Sahl skrev: ↑20. feb 2022, 16:52
JBT skrev: ↑20. feb 2022, 16:47
Sahl skrev: ↑20. feb 2022, 16:41
Han vil gerne fokusere på det positive ud af til og det kan jeg sagtens forstå, selvom man nok bare burde sige, at man i dag var overmatchet på midtbanen. Man altså.. Der er noget helt galt taktisk. Lige pt. Synes jeg ikke vi er favoritter til mesterskabet og det er ikke godt efter den lange pause og at man holder på stammen i truppen.
Måske ændre det sig, måske får han ret i det var uheld, men jeg vil stadigvæk stille mig skeptisk ved det taktiske.
Selvfølgelig er man (var) favoritter, men det er en kæmpe skandale at man præsterer så dårligt over så lang tid - især offensivt over så lang tid, spol tilbage til KA, priske og nu Bo.
Lige i dag er det så organisationen som sejler helt og aldeles, men ingen ved jo hvad de skal på den midtbane, ift hinanden og Brumado mangler fodbold intelligens. Sisto er man tom for ord overfor, for han fucking kan ingenting efterhånden.
Sølv på heden er uacceptabelt og skammeligt iht trup, forventningen osv. - så dette resultat er et monster skridt tilbage på heden. Man sidder med en følelse af at fcm kan tabe til alle hold på dagen, i suppen. Sådan har jeg det ikke med fck og bif.
Sif spiller sågår den bedste fodbold, mens fcm ikke aner en kæft om hvad de skal - det falder ene og alene på trænerne
Sisto bliver også brugt forkert, det samme synes jeg faktisk om både Brumado og Evander.
De spillere ville bare fungere så meget bedre i en 4-2-3-1
Jeg er ikke enig i at sølv er skammeligt, men jeg ville da blive små skuffet. Vi er stadigvæk klart nummer 2 økonomisk i ligaen, men jeg kan sagtens forstå hvis folk er skuffede, man har jo holdt på stammen!
Grunden til at man har den følelse er fordi, at midtbanen er total blottet og tabt fra start til slut. Det påvirker helt ned i defensiven, hvor man ofte bliver enten i undertal eller kommer under pres uden backup.
Vi må se et par kampe mere og håbe det blot var en uheldig dag, selvom jeg stadigvæk tror på der er problemer i forhold til det taktiske.
Ikke for at være lyseslukker, for jeg er tilbøjelig til at være enig, men vi skal jo ikke længere tilbage end sidste forår, hvor vi spillede omtalte opstilling. Den gik vi jo så væk fra efter et par kampe da Bo kom til. Jeg må indrømme, at jeg har svært ved at se det ske, at vi skifter tilbage, også ovenpå en lang opstart, hvor man så vidt, jeg kan se, har spillet med tre bagi hver gang og vel tilsyneladende også har trænet det.
Der tegner sig jo i en eller anden grad en form for billede, for det jo helt tilbage til Store Paul og Sørloth før vi sidst havde en velfungerende offensiv. Hverken vel Thorup i sin sidste tid, Kenneth Andersen eller Priske og nu Bo har formået at få det til at fungere offensivt og det må vel tegne et eller andet billede af, at der er noget galt. Om vi så bare køber en dyr 9'er, så tror jeg ikke det løser problemerne, for det har jo åbenbart noget at gøre med vores måde at sætte den offensive spil sammen på og som jeg ser det, starter det længere tilbage på banen. Kaba har vel fået en nogenlunde opblomstring i Belgien, Pfeiffer knalder også kasser ind (selvom det nok heller ikke kan sammenlignes, men det falder tilbage på vores måde at spille på)
Man kan jo godt se, at vi gerne vil spille i bagrummet og tage de dybe løb, det er vel også derfor Onyedika ender med at befinde sig så langt fremme, for at tage netop de løb og så rykker Sisto eller Evander ud på kanten og skal kreere noget derfra, slå den lange aflevering mv. Det gør bare at den centrale dele af banen er tom og så ender det, som jeg ser det, ofte med den lange bold, enten fra en af de to på tværs eller fra wingback eller en anden, der forsøger at lægge den lange bold ned langs linjen. Jeg forestiller mig, at en af vores problemer, ja jeg holdt op med tælle i dagens kamp, er at vi simpelthen stadigt spiller alt for mange lange bolde og det starter med de tre bagi. De er ikke gode venner med bolden og det er sjældent vi forsøger at sætte bolden på spil i det opbyggende, og så bliver det bare svært at lirke nogen defensiv op, og så bliver det boldtrilleri bagi, indtil der kommer en lang bold. Måske er det meget forsimpeltet - bær over med mig.
Jeg tror også det vil være godt, at man havde kigget længere udenfor sin egen rækker, da trænerstaben skulle sammensættes. Det er jo i flere år, at vores offensive spil ikke har udviklet sig markant. Jeg kan undres over, hvor KA kan få det til at fungere med U19 holdet, de gange jeg har set dem spiller i træningskampe og senest youth league. Jeg må bare sige, at de spiller noget godt fodbold - også offensivt.
Men jeg kan hellere ikke lade være med at tænke om vi stadig har sådan lidt småklubsmentalitet. Jeg ser os sjældent dominere en kamp fra start til slut, eller have en kamp, hvor man sidder med fornemmelsen af, at den her kører vi bare stensikkert hjem, som et tophold gør. Det må gerne være grimme 1-0 sejre, men så skal man også bare gøre arbejdet færdigt, når man er kommet foran. Skal vi hæve vores niveau, så tror jeg, på den lange bane, at der er behov for indspark udefra. Det skriger til himlen, at vi bliver udklasseret taktisk så klart, som jeg synes vi gør i dag, til en træner, der knapt er stoppet sin aktive spillerkarriere endnu, og til et hold, hvor der har været så meget kaos på trænerposten og spiller for spiller er ringere end os. Det er jo end ikke første gang, at jeg synes vi taber kampene taktisk fra bænken, det er sket op til flere gange.
Nå. Det var en lang smøre, men jeg havde simplethen brug for at komme ud med noget, forhåbentlig også lidt konstruktivt, ovenpå sådan et elendigt nederlag som i dag.