Hekler skrev:
Det var dog kortsigtet.
1. økonomi
2. udvikling.
3. placering.
Denne prioriteringsliste afviger imo ikke umiddelbart fra hvad jeg siger - mm jeg (som det desværre tit og ofte sker) ikke udtrykker mig klart nok eller misforstår dig Hekler.
Det økonomiske perspektiv er netop indregnet i såvel placering som udvikling - men hvor sidstnævnte (her af Siv), som jeg antyder, med fordel kan foregå i en anden klub - og stadig gøre ham dygtigere og ikke mindst mere eftertragtet for både U21-EM, FCM og eller potentielle købere. Ja et køb koster, og argumentet for at beholde ham og gøre brug af ham kan jeg sagtens følge - men for mig at se er placeringen en væsentlig del af det økonomiske for enhver superligaklub.
Som jeg ser det giver placeringen det bedste udgangspunkt for en bedre økonomi
fremover - hvorfor der altså ikke er tale om en kortsigtet løsning. Placering giver bedre omtale i medie, blandt sponsorer og frem for alt også internationalt. Det giver mulighed for europæisk fodbold, hvilket udgør en økonomisk fordel på flere niveauer. Spillerne opnår international erfaring parallelt med at eventuelle købere får muligheden for, at danne sig et billede af deres formåen mod andre end de hjemlige modstandere.
Udviklingsperspektivet herved angår hele den klubmæssige kontekst, dvs. spillere, ledelse, sponsorer, fans, samarbejdsklubber - talentmassen etc. Jeg kan således ikke se det kortsigtede i at ville satse på en placering. Det må ganske rigtig, som jeg også tror du hentyder til, være en kombination - men resultatet - også i fx pokalturneringen - er imo det der afgør sagen både nu og på sigt. Man kan sagtens satse på 100 procent udviklingen og lade den udgøre det økonomiske fundament, men ved at stille med det bedst mulige hold - hvilket pt indebærer et køb såfremt Priske er ude af billedet - parallelt med at der satses på udvikling ved at sikre/øge muligheden maksimal spilletid til flest mulige folk (fx ved udlejning af spillere), får man som jeg ser det den største chance for fuld plade både placeringsmæssigt, økonomisk og udviklingsmæssigt. Både nu og fremover, hvor frugterne forhåbentlig lader sig høste.