Side 2 af 8
Re: Vaclav Kadlec.
: 20. nov 2015, 15:57
af Arff
Positionen er i princippet ligegyldig, ligesom formationen er to potter pis værd i moderne fodbold (undskyld det direkte sprog). Det kommer an på, hvilke taktiske roller de forskellige spillere (positioner) får - en kant er ikke en kant længere, men kan være en klassisk kant-type ala. Rommedahl, som har kridt under støvlerne og kun skal slå indlæg. Messi er også kantspiller, men han har frihed til at trække ind i banen, være spilbar centralt, og finde rummene mellem modstanderens kæder, og samtidig altid gå med i spillet og være i og omkring feltet - ligesom Pione, når han har været bedst.
Kadlec kan sagtens spille kanten, men samtidig være målsøgende - vi har en offensiv venstre back, som er god i det offensive spil, hvilket gør at han kan skabe bredden, slå indlæggene og skabe overtallet bredt. Vores 8'ere tager mange "8'er-løb" (som de er døbt i FCM) - løb dybt, men gerne ned omkring "frimærkerene", hvilket skaber rum inde centralt, som Kadlec og vores andre kantspillere skal søge ind i.
Når man snakker formationer i 2015, snakker man mest ifht. den defensive organisation (når de andre har bolden), hvor der er klare og faste områder på banen der skal "dækkes". Hvis du kigger nærmere på kampen i aften f.eks. vil de se, at vores kantspillere ikke altid er kantspillere når vi har bolden, men derimod er det en vigtig defensiv rolle at de følger "deres" back.
De forlydninger jeg har fået fra folk i og omkring klubber er, at Kadlec IKKE er købt som afløser for nogle, men som en forstærkning af truppen, og bredden i truppen.
Re: Vaclav Kadlec.
: 20. nov 2015, 16:56
af Steffen am
Godt og interessant indlæg Arff.
Lige for at jeg også er med, når du siger frimærker er området mellem feltet og sidelinjen?
Synes det sidste lyder interessant.
Altså kan det ikke udelukkes det stadig i spil at hente en eventuel (yderligere) afløser hvis Sisto bliver solgt?
Har dog lidt svært ved at se en kant mere skrive med klubben.
Re: Vaclav Kadlec.
: 20. nov 2015, 21:27
af Arff
Steffen am skrev:Godt og interessant indlæg Arff.
Lige for at jeg også er med, når du siger frimærker er området mellem feltet og sidelinjen?
Jo, lige præcis

Hvis man lagde mærke til specielt Pione i dag, så var han sjældent at finde ude på kanten når vi havde bolden, men han søgte netop ind centralt i banen - at der ikke kom en pind ud af det, er en helt anden diskussion til en anden tråd.
Steffen am skrev:Synes det sidste lyder interessant.
Altså kan det ikke udelukkes det stadig i spil at hente en eventuel (yderligere) afløser hvis Sisto bliver solgt?
Har dog lidt svært ved at se en kant mere skrive med klubben.
Hvis mine informationer holder stik, er det bestemt planen, ja. Personligt har jeg skreget på en kantspiller, da jeg synes vi er tyndt besatte derude - Pione, Royer og en evigt skadet Rilwan er ikke nok. Duelund har gode kampe, men er slet ikke klar til at skulle spille en afgørende rolle i Superligaen eller for den sags skyld i Europa. Han spillede en rigtig god kamp mod Esbjerg, men var ligeså ringe i dag, som han var god mod Esbjerg - bundniveauet er ikke højt nok. Og jeg tror planen for ham er, at han på sigt skal spille centralt i banen - det var hvertfald planen da Glen var træner.
Re: Vaclav Kadlec.
: 21. nov 2015, 16:54
af pr0j3ct
Kan blive en rigtig fin spiller for os. Han har ihvertfald et stort potentiale og måske også kvaliteter, sjældent set i den danske liga. Så han kan i den grad blive en klasse spiller i superligaen og for os. Men som andre har været inde på i transfertråden tror jeg at det var, kan også jeg være lidt nervøs for i hvilken Kaldec vi får her til klubben. For han har ikke haft meget medgang den seneste tid og har haft det yderst svært i det tyske.
Får vi en Kadlec på 100% så bliver han en klasse spiller, med et stort potentiale. Men får vi en Kadlec der også her får det svært og ikke bringer sit A-game, så kan det blive en yderst dyr fuser.
Det er dog yderst interessant og jeg glæder mig til at se ham i aktion og håber på at vi får kvalitets spilleren Kadlec, som sagtens kan ende op som en publikums yngling.
Re: Vaclav Kadlec.
: 21. nov 2015, 23:28
af Lupus1999
Kadlec bør efter min mening spille en fri rolle som 10'er i en 4-2-3-1.
Han virker som en utrolig klog spiller, der ved hvor bolden falder ned. Han kan løbe i mellemrummene og på bagrummet af en angribers løb. Desuden kan han sætte de andre op.
Vores stærkeste start 11 pr. 1 januar tror jeg ser således ud.
Johan Dahlin
Kristian Bak, Kian Hansen, Erik Sviatchenko, Phillip Novak
Tim Sparv, Jakob Poulsen
Pione Sisto, Václav Kadlec, Rilwan Hassan
Paul Onuachu
Bænk: Martin Pusic, Patrick Banggaard, Jim Larsen, Daniel Royer, Jesper Lauridsen, Mikkel Duelund, Kristoffer Olsson.
Boblere til truppen: Marcos Urena, Marco Larsen, Andre Rømer, Jonas Gemmer, Awer Mabil, David Babajiide.
Tror Duncan sælges, men håber på en forlængelse. Dog synes jeg at Paul har overhalet pt og manden kan blive bedre end Duncan.
Re: Vaclav Kadlec.
: 5. dec 2015, 09:35
af Acebone
Nøj, hvor jeg glæder mig til Kadlec. Med en skadet Rilwan, en Royer, der ikke helt klikker, og en Sisto ved siden af sig selv, så er jeg virkelig klar til noget helt nyt på kanterne.
Håber virkelig, Kadlec kan leve op til hypen, men selv han kan næppe trække holdet alene. Håber på nye offensive idéer fra Thorup, så vi kan iscenesætte Kadlec og Sisto ordentligt.
Re: Vaclav Kadlec.
: 5. dec 2015, 13:32
af pr0j3ct
Enig, ser også frem til noget nyt blod, Men holdets nuværende forfatning, kan selv en forhåbentlig rigtig god Kadlec ikke ene mand ændre på, så der skal mere til. Om det så er flere nye spillere, udskiftning af gruppe glasben, Thorup der viser nogle træner evner eller hvad det er, skal jeg ikke kunne sige. Men ændringer skal der til.
Re: Vaclav Kadlec.
: 5. dec 2015, 13:48
af Steffen am
Synes at have fanget at Kadlec præstere når der ikke er forventnigner, og præsterer ikke når der er forvetninger.
Man bør kunne forvente noget af en mand til et 2 cifret millionbeløb, men tror vi skal passe på med at se ham som den store frelser.
Han har formentlig også lidt rust han skal have banket af.
Re: Vaclav Kadlec.
: 5. dec 2015, 15:55
af SorteUlve
Har der nogensinde været større forventninger til en ny signing?
Re: Vaclav Kadlec.
: 5. dec 2015, 16:05
af Steffen am
Fagerberg og Borring måske?
Thygesen på en 3. plads?
Re: Vaclav Kadlec.
: 5. dec 2015, 16:07
af Acebone
Zidan. Indfriede dem.
Poku. Tjaaaaa.

Re: Vaclav Kadlec.
: 5. dec 2015, 17:26
af Ravnen
Kadlec vinder uden tvivl prisen om største forventninger, og med god grund synes jeg

Re: Vaclav Kadlec.
: 6. dec 2015, 13:52
af 974
#32 måske

Re: Vaclav Kadlec.
: 15. dec 2015, 11:42
af mnm123
Er der en som kender hvilket nummer han spiller med for os til foråret, skal bruge det til en jule gave ønske, så man må gerne være sikker
Re: Vaclav Kadlec.
: 15. dec 2015, 11:57
af Arff
mnm123 skrev:Er der en som kender hvilket nummer han spiller med for os til foråret, skal bruge det til en jule gave ønske, så man må gerne være sikker
.... der får nummer 14 i FC Midtjylland. Tallet, som er tatoveret på højre håndled.

- Kadlec
- kadlec16.png (132.41 KiB) Vist 3095 gange
Kilde:
http://fcm.dk/nyheder/fc-midtjylland-henter-kadlec