THenry skrev: ↑14. jun 2018, 14:39
Jeg tænker en række spillere er til “eksamen” i opstarten. Vi skal nok bruge den på, at finde ud af om Kroon, Mabil, Anderson, Riis, Kaan, Baidoo bliver hos os, skal udlejes eller sælges (mest sandsynligt for Kroon og Mabil som jeg ser det). Derudover kommer vi til at udleje en stak af de unge talenter, som vi har på kontrakt. En del vil formentlig få chancen i 1. Division, og jeg vil ikke blive overrasket, hvis vi sender en 3-4 stykker alene til Fredericia. I denne kategorie af unge spillere, der ikke er gode nok til vores eget førstehold har jeg spillere, som Thomsen, Brandhof og måske nogle af de nyoprykkede talenter som f.eks
Sebastian Buch eller Nicolas Madsen, der kan få svært ved at få kampe på førsteholdet grundet den hårde konkurrence (dog er det muligt, at man vurdere at det er bedst for deres udvikling, hvis de bliver hos os og spiller en del på reserveholdet). I laget af talenter over disse, så kan det være vi kan bruge vores gode forbindelse til Vendsyssel til at udleje spillere til deres superligahold. Anderson og Riis vil være de mest oplagte, men jeg kunne også godt se os udleje nogle af de mange dygtige unge midtbanespillere til dem. Det kunne være Baidoo eller Kaan.
Buch og Madsen kan også både spille Youth League og u19, så jeg tror (og håber) ikke de bliver udlejet.
Baidoo kan ligeledes også spille u19, men ikke Youth League (som jeg forstået reglerne)
Det er formentlig sekundært i forhold til deres individuelle udvikling, men dog stadig en faktor og gør i hvert fald at de kan få nogen kampe.
AltidFCM skrev: ↑14. jun 2018, 00:00
Jeg tjekkede lige latest news og så, at VM-aktuelle Jonas Knudsen er blevet far. En mand, jeg godt kunne tænke mig at se i Herning.
Og samtidig går der rygter rundt i FCM-land, at vi skulle være tæt på en dansk profil - og her tænker jeg ikke Okosun.
Er det helt utænkeligt, at Jonas, med ét år tilbage i Ipswich og på vej til VM, er en mand, vi kunne hente?
Den venstrefod dér tiltrækker mig ret så voldsomt, og hans højde på 1,85m (samme som Novák) gør ham perfekt til vores trebackskæde, som mangler en Novák-type.
Jeg tænker, at der helt sikkert kan komme kæmpebud på Sanneh, som vi skal være klar på, og Kian som måske stadig har en udlandseventyr til gode, kan også smutte (dog noget tvivlsomt, tror jeg)
Eller er det bare mig, som hyper den venstrefod op? For mig at se er det en nødvendighed, fordi vores spil (opspil) har været skrækkeligt og primitivt. Jeg tror ikke, Nicolaisen slår igennem længere (desværre).
Ved ikke om det er urealistisk. Tror måske lønnen i Championsship er større, men der er før sket større overraskelser. Og som du siger, lige blevet far, kan måske spille ind.
Var han ikke også med i Esbjergs gode sæson sammen med Thorup og Kian?
Nicolaisen tror jeg stadig på har talentet, spørgsmålet er 'kun' om hans krop kan holde til det.
Hvis han kan holde sig skadesfri, spiller han inden længe.
AltidFCM skrev: ↑14. jun 2018, 23:39
Matjavsen skrev: ↑14. jun 2018, 23:32
Har vi en unge gut til den position?
Eller skal der købes en?
Jeg mener ikke, vi har en venstreback/venstrekant-type, som er klar til at komme ind omkring førsteholdet.
Af de type spillere, der er på akademiet, til den position, er der en venstrebenet kant, Jonathan Bagger, eller en venstrebenet forsvarsspiller i Tobias Anker, men der alt for langt endnu for begge, vil jeg mene.
Er ikke helt opdateret på ungdomsrækkerne i tiden, men Victor Ezekiel spillede da i hvert fald mod Billund på venstre wing back.
Måske en indikation, eller måske selvfølgelig det bare var en ledig plads.
En ting er sikkert, vi kommer ikke til at gå ind i sæsonen med Marc Dal Hende. Tror nu også mest på at der er en på vej, bl.a. med klubbens øvrige aktiviterer i mente.
Men der er da i hvert fald 4 kampe (heraf 1 sommerkamp) endnu inden sæsonen starter, så mon ikke vi bliver klogere der. Tror næppe Marc Dal Hende kommer til at spille 270 min, i de 3 seriøse træningskampe.