Side 2 af 2

Re: Ynglingetråden 09/10

: 9. nov 2009, 13:08
af Hausser
uschel skrev:Jeg har osse haft fornøjelsen af at se U 19 og Rilwan en del gange. Og jeg vil tildels give Hausser ret. Han er en fryd at følge. MEN når det er sagt så synes jeg, at han osse har sine begrænsninger. Han har som Hausser ganske rigtigt siger ufattelig speed og driblinger i høj klasse. Men samtidig synes jeg osse at han i lighed med de fleste andre afrikanere vi har og har haft har for lidt blik for medspillerne. Og jeg frygter lidt at på seniorplan bliver det for let for modstanderne at lukke ham ned ved hjælp af fysik og ved at isolere ham. Vi har jo gang på gang set afrikanere, der har skilt sig ud på U plan fx Baba og Jude have meget svært ved at gøre sig gældende for alvor i ligaen. Så pas på med at hype Rilwan for meget er min pointe. Men generelt er jeg enig han er en af de mest spændende i hele U19 Ligaen. Personligt er jeg nu helt vild med FCKs Kenneth Zohore der blev rykket op på deres U19 hold til kampen mod silkeborg i den forgangne. Han lavede så lige 3 mål. Knægten er altså kun 94er og kun 1 års på U17 hvor han har været helt outstanding. Spørg bare vores egne U17 drenge, som han brugte som træningskegler for et par uger siden og lavede 5 mål i den kamp
Jeg er ikke uenig med dig i det du skriver og syntes det er en væsentlig pointe i forhold til at tage springet til seniorplan, mange af vores afrikanerne har haft det svært med det. Det handler om en tidlig udviklet fysik som gør dem uimodståelige i ungdomsrækkerne men bestemt ikke unikke blandt seniorerne og så handler det i høj grad også om den modenhed som spillere har når de debutterer og bliver testet på højeste niveau herhjemme. Vores akademi-spillere kommer vel i gennemsnit i ilden 1-2 år før andre klubbers talenter og de er under stort pres for at slå igennem eller blive overhalet bagfra og det pres tror jeg mange af knægtene har svært ved at håndtere.
Det er tæt på jeg vil mene at vores akademi skaber en paradoksal situation for FCM, hvor strømmen af talenter i sidste ende kommer til at skade mere end den gavner. Mange af talenterne har simpelthen for kort tid til at slå igennem før der bliver kigget en anden vej og det er simpelthen for mange om buddet. Konkurrence er selvfølgelig godt, men for meget konkurrence kan også skabe en masse utryghed blandt så unge spillere. Mange misser et gennembrud og det er ikke fordi de ikke er gode nok, men fordi der findes andre som er et hak bedre og måske har den smule ekstra selvtillid og vilje.

Lige netop med hensyn til Rilwans spidskompetencer, så mener jeg dog at de primært ligger i andre facetter end de fysiske. Jude og Baba har f.eks lukreret meget på fysiske forcer i ungdomsrækkerne og det har givet dem en enorm fordel som de er blevet frataget som seniorer og det har de haft svært ved at kompensere for. Derfor tror jeg ultimativt også at spillere som har andre primære spidskompetencer end fysikken har større chance for at slå igennem som seniorer og tror at en spiller som Oliseh har langt flere muligheder end f.eks Jude har i FCM.

Rilwan er godt nok vildt hurtig hvilket selvfølgelig er en fysisk force, men fart er også en af de elementer som er allersværest at udvikle hos spillere. De kan måske nok flyttes en smule igennem træning, men som hovedregel er du enten hurtig fra start eller også blir man det ikke. Rilwan vil stadig være en enormt hurtig spiller i suppen og der vil være meget få backs herhjemme som kan følge ham, hvis nogen overhovedet, så den force vil han ikke miste selv om han bliver senior. Syntes dog Rilwans primære kompetencer er de tekniske og driblemæssige færdigheder som han besidder og som er på et meget højt individuelt niveau, også blandt seniorer.

Jeg har endnu ikke set nogle ungdomsspillere som har kunnet lukke ham ned og selv om der selvfølgelig vil være mindre plads og tid hos seniorerne, så er jeg sikker på meget af det er overførbart. Det sagt, så er der selvfølgelig elementer der stadig skal arbejdes med, specielt blikket for medspillerne og afslutningerne skal blive endnu bedre, ligesom han nok også skal blive bedre til at slå indlæg hvis han vil spille i FCM.
Mener dog det er på tide man forfremmer ham og jeg ville meget gerne se ham nogle minutter hist og her i suppen.

Angående Zohore fra FCK, så er han helt sikkert en meget spændende spiller, men grunden til at han er så god i ungdomsrækkerne er jo den helt enorme fysik han besidder. Han er vel 190-195 cm høj og ekstremt muskuløs for sin alder, jeg kan ihvertfald ikke huske nogensinde at have set så stor en 15-årig. Den vilde fysik er i høj grad det han lukrerer på og han kan simpelthen dominere modspillere alene pga sin råstyrke.

Når Zohore engang bliver senior, så vil han ikke kunne dominere modspillerne på samme måde som han gør med de ranglede ungdomsspillere og syntes tit man har set tidligt fysisk udviklede fodboldspillerre gå i stå på seniorplan, fordi deres største fordel pludselig bliver taget fra dem. Formår Zohore ikke at udvikle sig markant indenfor andre områder, såsom teknikken og speeden, så er han også en spiller som risikerer at gå i stå når han kommer til at spille overfor spillere på egen størrelse, der kan han pludselig ikke bare mase sig igennem mere.

Et eller andet sted så er den udfordring som Zohore står overfor, den samme som mange af vores afrikanere blir konfronteret med på seniorplan, den tidlige fysiske udvikling slår lige pludselig ikke til på seniorplan. Det er også en af grundene til at afrikanske lande har vundet U/17 VM ca. halvdelen af gangene det er blevet spillet, men aldrig har været i nærheden af noget på seniorplan.