UlvenFraNord skrev: ↑19. feb 2017, 01:38
Den er nu lidt morsom den "had" debat der kører. Det var jo kun Viborg der havde et had. Deres "konfirmander" der var efter Thomas Frandsen dengang. Jeg synes det bliver lidt overdrevet fra vores side af, vi har jo dybest set ikke haft meget mere end hovedrysten til overs for alt det.
Det er simpelthen bare en kamp som skal vindes. Spændende hvor holdet er, om der er forbedringer efter den lange pause.
Jeg har altid haft samme opfattelse og var faktisk i aftes ved at skrive et længere indlæg om hvorfor dette opgør bare er et af de mest ligegyldige opgør. Jeg endte med at slette hele lortet da det gik op for mig at jeg bare sad og skrev det samme som jeg altid har gjort når det var tid til de her opgør.
I stedet har jeg valgt at dykke lidt ned i det.
oros skrev: ↑14. feb 2017, 15:18
Rivaliseringen mellem Ikast fS og VFF (Ikast og Viborg) er en gammel sag. Det kommer også tydeligt frem i hunbold.
Herning ligger så meget længere mod vest, at jeg ikke rigtig kender til det.

I forne tider - inden FCM opstod - var IfS og Herning Fremad vel hinandens største rivaler, når de ellers spillede i samme division.
"Ny mod gammel rivalisering" ses vel nærmere mod EfB og AaB. Hverken IfS eller Herning Fremad har været i nævneværdig rivalisering med dem. De var storebrødre. Nu er vi EfB jævnt overlegne, mens AaB jævnligt overhaler os - desværre!
FCM - SIF: et lokalopgør vi må prøve at puste lidt liv i, når de Vissengrønne holder pause i første division!
Aktuel retrolæsning:
http://www.tipsbladet.dk/nyhed/superlig ... hed-og-had
I hunbold er jeg helt med på at der er en rivaliseren. Den går mange år tilbage. Helt tilbage dengang begge klubber var i næstbedste række og kæmpede om oprykning. Man kæmpede om at få Wilbek som træner. Ikast smed Anja Andersen ud som Viborg så tog imod med åbne arme (og siden også måtte smide ud).
Målt på trofæer vandt Viborg klart over Ikast de første mange år, mest af alt fordi Wilbek valgte Viborg, men klubberne mødtes i et utal af finaler. Det var og er en ægte rivalisering med Viborg som ”storesøster”.
Fodbold delen – not so much efter min mening. Men det er måske på vej til at blive det, eftersom medierne har købt – nogle vil sige skabt - præmissen ”hadets kamp”, hvor det i starten kun er enkelte tosser fra begge fangrupper der laver lidt ballade forud for opgørene (startende med Thomas Frandsens skifte i 2003.)
Viborg har ganske enkelt aldrig været i en klasse hvor de har kunnet byde FCM trods i tabellen og derfor er det kun drengestreger/hærværk fra enkelte individer der har tændt en gnist hos andre. Primært på grund af at medierne har givet disse drengestreger medieplads og som journalister ofte gør, ser de en stor historie i små ting når de har ledig spalteplads.
Klubberne har dygtigt grebet denne mulighed for at transformere en kamp helt i bunden af ”opmærksomhedsbarometeret” til en kamp der kommer op i toppen. Det er lykkedes over alt forventning ifht til medierne – se bare omtalen af opgøret som det næststørste derby i dansk fodbold. De må korse sig i Århus og Ålborg. Det bør også give udslag på tilskuertallene – men har det det?
Her er et link til FCMs hjemmekampe mod Viborg
http://www.superstats.dk/sog/hold-res?i ... antal=1000
Der et stort spring lige efter Thomas Frandsens skifte hvor "hadets kamp" reelt blev født. Jeg tænkte at det da godt nok var vildt lige indtil det gik op for mig at MCH Arena blev åbnet 27/3 2004
Så jeg måtte kigge anderledes på det for at komme frem til en konklusion om "hadets kamp" er reel, for så burde det kunne ses på tilskuertallene.
Så jeg besluttede at lave lidt nørderi.
Her er rangeringen af det gennemsnitlige tilskuertal for de besøgende klubber siden MCH Arena's åbning
1) FCK 10426
2) BIF 9818
3) VIF 8248
4) Aab 8070
5) AGF 7948
6) ESB 7580
7) OB 7494
8) RAN 7215
9) FCN 6882
10) SIF 6453
11) SDR 6277
Hvad med ”hadets kamp” set med Viborg briller?
Viborg stadion blev efter hvad jeg kunne finde af oplysninger senest renoveret helt tilbage til 2002. Jeg har valgt at tage samme tidsrum som jeg tog med FCMs kampe – dvs skæringsdato 27/3 2004.
1) BIF 7202
2) FCK 5711
3) FCM 5642
4) Aab 5442
5) AGF 5095
6) RFC 4441
7) SDR 4237
8) SIF 4076
9) ESB 3959
10) OB 3921
11) FCN 3567
Synd at en by som Viborg ikke kan skabe bedre tilskuertal.
Ikke overraskende kan vi konstatere at københavnerklubberne er et stort trækplaster. Jeg vil gætte på at man i Herning bliver lokket til af topkampene og at man i Viborg mere ser at det er folk der blev Brøndby fans i 90érne der kommer for at det hold de holder med og at Viborg ikke rigtig betyder noget for dem. Markant stignigng når BIF kommer på besøg. Min holdning har altid været at Viborg er en af de mest ligegyldige klubber i ligaen og deres egne tilskuertal underbygger dette
Konklusion:
Når man tager i betragtning at Viborg notorisk er i den nederste halvdel og Aab er i top kan det vist ikke diskuteres at ”hadets kamp” har en stor effekt. Det er flot at en Viborg kamp i Herning kan trække flere tilskuere i snit end kampe mod Aab hvor vi har haft mange medaljekampe.
I Viborg trækker ”hadets kamp” også flere tilskuere end det andet lokalopgør mod Aab – og nærmest ligeså mange som FCKs kampe.
Jeg tror stadig på at min indledning er korrekt. At klubberne har været dygtige til at sælge disse opgør som hadeopgør via medierne på et nærmest ikke eksisterende grundlag og at det så har fået en snebold effekt. I samme åndedrag må jeg dog også konstatere at ”hadets kamp” helt sikkert er kommet for at blive og det vil med tiden også rodfæste sig i regionerne uden for fodbolden.
Jeg må i hvert fald æde mine egne ord om at disse opgør er totalt ligegyldige.