tatoo skrev: ↑25. sep 2019, 15:05
THenry skrev: ↑25. sep 2019, 13:18
Jeg vil blive meget overrasket, hvis ikke vi minimum skifter et halvt hold af dem, der spillede en hård og krævende kamp i søndags også med tanke på, at vi har en ny vigtig kamp mod en dygtig modstander allerede næste søndag.
Sidste år mod Dalum fra 2. Division var der reelt kun Erik og Polle, der på daværende tidspunkt var faste starter.
https://www.fcm.dk/nyheder/superliga/st ... d-dalum-if
Jeg mener simpelthen vi har fejlet med trupsammensætningen, hvis ikke man tør spille Isaksen, Cajuste, Dyhr, Nico, James, Brumado, Paulinho, Mikkel Andersen etc. i sådan en kamp her, da de er 1-2 skader/karantæner fra at skulle spille i Superligaen!
Jeg tænker, at Fremad Amager ville være lykkelige for at have en Søren Reese i deres trup, men det er så vores 5. Valg, og slet ikke sikkert at han starter i morgen. Synes det siger noget om styrkeforskellen.
Derudover stillede Lyngby med et rimelig reservespækket hold i sidste runde af pokalen, og vores reserver er ganske enkelt bedre end deres, så det her er en kamp, vi skal turde at give de unge chancen.
https://lyngby-boldklub.dk/2019/09/11/e ... nkurrence/
Jeg mener ikke vi skal spille alle 8 fra start. Det ville være voldsomt at satse der. Et par stykker og så nogle på bænken. Havde vi ikke bøvl nok med Dalum og har vi ikke tit haft problemer med lavere rangerende hold som lugter blod når de store kommer. Så ser jeg ingen grund til at spille 7-8 nye mand der jo nok heller ikke er så sammenspillede. Fremad Amager er altså af en helt anden kaliber end Dalum, og lå sidste år og kæmpede med i toppen af 1 div.
Jeg kunne gå med til at bruge dem hvis vi havde mødt Otterup, Vejgård, VSK Århus o.s.v.
Jeg håber og tror at teamet har styr på situationen, og stiller stærkt op.
Fremad Amager er bestemt et langt bedre hold end Dalum, og et af de bedre hold i 1. division (så på den måde faktisk en af de svære lodtrækninger, som vi kunne få). De har nogle gode offensive spillere med individuel kvalitet f.eks. Lukas Engel, vores gamle akademispiller Samson og Theo Chendri (selvom han ikke har spillet så meget i denne sæson), men min pointe er bare, at nogen i ledelsen har fejlet, hvis vi ikke tør spille en række af de spillere, der ofte sidder på bænken i Superligaen i sådan en kamp her. Hvis vi stiller stærkt op, så er det jo fordi, at man mener, at Isaksen, Cajuste, Dyhr, Paulinho, Brumado, James etc. ikke er gode nok til den slags kampe her, og i givet fald skulle vi jo ikke have udlejet spillere som Okosun, George, Kraev m.v., da de ville kunne køre en sejr hjem i denne type af kampe.
Jeg mener, at det var den rette beslutning at udleje de nævnte spillere og satse på ungdommen (selvom de altid kommer med en risiko), og kan simpelthen ikke se, hvornår de skal spille, hvis ikke man tør smide dem ind i vores kamp i første runde i pokalen?
Vi har jo allerede i glimt set fine præstationer fra Isaksen, Cajuste og Dyhr i denne sæson. Nico er en fin superligaspiller, James var den bedste forsvarspiller i 1. division i den halvsæson han spillede i Fredericia og Brumado og Paulinho har vi betalt en del penge for, så jeg vil da forvente, at de også har en del kvalitet. Jeg mener stadigvæk, at vi kan stille med et slagkraftigt hold, selvom vi roterer mindst et halvt hold. Største bekymring er klart, som du skriver de manglende relationer, selvom de ofte har spillet sammen på reserveholdet, men hvis vi skal holde alle i truppen i gang (og glade), så skal de have en kamp i ny og næ, og når jeg ser vores program resten af efterårssæsonen, så er denne kamp den klart mest oplagt til det.
Jeg synes en lang række reserver skal have chancen, og griber de ikke den, så smider vi spillere som Kaba og Frank ind fra bænken og topper dermed holdet. Det bør være nok, selvom jeg er enig i, at det ikke er en walkover det her.