Side 2 af 2
Re: Nogen der kan berette om hvad der blev sagt på Generalforsamlingen?
: 8. apr 2005, 19:25
af Mose
Det lyder til, at vi stadig har et særdeles højt udgiftniveau, når sådanne transferindtægter ikke kan give mere end et overskud på 1,8 mil.
Er det derfor Rune ikke længere er formand for bestyrelsen?
Måske skulle mand se på, om de mest løntunge folk også yder forholdsvis ligeså meget på banen.
Re: Nogen der kan berette om hvad der blev sagt på Generalforsamlingen?
: 8. apr 2005, 19:42
af Rovsing
Jeg var til general forsamling i går på Sasarena.
For det første vil jeg sige at der er lagt et referat ud på fcm.dk, som dækker formandens (Jonny Rune) beretning. De andre punkter gik temmeligt hurtigt.
At Rune ikke skal være formand længere blev der intet sagt om på generalforsamlingen, så hvorfor dette er sket ved jeg ikke. Bestyrelsen vælger jo en formand efter generalforsamlingen, så det er vel naturligt nok. Rune har været meget i medierne så det kan være aflastning han selv har bedt om, men det kan jo også være fordi den anden har flere aktier end ham.
Mollerup Spar representanten kom med et meget positivt indlæg, hvor han fremlagde at han var meget tilfreds med sit sponsorat i FCM.
Der var nogen debat om hvorfor man ville hæve prisen på sponsorater fra 25 tkr til 35 tkr, om ikke det ville skræmme for mange sponsorer væk. Det kom frem at man i Viborg kunne erhverve sig et sponsorat til 24tkr. Dog var det min opfattelse at det kunne være lige meget for hvem gidder se deres spille stil.
Der blev ikke givet flere detaljer om aktiviteter der skal foregå. Det blev nævnt at pokalfinalen vel ca bvetyder 1 mill i kassen.
Der var en hr Madsen som brokkede sig en del over at enmissionen blev gennemfært, en måned efter faldt aktiekurserne og så kom der igen ekstra udgifter. Om ikke der var blevet fortiet ting fra bestyrelsens side. Mit indtryk var dog at han stod ret alene med dette synspunkt.
Alt i alt budgeteres der med et overskud på et par mill dette år. Min mening er at det er for ringe at man det år hvor man sælger Zidan kun kan have et overskud på 2 mill.
Regnskabet der blev fremlagt kan jeg ikke sige så meget til. Så vidt jeg forstod bliver der lavet noget skatte noget, så det underskud vi har i år kan trækkes fra i skat næste år. Ellers er det jo bare at indtægterne er ca 8 mill lavere end udgifterne, så i stedet for de knap 23 mill i egenkapital har vi nu ca 15 mill.
Ekstra udgifterne blev der skabt nogen debat om. Bla kom det frem at måltavlen oprindeligt var glemt, og det betalte FCM (ca 1 mill). Lejeprisen blev først endeligt forhandlet på plads her i efteråret, og den endte noget højere end Ørgård havde forventet.
En hr Thygesen startede Eventuelt med at give fcm et gok i nøden for ikke at informere godt nok. Det blev der øjeblikkeligt lovet rådet bod på, idet han havde fuldstændig ret.
Der er kommet nogle flere personaler. Der er ansat 3 fodbold folk til akademiet, og så er administrationen styrket for ikke at fortsætte den rovdrift der har været på personalet.
Generalforsamlingen besluttede ikke at holde bestyrelsen personligt ansvarlige for tab.
Det blev vedtaget at fcm kan opkøbe op til 10% af egne aktier til en kurs mellem 10 og 30.
Bestyrelsen blev reduceret med et medlem, da to gik ud og en kom ind.
Ok det var lige kort det jeg huskede fra i aftes. Fantastisk flotte lokaler vi har deroppe. Håber det hjælper dig Hekler.
PS:
Jeg var så heldig at hilse på Tidman op ad trappen. Jeg sagde til ham at han havde spillet godt, hvortil han sagde ja, det er bra. Jeg sagde Jättäbra, og så grinede han.
Re: Nogen der kan berette om hvad der blev sagt på Generalforsamlingen?
: 8. apr 2005, 20:37
af Rovsing
Løn tunge ?
Vi har lønudgifter på 20-25 mill om året til 49 ansatte. Dvs vi betaler ca 450 tkr per person i snit. Det overaskede mig at vi betaler under ½ mill i snit per mand, men det ligger vel deromkring når sekretærerne er regnet fra.
Hvem er i øvrigt den "mand" der skal se på dette? Jeg går ud fra du mener "man", men man forventer vel lidt ekstra af indlæg fra folkeskolelærere!
Dog vil jeg kunne følge dig hvis du tænker på at vi betaler løn til Frank selvom han har været skadet det meste af sæsonen, men jeg synes ikke "man" kan straffe en spiller for at være skadet.
Re: Nogen der kan berette om hvad der blev sagt på Generalforsamlingen?
: 8. apr 2005, 21:18
af Mose
Udgifterne overstiger klart indtægterne, når ikke vi regner med spillersalg.
I disse tider er det meget farligt at basere sin økonomi på transferindtægter.
Den klart største udgiftspost i regnskabet er lønninger.
Ergo må vi spare på lønningerne eller øge vores faste indtægter.
Vi har i forvejen en smal trup, så det er jo ikke nogen let opgave.
Jeg håber, at man stille og roligt finder et lidt lavere lønniveau, så vi ad den vej får et mere fornuftigt regnskab for fremtiden.
Messecenter Herning ?
: 8. apr 2005, 21:53
af BW # 163
Malker de os eller hvad ?.
Det er lidt skuffende at byen ( Herning ) som hovedaktionær i Messecenter Herning ikke indvilger i en lidt lavere lejepris. Når man tænker på den reklame Messecenteret og byen får pga. SAS Arena. De har jo også solgt navnet på stadion, og for mig at se har Messecenteret sovet i timen, og ikke udnyttet effekten optimalt, fx. med koncerter o.l ararngementer derude. Men trods alt positivt at de får en U21 kamp. Men den kommer FCM jo heller ikke til at tjene nævneværdigt på...
Jeg kender ikke de præcise lejeudgifter, jeg mener at have læst det er omkring 50 mio i nutidskroner, men jeg ved at i mange andre byer betaler "byen" en stor del, så lejeindtægterne bliver mindre. Det samme mener jeg bør ske i Herning, specielt her i starten, og hvor FCMs økonomi er skrøbelig.
Jeg mener også det er for ringe, at FCM kun kan regne med 1,8 mio i overskud for 2005. Et år hvor vi lejer og sælger Zidan og Peter Skov, ligger i toppen af ligaen og er i finalen i pokalturneringen, samt SAS-arena er fyldt uge efter uge.
Hvis der ikke kan tjenes "gode" penge et sådant år, så kommer vi aldrig til det.
...
De tørre tal skal dog ikke ødelægge mit gode humør. Vi ligger i toppen, er så godt som i finalen i pokalen. Det bliver næppe meget bedre !
BW # 163
Re: Messecenter Herning ?
: 8. apr 2005, 22:24
af Mose
Kan du uddybe det med de 50 mil.
Re: Økonomi/driften...
: 8. apr 2005, 22:33
af NME
Er det ikke noget med at sfskrivninger forbundet med det nye stadion koster knaster de første par år ?
Re: Messecenter Herning ?
: 8. apr 2005, 22:52
af BW # 163
Mose skrev:
-------------------------------------------------------
> Kan du uddybe det med de 50 mil.
>
>
FCM har indgået en lejeaftale med Messecenter Herning i uopsigelighedsperioden - som jeg ikke kender længden af, ( kun at Johnny Rune mener den er blevet lidt dyrere end ventet ) - er værdien af lejeaftalen i "nutidskroner" 51 mio.
Dette forstår jeg som et kapitaliseret engangsbeløb, altså hvis man lagde penge på bordet her og nu skulle man lægge 51 mio. kr. Hvis man anslår at aftalen gælder i 20 år, svarer dette til absolut minimum 2,5 mio kr. pr. år, men da årsrapporten ( side 22 ) taler om nutidsværdi givet mere. Dette er til dels spekulation, da jeg ikke kender lejeaftalen eller uopsigelighedsperiodens længde.
Årsrapporten kan læses her ( side 22 vedr. stadionlejen ):
http://www.danskamp.dk/publikationer/se ... 004fcm.PDF
BW # 163
Nutidskroner - forklaring
: 8. apr 2005, 23:13
af BW # 163
"Nutidskroner"
Når et beløb, du vil modtage i fremtiden, er opgivet i nutidskroner, betyder det, at du kan vurdere beløbets størrelse ud fra nutidens priser. Det faktiske beløb vil være større, men den forventede inflationen er trukket fra.
BW # 163
Referat fra FCM´s generalforsamling ( officielle )
: 14. apr 2005, 11:45
af Altoriso
http://www.danskamp.dk/content/info/nyh ... hed_id=787
Bare til orientering - jeg hæftede mig ikke specielt ved noget