Syntes Lössl var vores man of the match, med redningen til sidst.
Men ellers må jeg sige at jeg er rystet over niveauet, for det var sgu regulært svineheld der sikrede holdet point.
Hele truppen er til rådighed, med masser af kombinationsmuligheder og alligevel virker det TOTALT planløst og rådvildt

Nu er det godt vi var heldige, for ellers havde kritikken jo været nådesløs.
Opspillet er en pinsel at kigge på. Lidt trilleri frem og tilbage i bagerste rækker, indtil man har sat hinanden under pres med svage afleveringer og så til sidst en losser fremad. Det kan god være at Ipsa har løftet til forsvarsspil, men for f..... hvor er han da ringe og usikker når han skal noget med bolden.
Holdet står stille det meste af tiden, som havde de slået rødder og virker ikke som nogle der orkede at løbe nogle forgæves meter uden bold. F.eks gav hovedparten af holdet knapt løbe kontra i hele anden halvleg, hvilket resulterede i man konstant angreb 2 mod 6, med boldtab til følge.
Og tempoet? Hvor fanden er det da blevet af?? De fleste 1. divisionshold vil jo ikke have problemer med at afvise holdet når de ikke kan flytte bolden hurtigere. Og igen fik vi ikke Duncan i spil, ligesom det meste af efteråret, fordi vi ikke evner at spille hurtigere fodbold.
Den måde man overlader alt initiativ og står og parrerer som en groggy bokser, det er noget vi har set mange gange før. Så rutineret et hold som vi har, så bør man ganske enkelt være alt for gode til at agere som nogle skræmte høns
Nuvel, vi vandt og forhåbentlig giver det noget til spillerne slatne moral, for er det her niveauet, så bliver foråret nærmest længere end efteråret og så står vi til mange klø i de kommende kampe.