Fantastisk arbejde af Steinlein og Co!
Det er en vild transfer. Det er svært at kende hans nuværende niveau og hvor lang tid, der går før han kan levere på banen, men det er en super handel uanset dette, hvis der er hold i de økonomiske tal, der er på bordet. Hvis EBs tal er nogenlunde korrekte, så "risikere" vi 3-4 mio kr. over en to årig periode. Så lad os sige VDV koster 2 mio. kr. om året.
"Rafael van der Vaart får en to-årig aftale i FC Midtjylland. I første omgang var ulvene opsat på kun at betale omkring seks mio. kr. i aftalens løbetid, men det beløb er hævet en smule i løbet af forhandlingerne. Halvdelen af det beløb dækkes af sponsorer."
http://ekstrabladet.dk/sport/fodbold/da ... nd/6231236
Tilsammenligning gav vi vist ca. 4 mio. for Royer og 4,5 mio kr. for Urena bare i transfersummer. Derudover er der næppe tvivl om, at VDV kan genere langt større kommercielle indtægter end disse to, og vel også mere end alle andre tidligere FCM-spillere?
Det ligner en handel vi ikke kan tabe på rent økonomisk. Et godt udtryk for hans kommercielle værdi er vel også at pressemødet afholdes på engelsk. Således forventes international presse tilstede.
Så må tiden vise, hvor meget han kan bidrage med på banen, men jeg er foreløbig fortrøstningfuld ift. dette. Flere kilder har berettiget om en spiller, der er sulten og ærgerrig. Min største bekymring er nemlig om han kan finde motivation ved at spille i Horsens, Lyngby og Hobro osv. sammen med hans skadesfrekvens. Dog er det klart værd at tage denne risiko, hvis den økonomiske indsats er så lav, som alt tyder på.
Han har måske ikke spillet meget i Spanien i sidste sæson og var måske ikke god i den sidste tid i HSV, men han fik stadigvæk regelmæssig spilletid i Bundesligaen for få år siden, og vi hører sjovt altid, hvor stor niveauforskel der er mellem La Liga, Bundesligaen osv. og Superligaen, når danske spillere skifter den modsatte vej - senest med Sisto. Den samme niveauforskel må jo gøre sig gældende, når en spiller - højest overraskende - skifter den modsatte vej?
