Sender FCK-millioner videre
B.T. 24. juni 2005, 1 sektion, side 7
Viborg FF skal dele pengene fra salget af Jesper Christiansen og Michael Gravgaard med klubbens pengemænd
Af Casper Hjorth
Det er en god forretning at investere i Viborg FF. Spørg bare den kreds af pengemænd, der sidste forår skød 3,3 millioner kroner ind i klubben mod at få del i transferindtægterne frem til 2009.
Efter salget af Jesper Christiansen og Michael Gravgaard til FC København er overskuddet allerede hjemme.
B.T. erfarer, at investorerne skal have knapt en femtedel af fremtidige transferindtægter, nu hvor indskuddet er sikret, og det bekræfter klubdirektør Morten Jensen.
»Ja, tallet er 17 procent. Det har jeg det fint nok med.«
Men du ville vel helst have beholdt alle pengene selv?
»Det er klart, men det beviser, at vi kan drive en god forretning, når vores investorer får et afkast.«
Viborg FF hører til den lavere middelklasse i SAS Ligaen, og lige som i det omkringliggende samfund er det dyrt at være fattig. Derfor har Morten Jensen forsøgt at få hævet aktiekapitalen de seneste år, men investorerne har endnu ikke købt idéen om værdipapirer.
De vil hellere eje fodboldben, men direktøren håber, at pengemændene snart vil vise klubben den nødvendige tillid og investere på traditionel facon.
»Vi vil selvfølgelig behandle deres penge med respekt, men vi har brug for en øget egenkapital for at kunne opføre os mere aggressivt,« siger Morten Jensen, der garanterer, at klubben stadig har sportslige ambitioner, hvilket gerne skulle stå lysende klart efter dagens pressemøde.
VFFs tidligere playershareordning på 1,7 mio. kr. gav også overskud. Den blev ophævet, da klubben solgte Asbjørn Sennels og Arek Onyszko, for da nåede afkastet op på 50 procent, der var sat som maksimum.
Der er ikke noget loft i den nuværende ordning, så investorerne kan glæde sig til 17 procent af nettoprovenuet, hver gang VFF sælger en spiller de kommende fire å
r.chh@bt.dk
------------
Ja.. jeg ved ikke hvad de to drenge er røget for, men vel for en 10-12 mio... lidt hurtig hovedregning fortæller at vff må aflevere halvdelen af pengene til investorer.. som det ser ud nu er højer og frandsen på vej retur til vff.. der skal måske ikke de store transfers til, men den løn de to skal have kan hurtigt dræne kassen, ligesom mota bestemt heller ikke er "lavt" betalt..
God fornøjelse!
BW #456