Side 2 af 2

Re: 4-1-3-2

: 3. mar 2011, 23:31
af NyX
Hehe med så lave odds kan man næsten ikke placere Grønkjær, som vel i så fald er noget nær det tætteste man så kommer på et sikkert rødt - såfremt dommerne altså ikke befinder sig i en nærliggende pølsevogn eller bar, sådan som det til tider kan virke som om, når visse hold er på banen og tilsynelanden ganske uden konsekvenser får lov at gøre sig uheldig bemærket med diverse svinestreger.

Re: 4-1-3-2

: 4. mar 2011, 12:18
af NyX
Det skal lige siger at jeg bor i København og ikke til dagligt følger træningen og hermed ikke har tilstrækkelig med viden omkring praksis ift. den nye formation - udover hvad der kan læses herinde og på FCM.dk. Jeg er dog ligesom andre herinde yderst spændt på, hvordan formationen vil blive implementeret, samt glad for netop dette valg, da den giver mulighed for en ekstrem god kombination af både offensive og defensive aspekter. Dynamik, uforudsigelighed og i bedste fald ynde i mine øjne nogle af nøgleordene. Et af problemerne er at den stiller store krav til spiller materialet - komplette spillere skal der som jeg ser det bruges flere af, og da markedet netop retter sig mod disse folk, så bliver der ben hård konkurrence om de udefrakommende spillere, der satses på til at supplere truppen. Omvendt implementeres et spilsystem helt fra de yngste rækker, og på sigt kan visse problemer dermed blive løst. Herunder især, hvis klubben kan formå at beholde bedre folk i længere tid og således ikke er afhængige af at skulle supplere med folk der først skal spilles ind eller tilpasses systemet. Den tid...

Mht. kant back spørgsmålet (som er taget op i tråden omkring FCM-FCK), så er et af principperne med 4-1-3-2 opstillingen, som det nævnes, at kanten fjernes, men som jeg ser det, at kantspillet imidlertid bevares, og i stedet at udfyldes af wingbacksne, der således får en større opgave at udfylde. Deres offensive pligter er hermed i teorien større end hvis holdet spiller med deciderede kantspillere, mens deres defensive pligter tillige i højere grad end før også er rettet mod spillet længere fremme på banen.
Når wingbacksne går med frem og eventuelt risikerer at fejle i deres opgaver på de to sidste tredjedele af banen (herunder pres, indlæg, skudforsøg dvs. både offensive og defensive pligter), så er muligheden for et tremands forsvar endvidere stadig til stede idet den bageste midtbane, som regel er en defensiv type, der kan støtte midtforsvaret i at dække det bageste område. Med offensive backs opstår muligheden for at skabe en slags 'angribende forsvarsituation' på modstanderens banehalvdel idet opstillingen hermed udgør en 2-1-5-2 hvor der altså i teorien er 3 midtbanefolk, 2 backs og 2 angribere til at tackle, presse, generobre og således stresse modstanderen, samt 1 def. midt og 2 centrale forsvarere samt keeperen til at rydde op ved contra, lange bolde friløbere mv. Alternativt kan backsne også forblive defensive i de situationer, hvor midtforsvaret fører bolden frem etc.

Dette var kun en kommentar primært omkring kanter og backs, men man kan også se på (igen in mente at jeg ikke har overværet træning/kampe) de fem forreste, hvor det fx kan være afgørende om man har side by side angreb, eller fx hængende angriber og en kreativ spilfordeler på den midterste plads. FCM har gode muligheder for at variere denne taktik idet man heldigvis råder over flere spillere der kan spille på de pladser, men spørgsmålet er om aspektet omkring spillets fordeling i denne ende vil være godt nok og spillet i så fald vil blive bragt til ende med kvalificerede afslutninger, Dvs. mål.

Mulighederne er altså utallige, fordi det er det dynamiske aspekt der træder frem. Taktikken/formationen tilpasses (selvfølgelig som altid) alt efter hvilken tredjedel af banen spillet foregår på. I drømmescenariet åbnes der op for at alle ti markspillere kan deltage i det offensive spil, men samtidig have en defensiv indsigt der sikrer mulighed for at presse alle steder, hvorved FCM, med et velimplementeret system kan blive en væsentlig trussel i guldkampen og på den internationale scene. Omvendt så kan nederlag og manglende succes på banen medføre at systemet får en hård opstart og måske nedprioriteres eller forkastes, ligesom 'spillet' uden for banen også kan sætte væsentlige begrænsninger. Det bliver spændende, meget spændende :D

Re: 4-1-3-2

: 4. mar 2011, 16:10
af Mazter81
Godt indlæg Nyx

Jeg har heller ikke overværet træninger eller træningskampe, men ser frem til sæsonstarten

Re: 4-1-3-2

: 11. apr 2011, 21:20
af AlwaysFCM
http://www.tipsbladet.dk/nyhed/superlig ... spillestil

Spændende artikel om FCMs nye spilstil, men ikke noget nyt som sådan. :)

Re: 4-1-3-2

: 15. apr 2011, 09:08
af mnm123
vores nye koncept er presset på mange områder, og man kan tørt konstatere at i den eneste halvleg det har fungeret er 2. halvleg mod Fck. Modstanderne har jo set vi ikke ejer en reel boks spiller så gi dem plads til at komme til indlæg så skal vi(modstanderne) nok afvise Fcm. Spillet skal simpelthen med opsætningen af midtbanen foregå hurtiger for de skal jo helst have 4-6 berøringer hver gang de er i boldbesiddelse, og det gør det nemt at dække op for. Målene skal jo laves af nogen, men kan ikke rigtig se hvor de skal komme fra, så vi skal måske til Horsens metoden med at spille 0-0 for at få point, og ikke komme i problemer ned af i rækken, men jeg skrev allerede tidligere at vi nok kun ville være det 10.bedste hold i foråret, jeg tvivler i dag........

Re: 4-1-3-2

: 8. aug 2011, 17:09
af Kent
Lidt ros fra BT til vores spillestil: http://flemmingfjeldgaard.blogs.sporten ... n-tilbage/

Re: 4-1-3-2

: 8. aug 2011, 19:16
af Hekler
Kent skrev:Lidt ros fra BT til vores spillestil: http://flemmingfjeldgaard.blogs.sporten ... n-tilbage/
Tak for linket, af og til kommer der rigtigt gode blog indlæg som jeg først falder over meget sent, hvis folk falder over noget så må de meget gerne linke.