FCMReal skrev:Tillykke Kuhn stærkt gået med nyt nederlag, 4 point i de sidste 5 kampe.
Tillykke FCMReal, stærkt gået med et nyt pisseforudsigeligt indlæg. Hvad er din motivation for at blive ved med at skrive dem? Lad os da med al vold og magt forsøge at hive Thomasberg tilbage til klubben så...
FCMReal skrev:Hvor længe ønsker du at bruge Erik Sviatchenko fra start ???, han har jo lavet fejl i stort set alle kampe han har været med, eks. rødt kort, mod OB blev han overløbet, i dag blev han overløbet ved andet mål, igen står han og sover og laver ingen opbakning på Baks indgreb.
Han har startet i fire kampe og er blevet skiftet ind i én. Hans udvisning mod Horsens var hårdt dømt, og vi holdt nullet. Mod AaB blev han skiftet ind og leverede en mandfolkepræstation med en smadret skulder. Mod FCN stækkede vores forsvar stort set alt. I Odense fightede han efter bedste evne under svære betingelser, og Kuhn har så haft ham bænket til i går. Lyngby-kampen har jeg ikke set, men det skulle da så være den første, hvor han er faldet helt igennem. Kuhn piller ham i øvrigt også ud.
Vi har haft et væld af skader og karantæner i forsvaret. Alligevel vælger du at gå efter Kuhn, og du får det til at lyde som om Erik er fast mand på trods af en stribe dårlige præstationer. Det er da så virkelighedsfjernt, som noget kan være. Og kunne det tænkes, at Sviatchenko måske har gjort det godt til træning på det seneste, og at Kuhn derfor ville belønne den unge spiller med spilletid helt i tråd med klubbens strategi?
FCMReal skrev:Ried - Albrechtsen er hårdt savnet i dag.
Albrechtsen kommer heldigvis igen. En ny Reid får vi dog aldrig, hvis vi ikke giver en mand som netop Sviatchenko chancen. Så må det fejle en gang imellem, og det har Reid da ved gud også gjort.
FCM Fan nr. 1 skrev:Bittert at Kuhn har fået talt AL selvtillid ud af det unge hold i forbindelse med FCK kampen, hvilket manifesterede sig i dages nederlag til et lyngby som vi, med al ære og respekt, burde slå med mindst to mål.
Ja, det lyder da super logisk. At Kuhn fortæller omverdenen, at FCK er meget bedre end os i øjeblikket (hvilket de helt åbenlyst er), har fået os til at tabe Lyngby-kampen. Fodbold bliver spillet på banen, ikke i pressen, og hvis jeg skal være helt ærlig, så tror jeg, folk lægger alt, alt for megen vægt i de udtalelser. Jeg tvivler på, at det er noget, truppen beskæftiger sig med til hverdag, men journalisterne skal vel have et reelt svar, når de spørger. På enhver anden dag havde vi også vundet den kamp med to mål, så vidt jeg kan forstå på den generelle opfattelse rundt omkring.
- I øvrigt sjovt (not) som folk med "FCM" i deres navne er blandt de mest hovedløse og unuancerede kritikere efter hvert eneste nederlag. FCM7000 har øjensynligt smittet gevaldigt af på FCMReal og FCM Fan nr. 1. Kritik er fint, og der er mange i denne tråd, der giver meningsfuld kritik, men fri os nu fra vanviddet.