
Og med Joels skadespause så er jeg, som mange andre, heller ikke tryg ved kun at have Dalle til HB'en, så formentligt skal der gøres noget her, når nu man har sendt Pontus (og Fraulo på vej, som måske også kunne dække ind der) væk. Og Oliver Olsen ligner vel én, der godt kunne skifte væk permanent nu eller tage endnu en sæson i Fredericia.
Da vi skifter, begynder det åbenlyst at gå helt galt. Bekymrende niveau igen fra Chili. Men super vigtigt med en sejr. Selvfølgelig skulle det blive en unødvendig spændende kamp.