Kent skrev:
Jeg er ikke modstander af at rotere. Den fysiske stab og trænerne ved, hvordan spillernes tilstand er, og der giver det god mening, at sikre friske kræfter til tider. Og hvis vi skal kunne holde til et efterår med Europa, så skal vi altså kunne rotere nogle spillere i kampene mod de formodede bundhold. Men det er beskæmmende så elendigt vores rotationsspillere leverer, og det må give panderynker hos både Thorup og Steinlein. Vores reserver i misterforsvarer ser ud til at have en intern konkurrence om, hvem der kan forære flest mål væk. Det skriger efter en ekstra spiller derinde, men det ser jeg ikke ske, medmindre vi ryger i gruppespillet.
Jeg er enig. Selvfølgelig skal vi rotere, og det burde vi også være i stand til med den trup vi på papiret har. Jeg tror fortsat på at reserverne er gode nok til at skulle kunne gøre en forskel i ligaen, selvom flere af dem gang på gang har vist det modsatte. Og reelt set skal 'nøglespillerne' og lederne have en endnu større røffel end reserverne, da det er dem 'de nye' skal læne sig opad, og guides af.
Jeg synes dog, det er meget alarmerende at vi falder sådan ud, som tilfældet er i dag. Reelt ligner det, at vi ikke har nogen plan, og derfor ikke har et koncept at falde tilbage på når tingene ikke går som vi ønsker. Ligesom i torsdags endte vi med at fyre lange bolde op i feltet, og det var det eneste der virkede bare en lille smule. Vi bliver ofte alt for passive, og det er både med bolden, men bestemt også uden.
Genpres er en ny i Rusland, selvom vi har nogle hurtige offensive spillere, som i min verden er ideelle til at genpresse. Vores presspil er også håbløst for tiden, og alt for passivt, hvilket gør at vores modstandere let kan spille sig forbi os. Når vi har bolden er det stillestående og helt uden bredde - vores kantspillere søger ind i mellemrummene og står helt stille i skyggerne, i stedet for at holde bredden modsat boldsiden, for at skabe de rum centralt, eller for at kunne vende spillet, og måske skabe bredde i modsatte side. Generelt set mangler vi noget agressivitet og fandenivoldskhed, og at nogle tager noget initiativ offensivt.
Jeg håber på store forbedringer allerede på søndag, for ellers kan det sgu blive endnu en lang sæson. Vi mangler altid nogle procenter - fysisk, og særligt mentalt - når vi møder de mindre hold i Superligaen. I de "sjove" kampe i Europa eller mod de andre tophold i ligaen er vi der altid fysisk og mentalt, så for mig er det helt store problem mellem ørene på spillerne.
Er der i øvrigt nogle som har styr på vores udebanestatisik for sidste sæson (særligt fra foråret) og frem til nu?
Sent from my iPad using Tapatalk