FCM vs. FCN

Om FC Midtjylland og Black Wolves
Noe
Indlæg: 1521
Tilmeldt: 28. feb 2009, 01:04

Re: FCM vs. FCN

Indlæg af Noe »

Sylvester skrev: Så har du vist ikke forstået ret meget. Jeg syntes vi skal gøre det vi er bedst til og spille på vores styrker. Hvad syntes du vi er bedst til?
Det er også svært at forstå, hvad du mener vi er gode til, når du ret konsekvent holder dig til at fortælle, hvad vi ikke kan, og hvad vi ikke dur til, og hvor elendigt alle gør det.

Men siden du spørger, så tror jeg stadig på, at vi kan spille mere boldbesidende med det nuværende hold. Og jeg tror på, at truppen på sigt vil indeholde færre rene kontraspillere. Derudover håber jeg ikke, at vi kommer til at spille med både Izunna og Bak på midtbanen, når overlevelsen er sikret.

Men lad det ligge. Jeg vil trods alt glæde mig over et point mere til kontoen.

Brugeravatar
Kent
Indlæg: 3814
Tilmeldt: 20. maj 2009, 17:15

Re: FCM vs. FCN

Indlæg af Kent »

Dejligt at se fremgang i spillet - vi var langt bedre end mod Sønderjyske. Taktikken med at gå højt på FCN og tvinge dem til at slå lange bolde lykkedes også rimeligt godt - FCN fik aldrig for alvor den rytme i deres spil, som gjorde dem til danske mestre. Samtidig kommer deres mål selvfølgelig også efter en bold ned i det bagrum, som denne taktik åbner. Jeg synes dog vi får rimelig styr på dem, og i anden halvleg er de ikke så farlige.

Samlet synes jeg, at 1 point er godkendt. Vi kunne have smidt det hele på gulvet i første havleg, hvis de havde scoret til 2-0, men samtidig kunne vi have snuppet det hele, hvis Duncan eller Janssen havde været skarpere i slutningen. Det er dejligt, at vores målmand nu for anden kamp i træk redder point til os - det har vi manglet i et stykke tid.

Jeg synes heller ikke, at man ligefrem kan beskylde dommeren for at favorisere hjemmeholdet. Okore skal prise sig meget lykkelig for, at han ikke allerede blev sendt i bad i første halvleg, og det første straffe til os i 24 kampe, kunne godt være dømt mod Petter.

Det ene point gør, at vi rykker 1 point længere væk fra stregen, mens sidstepladsen henter 2 point på os. Der er altså lagt op til en gyser-kamp på søndag mod Brøndby, hvor vi enten kan sætte dem af eller fedte os selv helt ind i nedrykningsstriden. Det er værd at bemærke, at efter Brøndby-kampen hedder de næste to FCK (hjemme) og FCN (ude) - så det ville være rart med noget luft til bunden inden de to runder.

Brugeravatar
DenStolteJyde
Indlæg: 880
Tilmeldt: 7. mar 2011, 00:18

Re: FCM vs. FCN

Indlæg af DenStolteJyde »

Noe skrev:Derudover håber jeg ikke, at vi kommer til at spille med både Izunna og Bak på midtbanen, når overlevelsen er sikret.

Hmm altså Glen har udtalt at han mener at Izunna er den bedste defensive midtbane i ligaen, så at vi konsekvent skulle spille uden ham har jeg svært ved at tro.
Og angående bak så er han jo anfører og dermed per definition ikke lige en man bare sådan bænker..

Dog synes jeg der i opstarten var noget snak om at man (i hvert fald i nogen kampe) ville gå fra 4-1-4-1 til 4-4-1-1 og der kan det godt give mening at spille uden Izu.
så ville det vel blive noget i stil med:
Lössl
kolja, ipsa, erik, julle
Olsen(eller sly), bak, albæk, rilwan
Andersson
Duncan

Sylvester
Indlæg: 612
Tilmeldt: 30. dec 2010, 20:15

Re: FCM vs. FCN

Indlæg af Sylvester »

Noe skrev:
Sylvester skrev: Så har du vist ikke forstået ret meget. Jeg syntes vi skal gøre det vi er bedst til og spille på vores styrker. Hvad syntes du vi er bedst til?
Det er også svært at forstå, hvad du mener vi er gode til, når du ret konsekvent holder dig til at fortælle, hvad vi ikke kan, og hvad vi ikke dur til, og hvor elendigt alle gør det.

Men siden du spørger, så tror jeg stadig på, at vi kan spille mere boldbesidende med det nuværende hold. Og jeg tror på, at truppen på sigt vil indeholde færre rene kontraspillere. Derudover håber jeg ikke, at vi kommer til at spille med både Izunna og Bak på midtbanen, når overlevelsen er sikret.

Men lad det ligge. Jeg vil trods alt glæde mig over et point mere til kontoen.
Jeg har nævnt det før, men jeg syntes stadig vi skal spille langt mere på omstillinger. Vi har 4 af ligaens hurtigste offensivspillere, men formår slet ikke at udnytte en af holdets største styrker, det kan da undre? Nu er vi så omstændige med bolden, at vi helt er stoppet med at løbe kontra.

Samtidigt ville jeg også gerne spille med 2 angribere og forhåbentlig give en spiller som Duncan bedre arbejdsbetingelser. Han er alt for ofte alene.

Vi startede processen omkring den "røde tråd" for ca. et par år siden, men i dag spiller vi vel nærmest det stik modsatte af hvad vi vil? Nu er vi vel mere kick and rush end nogensinde og det er svært at se nogen linie i hvad man vil. Lad os sige vi sejrer i de næste 3 kampe og spiller os fri af nedrykningsspillet, hvad vil vi så? Regner vi evt. med at starte "den røde tråd" op igen næste sæson, men risiko for det igen kollapser?

Jeg er spændt på hvilken retning man vil og hvor meget man mener man kan bygge på nuværende trup, for kigger vi holdet igennem fra idag, så er det altså et rigtigt rutineret mandskab..

Noe
Indlæg: 1521
Tilmeldt: 28. feb 2009, 01:04

Re: FCM vs. FCN

Indlæg af Noe »

Sylvester skrev: Vi startede processen omkring den "røde tråd" for ca. et par år siden, men i dag spiller vi vel nærmest det stik modsatte af hvad vi vil? Nu er vi vel mere kick and rush end nogensinde og det er svært at se nogen linie i hvad man vil. Lad os sige vi sejrer i de næste 3 kampe og spiller os fri af nedrykningsspillet, hvad vil vi så? Regner vi evt. med at starte "den røde tråd" op igen næste sæson, men risiko for det igen kollapser?
Jeg tror og håber på at der er lagt en mere konsekvent plan for trupsammensætningen, end vi har set tidligere. De hurtige kontraspillere, er formodentlig væk inden for de næste vinduer, og vil blive erstattet af akademister og støttespillere udefra. Hvis det stadig er planen, vil man altså kunne forme truppen efter spillestilen, og ikke omvendt. Det springende punkt er selvfølgelig, om man i ungdomsafdelingen fortsat er i gang med at spille den røde tråd ind. Her er jeg på herrens mark; er der nogen, som kan sætte ord på ungdomsholdenes spillestil/system pt.?

TrueWolfMidt
Indlæg: 3356
Tilmeldt: 4. aug 2011, 11:46
Geografisk sted: 7400 Snejbjerg.

Re: FCM vs. FCN

Indlæg af TrueWolfMidt »

Godkendt indsats, bedste i lang tid.
Kunne dog have ønsket lidt mere held i kendelserne fra dommeren.
Var imponeret over Koljas indsats, som jeg ellers ikke syntes har præsteret på det seneste - FLOT KOLJA.
Juelsgaard skuffer mig til gengæld meget, og forstår ikke hvorfor han ikke blev udskiftet / noget før.
Der er lang vej hvis han vil tilbage på landsholdet igen. Op på hesten og super hårdt arbejde kræver det vist, og mere stabilt arbejde.
Danny olsen skal vist øve indlæg, hvorfor fik Albæk ikke lov til dem, han er umiddelbart betydelig bedre end Danny lige pt.

974
Indlæg: 1998
Tilmeldt: 28. feb 2009, 01:04

Re: FCM vs. FCN

Indlæg af 974 »

TrueWolfMidt skrev:Godkendt indsats, bedste i lang tid.
Kunne dog have ønsket lidt mere held i kendelserne fra dommeren.
Var imponeret over Koljas indsats, som jeg ellers ikke syntes har præsteret på det seneste - FLOT KOLJA.
Juelsgaard skuffer mig til gengæld meget, og forstår ikke hvorfor han ikke blev udskiftet / noget før.
Der er lang vej hvis han vil tilbage på landsholdet igen. Op på hesten og super hårdt arbejde kræver det vist, og mere stabilt arbejde.
Danny olsen skal vist øve indlæg, hvorfor fik Albæk ikke lov til dem, han er umiddelbart betydelig bedre end Danny lige pt.
Nu ved jeg godt at du vist har set lidt træningskampe - ikke sandt?

Men du beskriver det som om vi har spillet en masse kampe i streg, som om der ikke har været vinterpause..

Synes dog at der er stor forskel på træningsmodstanderne og så dem vi møder "rigtigt" nu :-)

Vi har kun lige spillet 2 kampe

Men ellers er jeg nu helt enig i alle dine betragtninger, på nær måske den med Albæk, hvor jeg tænker at han kan noget mere på andenbolde og hovedet end Danny Olsen

Sylvester
Indlæg: 612
Tilmeldt: 30. dec 2010, 20:15

Re: FCM vs. FCN

Indlæg af Sylvester »

Noe skrev:
Sylvester skrev: Vi startede processen omkring den "røde tråd" for ca. et par år siden, men i dag spiller vi vel nærmest det stik modsatte af hvad vi vil? Nu er vi vel mere kick and rush end nogensinde og det er svært at se nogen linie i hvad man vil. Lad os sige vi sejrer i de næste 3 kampe og spiller os fri af nedrykningsspillet, hvad vil vi så? Regner vi evt. med at starte "den røde tråd" op igen næste sæson, men risiko for det igen kollapser?
Jeg tror og håber på at der er lagt en mere konsekvent plan for trupsammensætningen, end vi har set tidligere. De hurtige kontraspillere, er formodentlig væk inden for de næste vinduer, og vil blive erstattet af akademister og støttespillere udefra. Hvis det stadig er planen, vil man altså kunne forme truppen efter spillestilen, og ikke omvendt. Det springende punkt er selvfølgelig, om man i ungdomsafdelingen fortsat er i gang med at spille den røde tråd ind. Her er jeg på herrens mark; er der nogen, som kan sætte ord på ungdomsholdenes spillestil/system pt.?
Jeg er ikke enig i FCM kan forme ungdomsspillerne efter spillestilen. Dels vil det være en forudsætning at talentet er til stede, hvilket de senere års mangel på gennembrud, beviser ikke er en selvfølge. Og dels tror jeg ikke på at man bare kan forme spillerne som man vil og putte dem i kasser der passer ind i systemet. Man gør f.eks. ikke bare FCMs afrikanere til kombinationsstærke, holdspillere, fordi det er det systemt dikterer. Er den slags grundlæggende færdigheder ikke på plads længe inden de betræder akademiet, så er der ikke noget der tyder på man kan lære dem det.

Det er noget af den kassetænkning som førsteholdet også lider meget under. Det er f.eks grænsende til det arrogante og selvindbildske at tro at man pludselig kan lære rutinerede (men boldsvage) forsvarere som Kolja og Ipsa at blive spillende forsvarsspillere. De magter det ganske enkelt ikke og er for længst blevet for gamle til at rykke sig på noget sådant. Resultatet har vi set længe. Horribelt opspil og forkrampet boldomgang, hvor spillerne ganske enkelt bliver udfordret over deres niveau og bliver bedt om noget de ikke er gode til. Er du uenig med mig i det?

Som tidligere tider syntes jeg der skal være langt mere fokus på spidskompetencer og vil vi f.eks have mere ud af Nigeria, skal der langt mere dynamik og tempo ind på holdet, fremfor det underlige statiske og kontrollerede fodbold vi ser nu.

Vi har hele tiden snakket om en proces, hvor man undervejs har skiftet systemer og nu også tilgang til fodboldspillet. Men jeg kan ikke finde ud af om vi stadig befinder os i den proces som skal gøre Kolja til en offensiv back, eller hvad det egentlig er man vil. Kan du, hånden på hjertet, sige dig frem for samme tvivl, eller er der blind tiltro til FCM? Kan du ser hvor FCM befinder som om 1-1½ år?

Noe
Indlæg: 1521
Tilmeldt: 28. feb 2009, 01:04

Re: FCM vs. FCN

Indlæg af Noe »

Sylvester skrev:Jeg er ikke enig i FCM kan forme ungdomsspillerne efter spillestilen. Dels vil det være en forudsætning at talentet er til stede, hvilket de senere års mangel på gennembrud, beviser ikke er en selvfølge. Og dels tror jeg ikke på at man bare kan forme spillerne som man vil og putte dem i kasser der passer ind i systemet. Man gør f.eks. ikke bare FCMs afrikanere til kombinationsstærke, holdspillere, fordi det er det systemt dikterer. Er den slags grundlæggende færdigheder ikke på plads længe inden de betræder akademiet, så er der ikke noget der tyder på man kan lære dem det.
Nu må man vel også forvente, at spillerne til akademiet bliver scoutet efter spillestilen, så man ikke skal til at forme dem efterfølgende. Og hvorfor skulle man ikke kunne finde kombinationsstærke spillere i Nigeria? (ikke at jeg forventer mig det store derfra fremadrettet).
Sylvester skrev:Det er noget af den kassetænkning som førsteholdet også lider meget under. Det er f.eks grænsende til det arrogante og selvindbildske at tro at man pludselig kan lære rutinerede (men boldsvage) forsvarere som Kolja og Ipsa at blive spillende forsvarsspillere. De magter det ganske enkelt ikke og er for længst blevet for gamle til at rykke sig på noget sådant. Resultatet har vi set længe. Horribelt opspil og forkrampet boldomgang, hvor spillerne ganske enkelt bliver udfordret over deres niveau og bliver bedt om noget de ikke er gode til. Er du uenig med mig i det?
Jeg tror den grundlæggende forskel er, at du vil have forandring nu, med det nuværende hold, og jeg synes man skal se alt det her i et længere perspektiv. Mig bekendt er der indkøbt erstatninger til både Kolja og Ipsa, ligesom der er ungdomsspillere på vej. Men en hurtig sammenligning: Hvor imponerende synes du Okores boldomgang er, på et ellers 'boldspillende' hold?
Sylvester skrev:Som tidligere tider syntes jeg der skal være langt mere fokus på spidskompetencer og vil vi f.eks have mere ud af Nigeria, skal der langt mere dynamik og tempo ind på holdet, fremfor det underlige statiske og kontrollerede fodbold vi ser nu.
Nigeria er en blindgyde, og jeg tror vi indser det inden for kort tid. Spørgsmålet er, om det bare kan afvikles, eller hvor meget vi har i klemme.
Sylvester skrev:eller er der blind tiltro til FCM? Kan du ser hvor FCM befinder som om 1-1½ år?
Jeg er optimist, men ikke mere, end at jeg forventer at det bliver en hård omstilling. Om 1 1/2 år er mindst halvdelen af det nuværende hold væk, og vi får det svært. Til gengæld håber jeg, at vi tydeligere kan se tegningen til fremtidens FCM. Og jeg håber, at det bliver med elementer af både det boldbesiddende og det direkte (mere Bayern end Barcelona, uden sammenligning i øvrigt).

Besvar