Jeg er godt klar over at AAB har fået hjælp fra investorer i sidste øjeblik, men alligevel..
Jeg kan simpelthen ikke lade være med at stille mig selv følgende spørgsmål efter dette IMO overraskende transfervindue:
Er det fordi BIF, OB og os selv er i større økonomiske problemer end den gennemsnitlige fan går og tror?
Er det et tydeligt bevis på ledelsen i de 3 klubber de senere år har spillet med større økonomiske muskler end man reelt har haft?
Kan det virkelig passe at ledelserne i de 3 største outsidere til FCK er totalt inkompetente hvad angår økonomi?
Kan det hænge sammen med klubberne forlanger mere for deres spillere hvis vi er interesseret eftersom vi før har givet alt for meget i transferbeløb for spillere der ikke har slået til, så de automatisk forventer vi er klar til at betale "overpris" på deres spillere?
Eller er hele vinduet blot et bevis på at vi, OB og BIF har opgivet at hente FCK de næste par år, og man derfor satser udelukkende på at udvikle egne talenter så man på længere sigt måske igen kan blive en udfordrer til FCK mens man de næste år vil se en superliga uden spænding om guldet men mere om placeringerne 2-6 hvor Randers(hvis de fortsætter med at opruste i næste vindue) og muligvis AAB, Lyngby, AGF, os selv, BIF og OB kan ligge og slås om de placeringer?
Hvis den sidste teori holder kan jeg på en måde godt se lidt lyst på tingene igen på trods af transfervinduet selvfølgelig er lidt en skuffelse rent sportsligt med afgange af bl.a. de to topscorere. Det ville selvfølgelig være trist med flere år uden reel spænding i guldkampen, men på den lange bane kan vi meget vel ende som en af de helt store vindere! Vores talentarbejde er vel suverænt det bedste i landet, det kan så i endnu højere grad blive afgørende for os (samt selvfølgelig de næstbedste indenfor området, Lyngby og BIF) at den økonomiske krise virker til at true eksempelvis OB da deres talentarbejde mig bekendt ikke er noget specielt, men samtidig har de ikke evnet at forstærke sig og er også kommet meget svækket ud af vinduet..
Måske alting alligevel ikke er så skidt, jeg håber og tror på det
GULD til heden om 5-10 år hehe