Hovedafsnittet bliver en historie fra halvfjerdserne, som jeg håber I unge ulve vil bruge tid på at læse. Det er en del af fortællingen om, hvorfor vi har denne rivalisering med Viborg.
Når ulve debatterer med fans af andre klubber, er der to esser der uvægerligt bliver smidt på bordet, når modparten er ved at gå tør for argumenter. Det første: FCM har jo aldrig vundet noget, det andet: FCM har jo ingen historie. Det første kan ret beset kun ændres ved, at vi vinder noget. Det andet - ja, se her:
Op gennem halvfemserne var der mange tilnærmelser mellem IfS og Herning Fremad. Ikast var dem, der friede. De søgte også på andre græsgange - i hvert fald i Silkeborg. Det gad SIF nu ikke, men det afstedkom, at de optog patent på navnet 'FC Jylland'.
Men så endelig i '99 sagde Herning Fremad 'ja' Ægteskabet blev indgået med lynets hast og barnet blev født efter en meget kort graviditet: FCM så dagens lys.
Det gav voldsomme rystelser i baglandet i både Herning og Ikast. Nogle blev så sure, at de forlod os for stedse. Men ægteskabet holder endnu. Nogle af de sure er kommet tilbage - og har overgivet sig!
Dette er jo essentielt for FCMs historie al den stund, at IfS som Herning Fremad er forældre til dette barn. Deres historie er derfor en del af FCM. I sin substans er det ikke anderledes end, når AaBs amatørafdeling inddrages i AaBs fortællinger om, hvornår klubben er stiftet og alt det der. Jeg kunne fristes til at sige, at AaB prof. er barn af en enlig mor, mens FCMs forældre skam er lovformeligt gift. Følger vi tankerækken må EfB således være resultatet af en gensplejsning i 1924. Hehe....
Godt, så er vi på vej tilbage i tiden, halvfjerdserne - nærmere bestemt en skæbnesvanger novemberdag i det herrens år 1973:
Der var kamp på Ikast Stadion. Storkamp! Tolvtusinde (!) tilskuere var der. Vi børn og teenagers blev sendt INDENFOR banderne, hvor vi skulle sætte os ned. Total uforsvarligt.
Det gjaldt oprykning til anden division i sæsonens sidste kamp. Modstanderen var Esbjerg og situationen var den, at Ikast skulle vinde, mens Esbjerg kunne nøjes med uafgjort..
Vi havde på den tid en angrebsduo i Ikast bestående af Anders Bjerregaard og Johny Østergaard. Landets bedste - lige til landsholdet mente vi. Gode i hvert fald og især var Anders vigtig for holdet. Som topscorer, anfører og KLUBmand.
Der blev fløjtet op og oh ve, inden længe var Bjerregaard skadet, og blev båret ud til behandling.Han var ude længe, meget længe. Inden han kom på banen igen var Ikast bagud med 0-3 - og løbet var kørt. Kampen blev tabt 0-5.
Efter denne massakre, blev holdet naturligvis skilt ad. Mange af de bedste søgte andre græsgange. Dog: især ét skifte smertede. Ja, det rystede IfS, ja hele Ikast: Anders Bjerregaard skiftede til - ja, netop Viborg FF, som på det tidspunkt netop spillede i anden division.
Bjerregaard var ansat som sagsbehandler ved Ikast Kommune. Jeg ved positivt, at der var borgere, der frabad sig at have ham som sådan efter den historie.
I øvrigt var det dengang som nu, at Viborgensere er nogle snobber - og det er langt værre, end at være bøsser, skulle jeg hilse og sige.
PS. Har jeg virkelig oplevet det? Ja, billetten til den fatale kamp, fik jeg til min femten års fødselsdag. Så kan I selv tælle og lægge sammen.
PSS. Historien er fortalt frit efter hukommelsen. Jeg tror det ikke, men der kan selvfølgelig være mindre hukommelsesforskydninger - men historien er ægte. Det ganske vist!
